Barnets psykosociale og motoriske udvikling, 0-3 år

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske

Fakta

  • Børn vokser og ændrer sig utroligt meget de første år af deres liv
  • I kan ikke forvente, at børn udvikler sig helt på samme måde, og I kan ikke sammenligne jeres barn med andre børn eller søskende
  • Milepælene i barnets første år veksler mellem, at barnet står stille i udviklingen, eller at barnet pludseligt kan mange ting på én gang - og det sker oveni hinanden
  • Hvis I er i tvivl om jeres barns udvikling, kontakt jeres sundhedsplejerske eller læge

Børn udvikler sig forskelligt

Børn vokser og ændrer sig utroligt meget de første år af deres liv. I kan ikke forvente, at børn udvikler sig helt på samme måde, og I kan ikke sammenligne jeres barn med andre børn eller søskende.

Milepælene i barnets første år veksler mellem, at barnet står stille i udviklingen, eller at barnet pludseligt kan mange ting på én gang - og det sker oveni hinanden.

Hvis I er i tvivl om jeres barns udvikling, så kontakt jeres sundhedsplejerske eller læge.

6 uger

  • Opmærksomhed/blik-kontakt, følger noget med øjnene
  • Smil
  • "Pludrelyde"
  • Bruger begge arme og ben
  • Kan dreje hovedet fra side til side i rygleje
  • Kan bøje naturligt i arme og ben
  • Kan holde hovedet lige, når det ligger på maven

3 måneder

  • Vender blik/hoved efter lyd
  • Sikker blik-kontakt, smil, aktiv brug af lyde/pludren
  • Respons på kontakt "med hele kroppen"
  • Åbner hænderne af og til, griber til siden, ikke mod midtlinjen
  • Når barnet ligger på maven, har det tyngdepunktet ned mod maven, hviler på albuer og underarme, holder hovedet i midtstilling og kan løfte det til 90 grader

6 måneder

  • Øget interesse for omgivelser på større afstand
  • Følger 180 grader med blikket
  • Pludrer aktivt, lytter til egen stemme
  • Bruger konsonanter
  • Øje-hånd-mund samspil, putter i munden
  • Griber og slipper med begge hænder, bytter fra hånd til hånd
  • Griber med hele hånden
  • Kan holde hovedet selv
  • Forsøger selv at flytte sig og hæve sig op fra underlaget, når det ligger på maven og ryggen
  • Strækker sig efter legetøj
  • Rækker armene ud for at blive taget op
  • Støtter sig på strakte arme med åbne håndflader, når det ligger på maven
  • Benene er adskilt
  • Ruller rundt

 

8 måneder

  • Er med på sociale lege: vinke, klappe kage, "borte tit tit"
  • Skelner tydeligere mellem fremmede og kendte
  • Anvender helhåndsgreb
  • Flytter sig, når det ligger på maven

12 måneder

  • Sociale lege, tager imod og giver fra sig
  • Ser efter legetøj, som gemmes
  • Kan bruge "pincet"-greb på begge hænder
  • Tager en klods i hver hånd
  • Kravler på hænder og knæ
  • Sætter sig op og sidder i god balance
  • Rejser sig med støtte, går frit
  • Reagerer på sit navn, imiterer talelyd, siger mor/far specifikt

15-18 måneder

  • Bruger enkelte ord, forstår flere
  • Forstår enkle beskeder
  • Holder kop og spiser selv
  • Går, rejser og sætter sig og kravler/går på trapper

2-3 år

  • Håndterer ske og kop med stor sikkerhed
  • Bruger blyant i greb, tegner kruseduller
  • Kan lide enkle puslespil
  • Hopper, løber, går på trapper, kan sparke bold
  • Sætter ord sammen og sætter navn på kropsdele

 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske, Syddansk Universitet

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen