Kræsne småbørn

Om kræsenhed hos småbørn

Børn kan være kræsne af forskellige årsager, og det er ikke altid, der er en enkelt forklaring. I familien kan det ofte give nogle udfordringer, når et barn er kræsent. Det kan være en god ide, at man som forældre bliver enige om, hvordan man håndterer barnets kræsenhed, så man står samlet om det. Det gælder især i situationer, hvor man er sammen med familie eller andre steder, hvor der kommer mange meninger om barnets spisevaner.

Nogle børn er i perioder mere følsomme over for, hvordan maden smager, hvilken konsistens, temperatur eller lugt den har. I de perioder, hvor der for eksempel er tandfrembrud, og barnet har ubehag i munden, kan det sige fra over for ny mad eller selv den mad, det kender. I perioder kan sansemotorik og motorik være årsagen til, at det er kræsent. Derudover kan kræsenhed være påvirket af uro ved spisebordet.

De faktorer, der kan spille ind kan være:

Sansemotorisk udvikling: Børn kan have svært ved at acceptere nye konsistenser eller temperaturer af maden, især i starten ved introduktionen til fast føde.

Smagspræferencer: Nogle børn kan være mere sensitive over for bestemte smage som bitterhed, eller de kan have en præference for søde smage.

Forældres rollemodeller: Børns madvaner kan påvirkes af, hvad forældre spiser og udtrykker sig om mad.

Måltidssituationen: Uro, konflikter eller forventningspres omkring måltider kan påvirke barnets oplevelse af maden.

Dårlige oplevelser: En enkelt dårlig oplevelse med mad kan føre til, at barnet undgår den pågældende mad i fremtiden.

Man bør som forældre huske, at kræsenhed ikke nødvendigvis er et tegn på et problem, og at mange børn vokser fra det. Det er dog vigtigt at være opmærksom på faktorer, der kan påvirke barnets madvaner og at skabe positive og trygge måltidssituationer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at introducere en bred vifte af smage og konsistenser tidligt i barnets liv for at fremme madglæde og forebygge kræsenhed. 

Mange småbørn er kræsne, når de skal spise. De spiser lidt, og forældre oplever ofte, at børnene ikke vil prøve ny mad.

Hvorfor er det sådan, og hvordan tackler forældre og bedsteforældre denne udfordring?

Det kan virke stressfyldt, når småbørn ikke vil spise eller er meget kræsne, når det gælder mad.  

Kræsenhed er uafhængig af køn, etnicitet eller familiens økonomi.

Børn tager som udgangspunkt ikke skade af at have været kræsne i en periode af deres liv i forhold til vækst og udvikling. Forældrene bestemmer, hvad der skal på bordet. Barnet bestemmer, hvad der skal i maven. Mindre børn skal ofte tilbydes og smage på ny mad 8-12 gange, før de vænner sig til det.

Flere årsager til kræsenhed

Kræsenhed kan være et tegn på, at barnet tester sit jeg. Det "øver" sig på at tage egne beslutninger i udviklingen henimod selvbestemmelse og autonomi.

Børn er af natur skeptiske i forhold til ny mad. Et barn har behov for at blive introduceret til ny mad gentagne gange og på forskellige måder, før de accepterer maden. I skal derfor introducere ny mad mange gange, før et barn lærer at acceptere en ny smag.

Et barn kan være kræsent på grund af, at det i en periode er sansemotorisk eller sensorisk udfordret. Det kan f.eks. være ved tandfrembrud, hvor floraen i munden ændres lidt, så maden smager anderledes, eller at barnet ikke kan håndtere skeen selv, bliver utålmodigt og ikke vil spise.

Det kan have fået en uheldig oplevelse med forskellige madtyper. F.eks. for groft, varmt eller klistret mad. 

Forældre overvurderer barnets behov

Forældrenes forestilling om, hvor meget mad barnet har behov for, overgår ofte barnets faktiske behov. Det har en gennemgang af børns kost, vækstkurver og ernæringsbehov vist.

Forældre bør være klar over, at småbørn ikke længere er i en hurtig vækstfase. De dobler eller tredobler ikke vægten, som de gjorde som spædbørn. Derfor har de relativt set ikke behov for så meget mad.

Husk desuden, at et barns mavesæk er på størrelse med en knytnæve.

Selv om I som forældre synes, at jeres barn spiser lidt, så har barnet ikke behov for kosttilskud i denne fase. Det er tilstrækkeligt med den mad, de spiser, til at dække næringsbehovene.

Tving ikke barnet til at spise

At presse et barn til at spise ved at straffe, tvinge eller belønne kan forværre barnets adfærd og hæmme barnets evne til at lære selvkontrol. Straf kan desuden forstærke det negative billede, som barnet kan forbinde med mad.

Måltidet er et fællesskab i familien eller daginstitutionen/skolen, og barnet kan føle sig udenfor fællesskabet på grund af kræsenhed.

På den anden side skal I ikke føje barnet og kun give det den mad, det gerne vil have. Et godt tip er at tilbyde et udvalg af flere slags sund mad til hvert måltid. Og hvis barnet ikke vil spise visse typer mad, kan disse gemmes som restmad. Barnet kan få denne mad senere eller på en anden måde.

Forældrene bestemmer, hvad der skal på bordet. Barnet bestemmer, hvad der skal i maven.

Gode råd til kræsne børn

Det findes mange forskellige teknikker til, hvordan du kan få barnet til at spise mere varieret. Her er nogle eksempler:

• Lad barnet være med til at købe ind og lave mad. Børn, der har været med i madlavningsprocessen, er mindre kræsne. Desuden er de stolte af den mad, de selv har været med til at lave
• Introducer én type mad mindst 10 gange, før du konkluderer, at barnet ikke kan lide maden. Maden bør tilbydes gentagne gange over dage og uger - og gerne i forskellige sammenhænge
• Udvid udvalget af mad ved at tilbyde andre typer mad med de samme egenskaber
• Skab en hyggelig ramme omkring måltidet
• Vis rollemodeller - f.eks. ældre søskende som spiser mad, det kræsne barn ikke vil have. Måske det får barnet til at skifte mening
• Kombiner mad - gerne i ulogiske kombinationer. At ændre hvordan maden tilbydes, kan ændre barnets lyst til at smage. Lav f.eks. en leg ud af det
• Begræns mælkeindtaget til 1-2 glas per dag. Mælk er en vigtig del af barnets kost, men for meget mælk er mættende og kan nedsætte lysten til mad
• Begræns indtagelse af juice til maksimalt 1 lille glas per dag. Juice kan indeholde store mængder sukker og kalorier. Flere glas med juice i løbet af dagen kan dække det meste af barnets kaloriebehov. Hvis barnet skal have juice, bør det gives i små mængder
• Vælg kvalitet over kvantitet. En lille portion mad af god kvalitet er bedre, end at barnet fylder sig op med mad med ringe næringsværdi. Mindre portioner kan være mindre overvældende for et barn
• Tilbyd kun barnet mad, som forældrene ønsker, det skal spise. Giv ikke efter for barnets ønsker om anden mad - som ofte har en mindre næringsværdi
• Mindre børn skal ofte tilbydes og smage på ny mad 8-12 gange, før de vænner sig til det

Vil du vide mere?

• Vækst hos barnet