Antifosfolipid syndrom

Hvad er antifosfolipid-syndrom?

Det er en tilstand, hvor der er antifosfolipid-antistoffer i blodet hos en person, som har haft en eller flere blodpropper. Antifosfolipid-antistofferne kan også være påvist hos en kvinde, som har

• Mistet et foster efter 10. graviditetsuge
• Haft svangerskabsforgiftning
• Gennemgået tre eller flere spontane aborter før uge 10

Hvis man har fosfolipid-antistoffer, har man øget risiko for at få blodprop i blodårerne - både i vener eller pulsårer (arterier). Hvis en person får flere blodpropper, eller hvis en gravid kvinde flere gange har komplikationer i graviditeten, som kan have sammenhæng med blodprop, er det aktuelt at udrede med blandt andet analyse for antifosfolipid-antistoffer.

Hvad er symptomerne på antifosfolipid-syndrom?

Blodpropper - i både pulsårer som vener - enkeltstående eller tilbagevendende. I sjældne tilfælde kan der dannes blodpropper i mange små blodkar. Dette betyder, at der opstår akut svigt i mange af kroppens organer. Dette medfører en høj dødelighed på over 50 %. 

• Blodpropper i venerne opstår oftest i benene. Benet hæver, og det kan gøre ondt i det. Dette medfører en risiko for blodpropper i lungerne, som giver åndenød og smerter i brystet
• Blodpropper i venerne kan også være opstå i mavens vener. Dette giver smerter i maven og eventuelt også væske i bughulen
• Blodpropper i pulsårer ses hyppigst i hjertets kar (blodprop i hjertet med brystsmerter og åndenød) og i hjernens kar (talebesvær, synsforstyrrelser, hovedpine, lammelser, svækket bevidsthed)
• Der kan opstå forandringer i huden. Disse forandringer viser sig i form af en netagtig tegning på huden, især på underarme og underben
• Der kan komme sår på fingre eller tæer (små blodpropper i hudens kar)
• Blødninger i huden ses også, hvis antallet af blodplader er nedsat

Hvordan stilles diagnosen?

Ved at påvise antifosfolipid-antistoffer hos person med blodpropper eller hos en kvinde med gentagne aborter eller svangerskabsforgiftning.

Hvorfor får man antifosfolipid-syndrom?

Man ved ikke, hvorfor ca. 0,5 % af befolkningen danner denne type antistoffer. Dette er en såkaldt autoimmun proces. Det vil sige, at kroppen danner antistoffer mod strukturer i egen krop. Det er det samme fænomen, som man ser ved autoimmune sygdomme som for eksempel leddegigt.

Hos cirka halvdelen af alle med antifosfolipid-antistoffer er der ingen andre tegn til autoimmun sygdom. Men syndromet kan også være led i anden autoimmun sygdom, hyppigst ved systemisk lupus erytematosus. Cirka 40 % af dem, der har denne sygdom, danner antifosfolipid-antistoffer.

Blodpropsygdom

Fosfolipid-antistoffer øger risiko for blodpropper. Forskning viser dog, at kun ca. halvdelen med antistoffer får blodprop. Undersøgelserne er rettet mod personer, som får flere blodpropper, eller som får blodpropper på steder, hvor dette er usædvanligt.

Blodpropsygdom i graviditeten kan føre til gentagne spontane aborter, svangerskabsforgiftning eller fosterdød før fødsel. Kvinder, som oplever dette, vil oftest blive testet for eventuelt at kunne få forebyggende behandling ved senere graviditet.

Fosfolipid-antistoffer giver øget risiko for blodprop alene. Risikoen øges yderligere, hvis der også er andre risikofaktorer til stede. Disse risikofaktorer er

• Graviditet
• Infektionssygdom
• Operation
• Rygning
• Brug af p-pille
• Overvægt

Er antifosfolipid-syndrom arveligt?

Nej.

Hvordan behandler man antifosfolipid-syndrom?

Hvis en person, som har fået påvist antifosfolipid-antistoffer, får blodprop, behandler man med blodfortyndende medicin, så blodet ikke størkner så let.

I graviditeten kan behandling med heparin og eventuelt tillæg af acetylsalisylsyre bidrage til at reducere risiko for spontan abort, svangerskabsforgiftning eller dødfødsel. Gravide som tidligere har haft disse sygdomme og har fået påvist disse antistoffer, følges nøje af specialist i fødselshjælp gennem hele graviditeten.

Hvad kan jeg selv gøre?

Se venligst ovenfor omkring risikofaktorer.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre antifosfolipid-syndrom?

Da årsagen er ukendt, kan man ikke forebygge syndromet. Ved opstået sygdom skal man så vidt muligt undlade at udsætte sig for kendte risikofaktorer for at forværre sygdommen som rygning og p-piller.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis man får korrekt gennemført blodfortyndende behandling, er prognosen som regel god, da risikoen for nye blodpropper i så fald vil være lille.

Er antifosfolipid-syndrom farligt?

Ja, da der er øget tendens til dannelse af blodpropper hos nogle personer, som har disse antistoffer

Hvor hyppig er antifosfolipid-syndrom?

• Man kender ikke hyppigheden af det primære antifosfolipid-syndrom, dvs. den tilstand, hvor en anden sygdom ikke kan påvises - herunder fx bindevævssygdommen systemisk lupus erythematosus (SLE)
• Sekundært anti-fosfolipid syndrom som led i SLE ses hos ca. 20 %, og ca. 20 % er bærere af disse autoantistoffer uden symptomer
• Ca. 10-15 % af kvinder med gentagne aborter har antistofferne
• Ca. 50 % af raske gravide med antifosfolipid-antistoffer udvikler svangerskabsforgiftning

Vil du vide mere?

• Antifosfolipid syndrom - for sundhedsfaglige