Hæmolytisk-uræmisk syndrom

Kim Kristensen

speciallæge

Fakta

  • Hæmolytisk-uræmisk syndrom (forkortet HUS) er en sjælden blod- og nyresygdom, der især rammer mindre børn 
  • HUS starter oftest med blodig diare
  • Sygdommen medfører blodmangel (anæmi) og et reduceret antal blodplader
  • Tilstanden fører meget ofte til akut nyresvigt   
  • Børn med HUS indlægges på sygehus, idet en stor del har behov for dialyse i den akutte fase

Hvad er hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS)?

Hæmolytisk-uræmisk syndrom (forkortet HUS) er en alvorlig men heldigvis sjælden blod- og nyresygdom, der især rammer mindre børn.

Hvad er symptomerne på HUS?

Symptomerne på HUS består i bleghed, træthed, nedsat urinproduktion og hævelse specielt i ansigtet.

Typisk starter sygdommen med blodig diare forårsaget af colibakterier, der danner et giftstof. Dette fører efter få dage til skade på de små blodkar, hvilket medfører, at de røde blodlegemer bliver destrueret, hvilket fører til anæmi (blodmangel). Desuden ses fald i antallet af blodplader. Tilstanden fører også ofte til akut nyresvigt.

Der kan herudover opstå skader andre steder i kroppen f.eks. i hjernen og i hjertet.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom, hvis dit barn bliver blegt, træt, svækket og får hævelse i ansigtet, efter det har været syg med diarre.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien i kombination med blodprøver. Hvis barnet har sygdommen, vil blodprøverne vise blodmangel med tegn på ødelæggelse af de røde blodlegemer, mangel på blodplader og påvirket nyrefunktion.

Hvorfor får man HUS?

I Danmark skyldes sygdommen oftest infektion med E coli O157:H7 (VTEC). Bakterien stammer primært fra kvæg, men også grøntsager kan være forurenede med bakterien.

Smitter hæmolytisk-uræmisk syndrom?

Ja. Bakterierne udskilles i afføringen og kan inficere andre, hvis der ikke foretages grundig håndhygiejne efter toiletbesøg.

Er HUS arveligt?

Nej.

Hvordan behandler man hæmolytisk-uræmisk syndrom?

Børn med HUS indlægges på sygehus, men der er ingen specifik medicinsk behandling af sygdommen. På grund af nyresvigt har mange behov for dialysebehandling i den akutte fase. Nogle har behov for behandling af forhøjet blodtryk. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Behandlingen varetages på sygehus, og der er ikke noget man selv kan gøre.

Hvordan undgår jeg at mit barn får HUS?

Det vigtigste, du kan gøre, for at forebygge hæmolytisk-uræmisk syndrom, er at holde en god fødevarehygiejne. 

Helt konkret kan du følge disse råd, hvis du vil beskytte dig mod smitte:

  • Al farsmad (herunder hamburgere, frikadeller og lignende) bør være godt gennemstegt eller gennemkogt
  • Andre kødprodukter bør være godt stegt på overfladen
  • Undgå upasteuriseret mælk og mælkeprodukter
  • Grøntsager bør skylles grundigt før brug
  • Opbevar maden ved køleskabstemperatur (+4°C) – husk køleboks i sommervarmen
  • Vask hænder efter toiletbesøg, efter kontakt med dyr og før madlavning og måltider
  • Vask knive, skærebræt og køkkenudstyr, som er blevet forurenet af råvarer, før udstyret bruges til anden mad

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis dit barn bliver blegt, træt, svækket og får hævelse i ansigtet, efter det har været sygt med diare, skal du straks kontakte læge.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

80 % kommer sig fuldstændigt efter HUS. 15 % får varige skader på nyrerne. 5 % får nyresvigt og vil være dialysepatienter, indtil de evt. kan få nyretransplantation.

Er HUS farligt?

Ja. Ubehandlet vil sygdommen ofte føre til døden.

Hvor hyppig er HUS syndrom?

HUS er en sjælden sygdom.

Kan jeg få HUS mere end én gang?

I meget sjældne tilfælde ses HUS flere gange hos den samme person.

VTEC-infektioner og børneinstitutioner

Børn eller personale, der har fået påvist VTEC, bør have 2 negative undersøgelser for VTEC i 2 forskellige afføringer, før barnet/personalet kan vende tilbage til institutionen. Er der tilfælde af diare hos andre i husstanden, bør disse undersøges for VTEC.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen