Hvad er infektionstendens?
Grænsen mellem normal og øget infektionstendens er flydende, særligt hos mindre børn. Gentagne eller hyppige infektioner med almindelige mikroorganismer, infektion med usædvanligt forløb eller lokalisation, infektioner med mikroorganismer man normalt ikke bliver syg af (opportunistiske infektioner) eller gentagne invasive infektioner som bylder i indre organer, blodforgiftning eller hjernehindebetændelse kan give mistanke om at man har en immundefekt.
Ifølge den europæiske immundefekt forening (European Society of ImmunoDeficiency (ESID)) bør man overveje udredning for primær immundefekt i tilfælde af
- Infektioner med usædvanligt forløb eller med usædvanlige mikroorganismer
- To eller flere invasive infektioner som knogleinfektion, betændelse ved hjerteklapper, hjernehindebetændelse, blodforgiftning eller byld i indre organer
- Infektioner, der recidiverer eller kræver langvarig antibiotikabehandling
- Fire eller flere antibiotikakrævende luftvejsinfektioner per år, eksempelvis mellemørebetændelse (hos børn dog >6-8 akutte mellemørebetændelser per år), bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse.
- To eller flere lungebetændelser bekræftet med røntgenbillede på tre år
- Kendt primær immundefekt i familien
- Spædbarn med dårlig trivsel, diarre, lunge- og/eller hudmanifestationer
Forekomst
- Hyppige infektioner er almindeligt hos små børn. Det er vanskeligt at sætte en sikker grænse mellem normalt og unormalt
- Det samme gælder ved blærebetændelse eller skedesvamp hos kvinder, hvor man ofte kan finde hyppige infektioner hos ellers helt raske personer
- Tilbagevende herpes infektioner, fx forkølelsessår eller genital herpes, er også hyppigt forekommende.
- I de fleste tilfælde med hyppige infektioner på samme sted i kroppen, er der en lokal årsag, som fx trange passageforhold i næsen eller høfeber, som disponerer til bihulebetændelse.
- Personer med KOL har også en øget forekomst af lungebetændelser.
Svækket immunforsvar
- Ved svækket immunforsvar mener man, at der er en sygdom i kroppen, som medfører, at immunsystemet er sygt eller svækket.
- Vores immunsystem kan opdeles i det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (immunsystem)
- Det medfødte immunsystem er det første forsvar mod infektioner og består overvejende af komplementfaktorer og nogle hvideblodlegemer (fagocytter), der kan æde og dræbe mikroorganismer. Der er ingen immunologisk hukommelse og det reagerer ens på infektioner fra gang til gang.
- Det erhvervede immunsystem består af B-celler og T-celler. B-cellerne kan lave antistoffer og T-cellerne kan blive til dræber-celler, der kan slå fx vitus-inficerede celler ihjel. T-cellerne har også en afgørende betydning for regulering af immunsystemet. Der er immunologisk hukommelse, hvilket betyder at man kan opbygge beskyttelse (immunitet) mod en infektion, som man har mødt tidligere fx mæslinger.
- Immundefekter kan opdeles efter hvor i immunsystemet defekten sidder fx fagocytdefekter, komplementdefekter eller antistofmangel syndromer (B-celle defekter).
- Man kan ofte på baggrund af hvilke infektioner man har få en idé om hvor i immunsystemet der er er en defekt. Tilbagevendende mellemøre-, bihule- og lungebetændelser skyldes oftest antistofmangel (B-celle defekter), mens T-celle defekter oftest giver problemer med virus- og svampeinfektioner
- Primære immundefekter er medfødte/arvelige sygdomme i immunsystemet. De viser sig ofte i barnealderen, men nogle kan godt først give symptomer i voksenalderen. De fleste er sjældne, men der findes mere end 500 forskellige.
- Sekundære eller erhvervede immundefekter er tiltagende hyppige. Nogle af de hyppigste årsager til sekundær immundefekt er HIV/AIDS, kræftsygdomme og behandling med medicin der dæmper immunforsvaret.
Hvad er årsagerne?
Almindelige årsager
- Småbørn
- Barnet er de første levemåneder beskyttet af antistoffer fra moderen (maternelle antistoffer), men disse forsvinder normalt efter ca. 6 måneder.
- Der kan gå lidt tid før barnet selv laver antistoffer og der kan derfor være en forbigående periode med antistofmangel og infektionstendens.
- Tilbagevendende infektioner i et organ
- Fx ørebetændelser, skyldes næsten altid lokale forhold i dette organ, og er uskyldige. Børn vil som regel vokse sig fra dette problem
- Tilbagevende urinvejsinfektioner skyldes sjældent nedsat immunforsvar, men hyppigt sygdomme i urinveje eller underlivet.
- Tilbagevendende hudinfektioner
- Ikke intakt hud fx pga. af sår eller hudsygdom kan være indgangsport for infektioner.
Sjældne årsager
- Brug af immunhæmmende medicin eller kemoterapi
- Anvendes til behandling af bl.a. patienter med autoimmune sygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme, hudsygdomme, multiple sklerose samt kræftpatienter.
- Lymfomer
- Leukæmier
- HIV/AIDS
- Afmagring og svækket almentilstand
- Patienter med disse sygdomme er udsat for infektioner med et stort antal mikroorganismer, ofte lidt specielle infektioner
- Medfødt svækket immunitet (primære immundefekter)
Hvad kan jeg selv gøre?- Hyppige infektioner i luftvejene er normalt hos småbørn
- I en periode har børn i daginstitution øget hyppighed, fordi de let smittes af andre børn. Men dette er normalt, og det er på denne måde, børnene styrker deres immunforsvar, således at de senere i livet bliver mindre syge
- Sørg for hyppig håndvask med vand og sæbe og hoste/nyse i engangslommetørklæde eller i ærmet
- En sund kost og fysisk aktivitet bidrager til at styrke immunforsvaret
- Enkelte gange, ved lange perioder med gentagne infektioner, vælger nogle forældre at flytte deres børn fra en større institution, til anden pasning, f.eks. dagpleje
|
Kontakt egen læge- Hvis man har gentagne eller hyppige infektioner med almindelige mikroorganismer, infektion med usædvanligt forløb eller lokalisation, infektioner med mikroorganismer man normalt ikke bliver syg af (opportunistiske infektioner) eller gentagne invasive infektioner som bylder i indre organer, blodforgiftning eller hjernehindebetændelse er det en god idé at kontakte egen læge og blive undersøgt for om man har en immundefekt
|
Kontakt læge med det samme- Hvis der er tale om hyppigt tilbagevendende infektioner og påvirket almentilstand som f.eks. vedvarende træthed, nattesved og vægttab samt evt. lokale symptomer som hoste, hævede lymfekirtler eller andre forandringer, som ikke normalt forekommer
|
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Hvad vil lægen gerne vide:
- Hvor hyppigt forekommer infektioner?
- Har du været helt rask imellem infektionerne?
- Hvilke infektioner har du/barnet haft det sidste år?
- Har du/barnet andre sygdomme?
- Har du/barnet fulgt vaccinationsprogrammet og fået alle vaccinationerne?
- Er der nogen med primær immundefekt i familien
- Er du/barnet tidligere opereret?
- Tager du/barnet fast medicin?
- Ryger du eller udsættes barnet for røg i hjemmet?
- Kan du være HIV-smittet?
Lægeundersøgelsen
- Ved klare holdepunkter for, at der ikke er en unormal infektionstendens, er der mindre grund til at foretage nogen omfattende undersøgelse
- Ved usikkerhed om tilstanden kan være unormal, vil lægen lave en generel undersøgelse af kroppen. Lægen vil især vurdere lymfesystemet
- Er de tilbagevendende infektioner knyttet til et bestemt organsystem, fx ører eller bihuler, foretager lægen en grundig undersøgelse af netop dette organ
Andre undersøgelser
- Enkelte blodprøver som blodprocent, hvide blodlegemer og CRP vil ofte blive taget
- Hvis lægen har mistanke om sygdom, vil han/hun foretage en mere omfattende udredning med blodprøver. Eventuelt kan røntgenbillede af lungerne være aktuelt
- Eventuel HIV-test
Henvisning til specialist eller sygehus
- Ved stor uklarhed om mulig underliggende sygdom og ved fund som giver stærk mistanke om alvorlig sygdom, bliver du henvist til specialist eller indlagt på hospital
- Hvis man har lokaliserede, gentagne infektioner i samme organ (fx ører), kan der være behov for at blive vurderet af en specialist
