Blodpladerne er først og fremmest vigtige for at regulere blodets evne til at koagulere (størkne). Blodpladerne er meget små; en blodplade er ca 2-4 mikrometer i diameter.
Normalt findes der enorme mængder blodplader i blodsystemet. Normalværdien er 150-400 x 109 i hver liter blod. Man har blodplademangel (trombocytopeni), når der er færre end 150 x 109 /liter blod.
Omkring 2,5 % af befolkningen har blodpladeværdier, der ligger let eller moderat under 150 x 109 pr Liter blod, men mange af disse personer har ingen symptomer på det.
Ved blodplader over 50 mia/L størkner blodet for praktiske forhold normalt. Ved værdier under 50, vil blodstørkningen gradvist blive langsommere, efterhånden som blodpladetallet falder.
Ved værdier i niveauet 30-49 x 109 pr L har man som regel kun en let øget tendens til blødninger, og kun hvis man slår sig eller skærer sig.
Ved værdier i niveauet 20-29 x 109 pr L vil det sivebløde længere ved stik og snit, og man får tydeligere blå mærker ved små slag eller stød.
Ved værdier under 20 x 109 kan der opstå hudblødninger uden forudgående skade, og ved værdier under 10 x 109 pr L kan der opstå spontan næseblødning, blødning fra tandkødet eller blod i urinen.
Hvilke symptomer giver blodplademangel?
De mest almindelige tegn på blodplademangel er at du
Kan opstå som en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne blodplader (såkaldt immun trombocytopenisk purpura; tidligere kaldet idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP)
Kan opstå ved en lang række infektioner
Langvarigt højtforbrug af alkohol
Visse typer af medicin
Visse virussygdomme kan give midlertidigt lave værdier af blodplader
Sjældnere årsager
Forskellige kræftsygdomme, hvor knoglemarvens produktion af blodplader bliver fortrængt af kræftsygdommen:
Knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi), hvor immunforsvaret har ødelagt alle knoglemarvens stamceller
Trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP), hvor immunforsvaret forstyrrer blodstørkningen
Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), hvor blodstørkningssystemet er ude af kontrol og forbruger blodpladerne
Massivt forstørret milt af forskellige, men sjældne årsager
Hvornår bør du søge læge?
Hvis du har unormale blødninger, bør du kontakte læge for at få afklaret årsagen. Hvis lægen påviser blodplademangel, skal du udredes grundigere, så man finder forklaringen på det lave antal blodplader.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du skal søge læge, hvis du af uforklarlig grund får blå mærker i huden eller blødninger fra dine slimhinder
Kontakt egen læge
Ved uforklaret fremkomst af blå mærker i huden, næseblødning, let blødning fra tandkød ved tandbørstning eller ved blod i urinen eller afføringen; særlige kraftig menstruation kan også ses ved blodplademangel.
Kontakt lægen med det samme
Hvis du bløder fra slimhinder - det vil sige næseblødning, som ikke umiddelbart kan bringes til ophør, eller hvis du bløder fra mundslimhinder, har blod i urinen eller i afføring, har uforklarlig blødning fra underlive
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Hvad vil lægen gerne vide:
Hvilke blødninger har du mærket? Prikker, blå mærker, større blødninger, blødninger fra slimhinder?
Forekomst i familien af blødningssygdom?
Har du altid haft tendens til blødninger, eller er det noget nyopstået?
Bruger du medicin som kan give risiko for blødning?
Har du andre sygdomme?
Lægeundersøgelsen
Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af kroppen
Andre undersøgelser
En lang række blodprøver er påkrævet
Henvisning til specialist/sygehus
I akutte og alvorlige tilfælde bliver du indlagt på sygehus
Ved mindre dramatiske og langvarige gener vil udredningen kunne foretages uden indlæggelse (ambulant) af en speciallæge i intern medicin eller blodsygdomme
Kilder
Fagmedarbejdere
Peter Kampmann
overlæge, Hæmofilicenter Rigshospitalet, Klinik for Blodsygdomme, Rigshospitalet
Jette Kolding Kristensen
praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet
