Ved kræftsygdommen Hodgkins lymfom kombinerer man ofte strålebehandling og kemoterapi. Type af kemoterapi og antal kure kan variere betydeligt, er afhængig af sygdommens stadium (udbredelse), alder, den syge persons almene tilstand og om der er faktorer i prognosen, som er ugunstige
Kemoterapi gives oftest ambulant, dvs. man er ikke indlagt på hospital
Efter kemoterapi vil nogle patienter få strålebehandling mod de områder, som oprindelig var ramt af lymfekræft, og/eller hvor der fortsat er restvæv efter kemoterapi
Resultaterne af behandlingen af Hodgkins lymfom med kemoterapi er særdeles gode
Ved kræftformen Non-Hodgkins lymfom udgør kemoterapi i de allerfleste tilfælde den vigtigste del af behandlingen
Om behandling af Hodgkins lymfom
Ved kræftsygdommen Hodgkins lymfom kombinerer man ofte strålebehandling og kemoterapi. Hvilken type kemoterapi man skal have, og hvor mange kure kan variere betydeligt og er afhængig af:
Sygdommens stadium (udbredelse), som går fra I-IV
Alder
Hvordan man har det alment
Om der er faktorer i prognosen, som er ugunstige. F.eks. andre alvorlige sygdomme som gør, at man ikke kan give den optimale behandling
Behandlingen af Hodgkins lymfom vil næsten altid starte med kemoterapi. Kemoterapien gives som intravenøst drop, efter at der bliver indlagt en lille kanyle i en vene (blodåre) på armen. I løbet af den periode, hvor man er i behandling, vil lægerne nøje vurdere effekten med gentagne skanninger, hvor man undersøger svulstforandringerne.
Kemoterapi gives oftest ambulant. Man behøver derfor ikke være indlagt. Efter kemoterapi vil nogle få strålebehandling mod de områder, som oprindelig var ramt, og/eller hvor der fortsat er restvæv efter kemoterapi er afsluttet.
Resultaterne af behandling af Hodgkins lymfom er særdeles gode.
Se animation om Hodgkins lymfom
Hvilke bivirkninger er der af strålebehandlingen?
Som ved mange andre typer kræftbehandling, medfører behandling af personer med lymfekræft også bivirkninger af forskellig karakter. Det er vigtigt at vide, at strålebehandlingen ikke gør dig radioaktiv. Du kan omgås andre mennesker som før, selvom du får strålebehandling. Du mærker heller ikke noget til strålebehandlingen, mens du ligger under apparatet.
Det er almindeligt at skelne mellem akutte og kroniske bivirkninger i forbindelse med strålebehandling.
Akutte bivirkninger
De akutte opstår som regel under eller lige efter strålebehandlingen og er afhængig af, hvor på kroppen strålerne bliver givet:
Strålebehandling mod mund og hals vil ofte give tørhed i halsen, smerter og besvær med at synke
Stråler mod maven vil ofte medføre kvalme, diarré og af og til opkastning
Strålebehandling mod huden kan medføre rødme som ved solforbrænding (1. grads forbrænding), men af og til også 2. grads forbrænding med blærer og sår
Det er vigtigt at vide, at de akutte bivirkninger oftest bliver bedre efter nogle måneder.
Kroniske bivirkninger
De langsigtede bivirkninger er baseret på erfaringer med strålebehandling, som blev givet for 20-30 år siden. Baseret på disse bivirkninger er strålebehandlingen ændret for at forhindre eller reducere disse bivirkninger betydeligt. Mange af bivirkningerne svinder i løbet af måneder. Andre kan vare ved som f.eks. hudgener.
Tørhed i munden
Strålebehandling vil næsten altid medføre tørhed i munden. Dette medfører øget tendens til huller i tænderne. Man bør derfor gå hyppigt til tandlæge og skylle munden regelmæssigt med fluor.
Beskyt huden mod sol
Strålebehandlet hud bør altid beskyttes mod sol. Dette gør man ved at bruge cremer, som blokerer for UV-stråler. Huden kan efter strålebehandling forblive let rødsprængt og kan føles lidt tykkere. Man skal i disse tilfælde være forsigtig med at udsætte disse områder for solens stråler.
Nedsat stofskifte
Strålebehandling mod halsen kan efter år give nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (lavt stofskifte). Skjoldbruskkirtlens funktion bør kontrolleres årligt hos lægen via en blodprøve.
Lungerne
I lungerne kan der opstå arvæv efter bestråling. Dette får normalt ingen følger for ikke-rygere. Men er man ryger, kan der opstå kronisk lungesygdom. Det vigtigste, man kan gøre for at undgå dette, er at stoppe med at ryge.
Hvis man får strålebehandling mod luftvejene, bør man ikke ryge. Det skyldes, at rygning bl.a. øger risikoen for lymfekræft yderligere.
Tarmproblemer
Strålebehandling mod maven kan give tarmproblemer, som bør udredes, hvis de varer ved.
Hvilke bivirkninger er der af kemoterapi?
Normale celler kan blive påført kortvarige skader af kemoterapi. De hyppigste bivirkninger er
Man føler sig mindre oplagt og er træt
Nedsat appetit
Kvalme og opkastninger
Man taber håret
Disse gener forsvinder, når behandlingen er afsluttet. Håret vil da begynde at vokse ud igen.
Andre bivirkninger af kemoterapi
Kemoterapi påvirker cellerne i blodet, som har med immunforsvaret at gøre. Dette gør, at man er mere modtagelig for infektioner, fordi immunforsvaret er nedsat. Sådanne infektioner kan blive meget alvorlige. Du vil få nøje instruktion om, hvad du skal gøre i tilfælde af feber
Mænd risikerer at blive sterile som følge af behandlingen. Det er muligt for manden at nedfryse sæd med tanke på kunstig befrugtning på et senere tidspunkt
På længere sigt medfører kemoterapi en let øget risiko for at få leukæmi (blodkræft), forstadier til leukæmi og andre kræfttyper
Hjerte- og/eller lungesygdom kan også opstå efter behandling med kemoterapi
Behandling af Non-Hodgkins lymfom
I de allerfleste tilfælde udgør kemoterapi den vigtigste del af behandlingen ved kræftformen Non-Hodgkins lymfom. Man giver forskellige former for kemoterapi, afhængig af
Stadium (udbredelse)
Celletype
Alder
Lokalisation af sygdommen i andre organer
Tilstedeværelsen af såkaldte prognostiske faktorer. F.eks. andre alvorlige sygdomme som gør, at man ikke kan give den optimale behandling
Nogle patienter vil derfor modtage kemoterapi som tabletter. Andre vil få meget intens behandling som ved leukæmi. Bivirkningerne vil derfor også blive meget forskellige.
I mange tilfælde vil man give strålebehandling efter afsluttet kemoterapi.
Prognosen for non-Hodgkins lymfom er gennem årene bedret betydeligt.
Højdosisbehandling med autolog stamcelletransplantation
Højdosisbehandling er en intensiv form for kemoterapi, som gives i nogle tilfælde til patienter under 70 år. Man giver en kombination af flere forskellige præparater og normalt over 5 dage og er efterfølgende indlagt i cirka 2 uger.
Denne behandling vil medføre totalt svigt af knoglemarven, hvis man ikke får tilbageført raske celler fra knoglemarven (stamceller) efter højdosisbehandlingen. Derfor foretages der inden stamcelletransplantationen høst af patientens egne stamceller fra blodbanen (leukaferese), og i sjældne tilfælde fra knoglemarven. Disse celler fryses ned og lagres indtil tidspunktet for stamcelletransplantationen.
Efter patienten har fået højdosisbehandlingen, tøes de lagrede stamceller op nogle dage efter. Stamcellerne føres derefter tilbage til patienten ved en intravenøs transfusion via et centralt venekateter. Cellerne finder via blodbanen tilbage til og slår sig ned i patientens knoglemarv, begynder at dele sig og danner efterhånden en ny knoglemarv. Dette forhindrer, at patienten dør i total knoglemarvsvigt efter højdosisbehandlingen.
