Vækstkurve, drenge 0-20 år

Vækstkurve drenge

Vækstkurver

Vækstkurver bruges til at følge børns højde- og vægtudvikling i forhold til andre børn og til at holde øje med, om det enkelte barn følger sin egen vækstkurve. Det vil sige, om barnets vækstkurve følger et jævnt mønster. Hvis barnet holder op med at vokse eller tage på, vil det give et knæk på kurven. Det kan f.eks. ske ved længerevarende sygdom. Det er dog helt normalt med mindre udsving, så det gælder om at huske, at vækstkurver ikke skal ende med at gøre en unødig bekymret. Den praktiserende læge følger også barnet til børneundersøgelserne og bruger vækstkurver som et værktøj til at måle barnets trivsel.

Hent vækstkurven for drenge som pdf her: Vækstkurve for drenge 0-20 år

Se vækstkurven for piger her: Vækstkurve for piger 0-20 år

Vækstkurven er venligst udlånt af Rigshospitalet Vækst og Reproduktion. Se alle kurver her: Nye danske vækstkurver 2014

Sådan bruger du vækstkurven

Vækstkurven bruges til at vurdere dit barns højde i forhold til sin alder (foroven) eller dit barns vægt i forhold til alder (forneden). For at se dit eget barns kurve for højde i forhold til alder, skal du afmærke barnets højde ud for alder øverst i skemaet med løbende intervaller. Når du tegner en streg mellem afmærkningerne, vil du få vækstkurven for dit eget barn.

For at se dit eget barns vægt i forhold til alder, skal du afmærke barnets vægt ud for barnets alder nederst i skemaet med løbende intervaller. Når du tegner en streg mellem afmærkningerne, vil du få vækstkurven for dit eget barn. 

I skemaet er der allerede indtegnet kurver for almindelige vækstforløb. Hvis dit barn ligger på kurven, hvor der står M (=50 %) ud for, har det samme højde eller vægt som gennemsnittet af alle børn.

Ligger det på kurven, hvor der står + 2 SD (=97,7 %) ud for, betyder det, at 98 af 100 børn er mindre eller vejer mindre end dit barn.

Ligger det på kurven markeret med - 2 SD (= 2,3 %), vil 98 børn ud af 100 vil være højere eller veje mere end dit barn.

Sluthøjde

Vækstkurverne kan også bruges til at sige noget om, hvor højt et barn ender med at blive som voksen - dets sluthøjde. Sluthøjden er den højde, som barnet har, når vækstkurven flader ud og ikke længere stiger. Du kan læse mere om beregning af sluthøjde på vækstkurver.dk

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen