Børneundersøgelser, oversigt

Jesper Andersen

speciallæge

Hvad er børneundersøgelser?

Foto af læge, der trækker baby op i armene
 

  • I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes syv forbyggende helbredsundersøgelser i løbet af de fem første leveår
  • Undersøgelserne foregår hos den praktiserende læge, når barnet er i alderen 5 uger, 5 og 12 måneder, samt 2, 3, 4 og 5 år
  • Den praktiserende læge vurderer, om barnet er i trivsel, om det udvikler sig som forventet i forhold til sin alder (alderssvarende) og undersøger også barnet med udgangspunkt i eventuelle kendte sygdomme
  • Ved flere af undersøgelserne bliver barnet vaccineret

Børnevaccinationsprogrammet

Foto af baby, der bliver vaccineret hos lægen
 

  • Vaccination i forbindelse med børneundersøgelserne skal forebygge udvalgte alvorlige infektioner og følger et fastlagt vaccinationsprogram
  • Børnevaccinationsprogrammet er et gratis tilbud til alle børn
  • Lægen eller sygeplejersken giver vejledning i, hvordan du bedst holder dit barn under vaccinationen
  • Nålene er så tynde, at det ikke er forbundet med nogen særlig smerte at blive vaccineret. Barnet vil kun mærke et lille stik

Barnets trivsel

Foto af barn der bliver vejet

  • Ved hver undersøgelse vurderer lægen, om barnet er i trivsel. Et barn er i trivsel, hvis det vokser som forventet
  • Lægen måler og vejer derfor barnet ved hver helbredsundersøgelse
  • Læger taler om, at barnet følger sin vækstkurve. Det vil sige, at barnet er i trivsel, hvis højde og vækst følger bestemte kurver alt afhængig af fødselsvægten

Alderssvarende udvikling

Foto af læge der undersøger en baby
 

  • Lægen vurderer barnets udvikling ved hjælp af nogle såkaldte milepæle. Det vil sige nogle færdigheder, som barnet bør have opnået på et bestemt alderstrin
  • Hvis barnet har nået milepælene for dets alderstrin, vil lægen sige, at barnet er alderssvarende udviklet
  • Milepælene er kun en rettesnor, da nogle børn udvikler sig hurtigere end andre
  • Milepælene handler både om barnets fysiske evner (motorik), sociale evner og dets sproglige udvikling

Motoriske færdigheder

Foto af barn der hopper

  • Lægen kan vurdere barnets motoriske færdigheder (fysiske evner) på forskellige måder
  • Måske beder lægen barnet om at hoppe eller hinke for at se, hvordan det bruger kroppen
  • Lægen spørger måske også ind til, hvad I som forældre har bemærket, at barnet har lært - som at drikke af kop, gå på trapper, cykle på trehjulet cykel osv.

Finmotorik

Foto af barn der tegner hos lægen
 

  • Nogle af milepælene handler om børns finmotorik
  • Man kan bl.a. teste børns finmotorik og udviklingsniveau ved at lade det tegne eller skrive
  • Lægen kan dermed se, hvordan barnet holder på og styrer en blyant, og hvilke motiver det kan tegne. Man kan også se, om barnet kan bruge pincetgreb
  • En anden måde at vurdere barnets finmotorik på kan være, selv at lade det tage tøjet af, inden det skal vejes

Syn og hørelse

Foto af barn der får lavet en synstest
 

  • Når barnet er stort nok til at samarbejde, vil lægen teste, om det hører og ser normalt
  • Synet kan fx tjekkes ved hjælp af en helt almindelig synstavle

Forældresamtalen

Mor og datter til samtale som en del af børneundersøgelse
 

  • Forældresamtalen er en vigtig del af børneundersøgelserne
  • Lægen taler med forældrene om deres bekymringer og glæder og giver gode råd om sundhed, sygdom og udvikling
  • Samtalen handler både om emner, som forældrene ønsker at tale om, eller som lægen finder relevante
  • Husk - det er forskelligt fra læge til læge, hvad der foregår til de enkelte børneundersøgelser. Det vigtigste for lægen er at kunne vurdere, om barnet er sundt og alderssvarende

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen