Denne artikel beskriver dels, hvordan man før fødslen kan forberede sig til amning, dels nogle af de ting, der påvirker amningen lige efter fødslen, indtil sundhedsplejersken kommer på besøg.
Der er mange ting at forholde sig til, når man venter barn - og amning er en af de ting, der er værd at tænke over under graviditeten. Ligesom graviditeter er forskellige, er der ikke to ens ammeforløb. Men det kan være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvordan jeres barn skal have mad. Amning tager tid og tålmodighed. Det gør, at begge forældre bør sætte sig ind i amningen, så den ikke ammende partner eller familie kan hjælpe til. Tal med jeres jordemoder og sundhedsplejerske under graviditeten om, hvordan amning kan fungere for jer.
Vi ved, at modermælk er den bedste ernæring for det nyfødte barn. Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler fuld amning i 6 måneder og delvis amning indtil 1-årsalderen - gerne længere. Der er visse helbredsmæssige fordele ved at amme, både for dig og dit barn.
Dette er dog blot anbefalinger, og det er dig sammen med din partner, som skal finde af, om amning er det rigtige for jeres familie. Hvor det for nogle kan være et naturligt valg at amme, kan det for andre være et valg at give flaske. Eller som nogen gør: malke ud og give flaske. At vælge flaske frem for amning er et valg, der ofte er forbundet med svære følelser og overvejelser.
Amning kan være svært. Det synes næsten alle på ét eller flere tidspunkter i løbet af deres ammeforløb. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er det værd – når man kommer over den første tid. Det bliver lettere at amme, hvis du/I har sat jer ind i, hvad det vil sige at amme, mens du/I stadig er gravid og har mere tid og ro til at læse om og forberede dig/jer på det.
Din partners holdning til amning og støtte til dig er af stor betydning for, om amningen kommer til at lykkes. Tag en snak evt. sammen med jordemoder eller sundhedsplejerske om, hvordan I vil få amningen til at fungere for jer.
Under graviditeten gør brysterne sig klar til at producere mælk. Allerede fra den fjerde graviditetsuge går kroppen i gang med at danne et netværk af mælkekanaler og mælkeproducerende celler - og fra omkring uge 22 går de i gang med at producere mælk. Nogle oplever, at brysterne vokser meget under graviditeten, andre oplever det først sker efter fødslen. Nogle gravide kvinder oplever, at der løber lidt gul råmælk fra brystvorterne i graviditeten, andre oplever det ikke. Begge dele er normalt og fortæller ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt råmælk og mælk kroppen kan producere. Hvis man har fået foretaget kirurgisk reduktion af brysterne eller lagt bryst implantater ind, kan spændingen fra de voksende bryster føles anderledes - drøft gerne med din jordemoder eller praktiserende læge, hvordan det er for dig i forhold til amning.
Brysternes oprindelige størrelse, og hvor meget de er vokset i graviditeten, har ingen indflydelse på, om man kan amme. Små bryster kan producere lige så meget mælk som store bryster. Mælkeproduktionen afhænger af mængden af kirtelvæv, ikke af brysternes størrelse.
Brystvorter ser også meget forskellige ud. Nogle peger meget ud, mens andre har en tendens til at være flade eller indadvendte.
Man ved, at børn af normal størrelse og født til termin oftest fint kan sutte en flad vorte frem - og med tiden bliver vorten måske også fremme. På fødegangen og barselsafdelingen er de dygtige til at hjælpe jer med at se, om jeres barn får korrekt fat og sutter effektivt, hvis vorten er indadvendt. Nogle nybagte mødre kan massere vorten frem, og i enkelte tilfælde kan en suttebrik være nødvendig. Det hjælper barselsafsnittet eller sundhedsplejersken jer med at vurdere.
Forskningen peger på, at alle, der gerne vil amme deres barn, vil have en fordel i at starte med hånd-udmalkning allerede i graviditeten. Hånd-udmalkning øger chancerne for, at råmælken løber hurtigt til efter fødslen. Man ser, at de kvinder, der har hånd-udmalket før fødslen, får en bedre ammeopstart, fordi de kender deres bryster bedre.
Det anbefales alle at starte hånd-udmalkning fra graviditetsuge 37. I nogle tilfælde kan det være en særligt god idé at hånd-udmalke før fødslen.
Dette gør sig gældende for kvinder, som:
Børn af mødre med insulinkrævende diabetes skal have ekstra mælk i de første dage efter fødslen udover det, de får ved amning. Derfor anbefaler vi, at mødre med insulinkrævende diabetes hånd-udmalker fra graviditetsuge 36, fryser den hånd-udmalkede mælk ned og tager det med på fødegangen, når de skal føde. Malk gerne så meget ud som muligt, omkring 2 gange dagligt. Hvis man tidligere har haft en svær ammeopstart, hvor der var brug for at give ekstra mælk ved siden af amningen, kan det også være en god idé at starte hånd-udmalkning i graviditeten.
Ikke alle børn sutter hyppigt og længe, indtil mælken løber til. I disse tilfælde anbefaler vi at fortsætte hånd-udmalkningen. Barselsafdelingen kan vejlede dig, om det er relevant for dig.
De første par timer efter fødslen er særlige, fordi det er her jeres barn møder jer, og I opbygger en relation. Man ved, at der i perioden lige efter fødslen er både kort og langsigtede psykologiske og fysiologiske fordele ved, at et barn holdes hud-mod-hud. Hud-mod-hud kontakt mellem dig og jeres nyfødte barn øger udskillelsen af kærlighedshormonet oxytocin, der stimulerer mælkeproduktionen og får livmoderen til at trække sig sammen. Oxytocin gør både mor og barn mere rolige og øger mors smertetærskel. Oxytocin spiller også en afgørende rolle for tilknytningen til jeres nyfødte barn.
Et barn, der ligger hud-mod-hud, græder mindre, holder sin kropstemperatur stabil og har mere rolig og stabil vejrtrækning. Derfor bliver barnet umiddelbart efter fødslen lagt på mors bryst, hud-mod-hud. Hvis du ikke har mulighed for at have dit barn hos dig, kan din partner tage over.
Når barnet ligger hud-mod-hud, vågner barnet mere op og laver små bevægelser med hoved og skuldre. Barnet begynder at åbne øjnene og begynder så småt at bruge munden. Denne fase begynder ofte nogle minutter efter fødslen. Her ser man også, at barnet begynder at bruge munden mere, lave suttebevægelser, og søgerefleksen bliver mere tydelig. Man ser også, barnet forsøger at nærme sig brystet ved at skubbe fra med benene på din mave. Dette er den primitive kravlerefleks, der kan hjælpe dit barn med selv at finde frem til brystet. Ved at lave kravlebevægelser på din mave stimulerer barnet samtidigt livmoderen til at trække sig sammen, hvilket mindsker blødningen efter fødslen. Det er i samme periode, barnet begynder at slikke og savle på brystvorten. Herefter begynder barnet at tage fat og amme. Hvis der er lavet kejsersnit eller mor er bedøvet med en blokade kan det tage længere tid. Barnet falder ofte i søvn ved brystet.
Jordemoderen vil hjælpe dig/jer med at komme godt i gang med amningen blandt andet ved at vejlede i at stimulere brystet med hånd-udmalkning og presse nogle dråber udmalket råmælk ind i barnets mund for at stimulere barnet til at tage fat. Man kan også placere barnets næse ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet lidt bagover for at få fat i brystvorten. På den måde kommer brystvorten op i barnets gane, hvilket stimulerer sutterefleksen og gør det nemmere for barnet at synke.
Sommetider sker det, at mor og barn bliver adskilt de første timer efter fødslen. Hvis det sker, anbefaler man at ´starte forfra´, når mor og barn er sammen igen. Når man starter forfra, er det med til at stimulere barnets medfødte evne til at finde og få godt fat om brystet. Dette skal forstås sådan, at man lader barnet ligge uforstyrret hos mor hud-mod-hud og lade barnet finde brystet stille og roligt. Man anbefaler, at man begynder hånd-udmalkning, indtil mor er sammen med barnet igen - gerne indenfor den første time efter fødslen. Forskningen viser, at tidlig stimulation af brystet har betydning for mælkeproduktionen på længere sigt. Den mælk, der malkes ud, kan gemmes til senere brug.
Efter fødslen tager det nogle dage, før mælkeproduktion kommer ordentligt i gang. Der vil typisk gå 3-5 dage, hvis mor er førstegangs-ammende, og kortere tid hvis mor har ammet før. Denne ventetid er noget, barnet er forberedt på. Barnet har en madpakke i form af et depot af næring med sig fra tiden i livmoderen, og det tærer barnet på, indtil brystmælken er faldet til.
Indtil den blivende mælk løber til, kan et rask barn, der er født til tiden, nøjes med den første mælk, kaldet råmælk. Råmælk er en særlig næringsrig mælk, fyldt med protein, vitaminer, mineraler og antistoffer - den perfekte ernæring for en nyfødt med en lille mavesæk. Mavesækken på et nyfødt barn er på størrelse med en valnød. Råmælk er nem at fordøje og lavet til at modne barnets tarmsystem. Råmælk er vigtig i forhold til opbygning af barnets immunsystem og beskytter mod sygdomme, som mor allerede har haft.
Selv hvis man ikke ønsker at amme, kan det stadig være godt for barnet, at man malker lidt råmælk ud, og giver det på en lille ske eller en lille sprøjte.
Mange oplever, at brysterne er store og spændte, når mælken løber til. Brystvorten bliver svær at få fat i for barnet, og det kan hjælpe at malke lidt ud med hånden, så brystet bliver blødere, og barnet lettere kan få fat. Du kan også massere brystet før og under måltidet.
Under amningen, efter mælken er løbet til, vil dit barn synke for hver eller hver anden suttebevægelse, når det har fået aktiveret nedløbsrefleksen. Længere henne i måltidet vil jeres barn lave flere suttebevægelser, før det synker. Det skyldes, at det kræver flere suttebevægelser at få den fede mælk ud af brystet. I begyndelsen af måltidet vil jeres barn sjældent have suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, vil jeres barn tage sig flere pauser.
Man oplever, at efter 2-3 uger føles brysterne ikke længere så fyldte. De bliver blødere, og mange kvinder tror fejlagtigt, at der nu er for lidt mælk. Dette er meget sjældent tilfældet. Det er typisk efter 2-3 uger, at mælkeproduktionen har stabiliseret sig, og derfor føles brysterne ikke længere så spændte. Nogle kvinder har behov for at bruge ammeindlæg, fordi det drypper lidt fra brysterne, særligt når barnet græder eller ammer. Andre kvinder oplever det slet ikke, selvom de producerer den helt rigtige mængde mælk til deres barn.
Hvis man som forældre alligevel er nervøse for, om der dannes for lidt mælk, så kan man se og lytte til barnet. Har det sunket under amningen? Har det hyppige vandladninger, er det mæt og tilfreds efter amningen?
Et lille nyfødt barn sover meget i løbet af sit første levedøgn. Det anbefales dog, at jeres barn får mindst 4-5 måltider ved brystet eller med udmalket råmælk i løbet af første levedøgn. Nogle børn har kvalme det første døgn, fordi der ligger fostervand i mavesækken fra før fødslen. Disse børn har måske brug for at gylpe fostervandet op - og kan også have brug for ekstra hjælp til at få fat ved brystet. Et par dråber hånd-udmalket råmælk kan vække barnets instinkter og give lysten til at sutte, trods kvalme.
Når barnet er i sit 2. levedøgn, øges amningen til minimum 8 gange i døgnet; nogle børn har brug for at blive lagt til brystet flere gange. Mange forældre oplever, at netop i det 2. levedøgn bliver barnet mere søgende, grædende og uroligt. Barnet begynder at sanse omgivelserne med lys og lyd, og det er måske her forældrene kommer hjem med barnet. Mange forældre tænker, at børnene er sultne og tilbyder flaske. Få raske børn, født til tiden, har brug for tilskud med modermælkserstatning. Det jeres barn har brug for er nærhed, hud-mod-hud kontakt og hyppig amning. Det kan være svært at stå med et grædende barn, som har brug for konstant nærhed i de efterfølgende døgn. Om muligt del de opgaver der er imellem jer. Sov på skift, mens den anden har barnet hud-mod-hud - hvis I vil have hænderne frie, kan en strækvikle være god.
De fleste ammende kvinder oplever, at mælken begynder at løbe til i barnets 3. levedøgn. Mængden af mælk fra brystet bliver større og får en mere hvidlig farve, hvor råmælken var gul. Man kan høre og se barnet lave synkelyde, ca. under hver tredje suttebevægelse. Her skal I kigge på barnet og lægge mærke til, om det synker og er mæt og tilfreds, når det slipper brystet af sig selv. Brysterne vil føles tungere og nogle oplever, at de pludseligt får meget spændte og ømme bryster, imens andre ikke kan mærke den store forskel.
I skal finde rytmen med jeres barn og lære det at kende. Efterhånden kan I finde de tegn, der viser sig hos barnet, når det er sultent og gerne vil have mad. Lad være med at vente til barnet begynder at græde. Det kan være svært at få et grædende barn til brystet, fordi det ikke kan få ordentligt fat i brystvorterne. Nyfødte kan have svært ved at finde ud af, hvad de vil. De kan være sultne, men have kørt sig så meget op, at de ikke kan få fat i brystet. Hvis man har et uroligt og sultent barn, kan det hjælpe at lægge barnet hud-mod-hud et sted, hvor der er fred og ro. Det kan få barnet til at slappe af, så man kan genoptage amningen.
Det er en glæde, at der kommer nye små børn i en familie. Når man starter amning, kan det være en fordel at undgå for meget uro og gæstebud de første uger efter fødslen. I har brug for at lære jeres nye lille barn at kende, og barnet har brug for ro til at komme i gang med amning og finde en rytme i dagligdagen. Hvis spædbarnet er mere uroligt end ellers, kan det hjælpe at spørge sig selv, hvad der har været af uro omkring barnet og mor/far. Ofte findes svaret her.
Ovenpå en fødsel kan det at amme - og finde en måde at amme så man sidder godt og afslappet på - give udfordringer. Mange oplever samtidigt, at udfordringer som f.eks. ømme brystvorter, utilstrækkeligt med mælk og en følelse af ubehag i forbindelse med at give bryst kan være svært. Men der er mange måder at amme, som kan hjælpe i den første tid. Jeres sundhedsplejerske kan vejlede jer i den stilling og teknik, der passer til jeres behov.
Brysterne bliver større under graviditeten, fordi mælkekirtlerne, som producerer mælken, vokser. Bryststørrelsen før graviditeten er først og fremmest bestemt af fedtvæv og ikke af mælkeproducerende væv. Mødre med små bryster producerer derfor ikke mindre mælk end kvinder med store bryster. Mødre der har fået indlagt implantater kan amme deres børn fuldt ud.
Jo hyppigere barnet ammes - jo mere mælk producerer brysterne. Så længe barnet vokser normalt, er der ingen grund til at bekymre sig om, hvorvidt der er nok mælk.
Man anbefaler, at barnet udelukkende ammes - dog kan der være situationer, hvor der skal suppleres med modermælkserstatning. Her er det vigtigt, I drøfter dette med jordemoder eller sundhedsplejerske, da man anbefaler, der gives en særlig slags modermælkserstatning den første tid (pga. allergi). Hvis man supplerer med flaske, skal man være opmærksom på, at det at sutte på en flaske er anderledes end mors bryst - og i begyndelsen kan det forvirre barnet. Desuden løber mælken fra en flaske hurtigere, og barnet skal ikke arbejde så meget for at spise. Man kan anvende en lille kop eller et æggebæger til at give modermælkserstatningen. Fordelen ved at amme er desuden, at når barnet lægges til, stimuleres mælkeproduktionen, og der dannes mere mælk.
Det er helt naturligt at være opmærksom på, hvordan barnet sutter på brystvorten, og om der tages rigtigt fat. Hvis I har spørgsmål eller er bekymrede om, hvorvidt barnet har rigtigt fat, anbefales det at kontakte jeres jordemoder, hvis det er lige efter fødslen - og ellers jeres sundhedsplejerske. Som forældre kan man opleve, at der gives mange gode råd både hos familie, venner og på internettet - det er vigtigt, I selv finder jeres egen rytme i amningen.
Det er ikke usædvanligt, at mælkekirtlerne kan blive tilstoppede. Det mærker man ofte ved, at der kommer små, ømme knuder, som kan være røde. Oftest er det fordi, der er mælkerester i mælkegangene. Hvis man ikke gør noget ved det, kan det føre til brystbetændelse. Det kan hjælpe at øge gennemstrømningen i mælkekanalerne. Det kan man gøre på forskellige måder:
Du skal søge læge, hvis hyppig amning ikke lindrer symptomerne i løbet af det første døgn, eller du føler dig sløj og har høj feber - det vil sige over 38,5 grader.
Ømme brystvorter bør man give luft så meget som muligt. Enkelte kan have god hjælp af at få tørret brystvorterne med hårtørrer (på laveste styrke) efter at have ammet. Et varmt brusebad, hvor en blid varm vandstråle bruges til at ”massere” frem mod brystvorten, kan ligeledes lindre. Dog skal mor være opmærksom på ikke at blive afkølet bagefter.
Vask kun brysterne med vand, ikke med sæbe eller alkoholbaserede tørreklude. Du kan benytte nogle særlige uparfumerede cremer, hvis du får sår på brystvorten, men undgå kosmetiske og parfumerede produkter.
Nogle nybagte forældre sendes hjem fra fødegangen med en suttebrik, som er et hjælpemiddel, der kan anvendes kortvarigt, hvis der er smerter ved amningen, revner eller hul på brystvorterne. Man ved, at børn der ammes med suttebrik, ammes kortere tid end børn uden suttebrik. Tal med din sundhedsplejerske om, hvordan I forholder jer til en suttebrik og evt. ammer barnet uden.
Modermælk er skræddersyet til dit barn på de enkelte stadier i dets udvikling fra nyfødt til tumling, og den ændrer sig hele tiden efter barnets behov. Modermælk beskytter dit barn mod sygdomme, både som spædbarn og senere i livet. Hvis mor eller barn er syg, danner mor antistoffer, der overføres til mælken, og som dermed virker som en vaccination af barnet.
Amningens effekt for barnet:
Amningens effekt for mor:
Med undtagelse af vitamin-D indeholder moderens mælk alt det, som barnet behøver ernæringsmæssigt for at udvikle sig normalt de første seks måneder.
Brysternærede børn har en lavere vægtøgning fra 2-3-månedersalderen og resten af det første leveår end børn, som får mælkeerstatning. Der er desuden holdepunkter for, at amning reducerer risikoen for overvægt senere i livet.
Sundhedsplejersken besøger jer indenfor de første dage efter, I er kommet hjem fra sygehuset. Sundhedsplejersken vil sammen med jer tale om, hvordan I får amning til at fungere bedst for jeres barn, og hvordan barnets ammebehov ændres i takt med det vokser.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
