De første mælketænder bryder ofte frem, når barnet er 6-8 måneder gammelt. For det meste er det fortænderne i underkæben, der først kommer frem. Derefter kommer fortænderne i overkæben, de forreste kindtænder, hjørnetænderne og til slut de bagerste kindtænder.
I sjældne tilfælde er børn født med de første tænder, eller tænderne bryder meget tidligt frem. Det kan give problemer ved amning, da der kan komme hul på brystvorten med fare for infektion/brystbetændelse. Hvis barnet får tænder tidligt, anbefales det derfor, at du bruger suttebrik eller skifter ammestilling hyppigt.
De fleste børn har fået alle deres mælketænder (10 tænder i overkæben og 10 tænder i underkæben), når de er 2½ - 3 år gamle.
Mælketænderne er ikke kun til at tygge med. De fungerer også som "pladsholdere", så kæberne vokser og udvikler sig normalt.
Det er vigtigt med plads, når de blivende tænder bryder frem ved 6-7-årsalderen.
Det er normalt med kløe i gummerne, når tænderne bryder frem. Barnet vil gerne putte ting i munden for at dæmpe denne kløe.
Du kan give barnet en bidering af hårdt gummi eller plast, men undgå genstande med skarpe kanter.
Nogle børn bliver urolige og kan få let temperaturstigning, når tænder bryder frem. Egentlig feber – det vil sige over 38 grader - skyldes ikke tandfrembrud.
At sutte på "tommeltotten" eller en narresut kan give et lille barn god trøst. Denne vane kan dog føre til, at tænder og bid får en fejlstilling. Af hensyn til udvikling af barnets mundmotorik anbefales det, at sutten (tommelfingeren) efter 1-årsalderen blot bruges til trøst og til at falde i søvn med. Hvis barnet stopper med sutten omkring 3-årsalderen, retter tænderne sig som oftest af sig selv.
De allerfleste børn stopper med at sutte på tommeltot eller sut i god tid, før de nye tænder kommer.
De første tænder børstes med en blød lille tandbørste (babytandbørste), som ikke irriterer de ømfindtlige barnegummer.
I begyndelsen er det nok at børste én gang i døgnet. Det er en god idé at gøre det, når barnet er frisk.
Når barnet bliver 3-4 år, er det på tide at gå over til en normal tandbørste.
Fluorid findes i fluoridtandpasta og styrker tændernes emalje, så risikoen for huller bliver mindre.
Brug gerne fluoridtandpasta til dit barn, lige fra den første mælketand kommer. En lille klat tandpasta er nok - uanset alder.
Kig på dit barns lillefingernegl og brug en klat fluoridtandpasta på den størrelse.
Almindelig fluoridtandpasta er billigt og sikkert.
Alle i familien kan bruge samme fluoridtandpasta - bare i forskellig mængde: Neglen på lillefingeren er altid en god målestok.
Nogle børnetandpastaer smager som slik. Det er ikke en korrekt måde at bruge fluorid på. Det kan friste barnet til at spise af den.
Husk: Almindelig fluoridtandpasta giver bedre virkning mod huller.
Opbevar altid tandpasta, så små børn ikke kan få fat i den.
Børn kan lide vand, hvis de er vant til at få det til at slukke tørsten med mellem måltiderne. Der er derfor ingen grund til at give barnet saft eller sodavand, hvis det er tørstigt mellem måltiderne eller om natten.
Børn, som drikker meget saft og sodavand, er mere udsat for at få huller i tænderne.
I skal også være opmærksom på, at mælkesukker kan give huller i tænderne. Det gælder især for børn, der bliver lagt til at sove med en sutteflaske med mælk.
Man anbefaler ikke, at børn bliver lagt til at sove med en sutteflaske med mælk, juice eller saft. Dårlige drikkevaner kan børn tage med sig resten af livet. Derfor er det godt at lære at drikke vand i stedet for saft og sodavand.
Kosten har betydning for både barnets generelle sundhed og for barnets tandsundhed. Særligt i forhold til tandsundheden har mængden og hyppigheden af sukkerholdige måltider betydning. Alle mennesker har nemlig bakterier i munden. Nogle af bakterierne omdanner sukker til syre. Den syre kan lave huller i tænderne. Derfor har det barnet spiser stor betydning i forhold til, om der kan komme huller i tænderne.
Der skal være tre ting til stede, for at der kan komme huller i tænderne:Tænder + plak + sukker = huller i tænderne.
Og husk at bakterierne ikke skelner imellem, hvor sukkeret kommer fra, altså kan både sukker fra f.eks. tørret frugt eller juice også give huller i tænderne.
Huller dukker næsten altid først op på kindtændernes knudrede tyggeflader eller mellem tænderne. Bakterierne (plakken) vil nemlig gerne slå sig ned på uforstyrrede steder og formere sig. Bakterier bliver til den belægning, som vi kalder plak.
Plakken sidder oftest på de steder, hvor det kræver lidt ekstra at holde helt rent.
Plak er blød og hvid.
Prøv at skrabe lidt med en negl i overgangen mellem tandkød og tand. Får du noget blødt og hvidt på neglen, er det plak - den belægning, der består af bakterier.
Plakken kan heldigvis fjernes ved at børste tænderne grundigt to gange hver dag.
De to bedste tips til at undgå huller:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
