Skoldkopper

Videotekst

Skoldkopper er en sygdom forårsaget af varicella-zoster-virusset. Dette virus er meget smitsomt og spredes, når en person kommer i kontakt med inficerede dråber fra nogen, der har hostet eller nyst, eller rører ved åbne sår på en person med skoldkopper. Sygdommen regnes som en børnesygdom. Voksne og gravide, som undtagelsesvis får sygdommen, bliver ofte mere syge end børn bliver.

Symptomerne på skoldkopper begynder som et kløende udslæt, som spreder sig over hele kroppen, også på indersiden af munden, omkring øjnene og på kønsorganerne.

Udslættet starter som røde pletter, men de vokser og bliver til små væskefyldte blærer, som efterhånden tørrer ind. Udslættet varer for det meste i 7-10 dage og er ofte ledsaget af feber.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen