Børn og flytning

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske

Fakta

  • Tal med barnet om flytningen, så det får tid til at vænne sig til tanken
  • Sæt jer ind i hvilke spændende tilbud, der er til barnet i det nye område
  • Vis barnet det nye sted, brug de digitale medier 
  • Hold kontakt til det ”gamle sted”, indtil barnet er klar til at ”give slip”
  • Giv barnet tid og rum til at bearbejde følelser
  • Hjælp barnet med at skabe nye venskaber det nye sted

Flytning vækker mange og store følelser hos børn og unge

At forlade venner, skole og et kendt miljø kan medføre, at børn kan opleve det at flytte som både skræmmende og trist. Derfor er det vigtigt, at I/du som forælder hjælper jeres barn med at se de positive sider af flytningen. Og at I gør det lettere for barnet at blive tryg i det nye nærmiljø. 

Hvordan et barn oplever en flytning kommer an på personlighed og alder. Små børn håndterer flytning meget bedre end større børn.

Selv for voksne vil det at skulle flytte ofte vække mange og store følelser. Selvom I er så heldige at flytte til noget bedre - for eksempel til et større hus eller til en mere behagelig beliggenhed - vil der sandsynligvis alligevel være ting, steder og mennesker, som I kommer til at savne. Hvis grunden til, at I flytter, er livskriser som tab af job, skilsmisse, dødsfald, sygdom eller lignende, vil følelsen af tab og sorg være mere udtalt. Både forældre og børn er stressede i en flyttesituation.

Hårdt at skabe tilhørsforhold i nyt miljø

Børn, som skal flytte i forbindelse med en skilsmisse, har betydeligt øget risiko for negativ adfærd. Det værste er ofte ikke tabet af det gamle miljø, men det at skulle skabe sig et tilhørsforhold i det nye miljø.

Børn tænker meget på de negative sider ved flytning, når de flytter. De mister venner og følelse af tilhørsforhold. I et nyt miljø bliver de fremmede og skal måske lære nye sociale regler.

Vær positiv, tålmodig og vis forståelse

For at hjælpe jeres barn og gøre flytteprocessen lettere for hele familien, har vi samlet følgende råd:

Som forældre skal I sætte jer ind i, hvor I flytter hen. Hvad er det for en by, hvor langt er der med tog/bus eller bil til der, hvor I bor nu. Hvad er det for en egn? Der er meget stor forskel på at flytte fra en storby til en mindre by. For de større børn er det vigtigt, at man som forældre har sat sig ind i skolemuligheder.

Det kan være en ide at bruge de digitale muligheder for at se det nye sted, læse om skolen, de muligheder der er i byen osv.

Hvis man som forældre udviser ro og sikkerhed, smitter det af på børnene. For børn kan det betyde en stor sorg at blive revet op med rode. Mød som forældre barnet der, hvor det er, og anerkend barnets følelser i forbindelse med flytningen:

  • Vis forståelse
  • Tal positivt om flytningen foran børnene
  • Hold fast i rutiner, vaner og regler
  • Vær tålmodig
  • Læg vægt på de positive sider ved at flytte: Barnet får måske sit eget værelse, mere plads, eller lærer en ny by og et nyt nabolag at kende. Måske vil de nye omgivelser også indbyde til nye, spændende aktiviteter? Pas dog samtidigt på, at barnet ikke får urealistiske forventninger
  • Hjælp barnet med at holde kontakt til sine gamle venner. Enten via telefon, e-mail, brev, eller ved at tage på besøg, hvis I har muligheden for det
  • Hjælp jeres barn med at møde nye venner. I kan for eksempel invitere naboer med børn på samme alder som jeres barn
  • Giv jeres barn god tid til at vænne sig til tanken om at flytte og til at sige farvel til gamle venner og steder
  • Giv jeres barn plads til at udtrykke sine følelser. Vis, at I forstår både vrede, glæde, sorg og ængstelse. Vær et godt forbillede og del nogle af dine følelser i forbindelse med flytningen. Husk samtidigt, at I altid bør have en positiv vinkel på flytningen
  • Tag barnet med på besøg til det nye område på forhånd, hvis det er muligt. Find ud af, hvilke muligheder I har, der hvor I flytter hen
  • Læs børnebøger om flytning. Spørg om hjælp med at finde gode bøger om dette på biblioteket
  • Hvis I skal flytte i forbindelse med en skilsmisse, så er et godt råd at vente med at tale om flytning, indtil beslutningen er taget

Hjælp dit barn så det får ro i maven

Børn har ofte behov for meget opmærksomhed i starten af flyttefasen. Et barn tænker ofte over helt andre ting end forældrene i forbindelse med en flytning. Husk at dit humør påvirker jeres barn meget. Snak meget og ofte om flytningen med dit barn. Svar ærligt på spørgsmål om flytningen. Husk at barnet kan opleve flytningen som skræmmende, selvom I mener, det vil være positivt for familien. Et barn kan magte meget mere, end man tror, når de er sammen med de voksne om flytteprojektet.

Vær præcis med at forklare små børn, at I ikke skal smide deres legetøj ud, men pakke det ned for at tage det med til det nye hus. Mange små børn er usikre på, hvad der skal ske med flyttelæsset og bliver vældigt bange for deres legetøj i den forbindelse. De kan for eksempel tro, at naboer og venner skal følge med på flyttelæsset.

Udsæt store forandringer som pottetræning og skift af seng, til I har fundet jer godt til rette i det nye hus. Med andre ord – lad være med at begynde på dette midt i flytteprocessen. Indret børneværelset først og lad være med at skifte alle de gamle møbler og ting ud. De har brug for at genfinde kendte og trygge ting. Sørg også for at holde fast i faste regler, rutiner og måltider.

Krise for teenageren

Det er stort set problemfrit at flytte med de allermindste. Men de bliver påvirket af dit humør. De kan blive ekstra krævende i den periode, hvor der er mest stress i forbindelse med flytningen. Husk, at du måske skal repetere husreglerne fra den forrige bopæl. En del børn kan være vældigt positive i selve flytteprocessen for så at få en nedtur efter nogle uger. Måske har de haft urealistiske forventninger til, hvordan det nye liv skulle blive, eller de har problemer med at finde nye venner.

For teenageren kan der være egentlig krisestemning i forbindelse med flytning. Måske har teenageren en kæreste eller er specielt knyttet til et socialt miljø. Respekter teenagerens følelser og meninger - og prøv at hjælpe ham/hende med at finde positive sider ved flytningen.

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske, Syddansk Universitet

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen