Mangel på søvn er et af de emner, der kan slå benene væk under de fleste nybagte forældre - især i den første tid, før der kommer en rytme i hverdagen. I det følgende beskrives mest om det lille barns søvn og de første år af barnets liv.
Mange forældre oplever det som en stor omvæltning, at de i perioder skal undvære søvn, eller at søvnen bliver afbrudt flere gange hver nat. Man er ikke en dårlig forælder, fordi man har svært ved at magte en hverdag med lidt søvn - det bedste er at sige det højt og få hjælp og råd af sundhedsplejersken eller egen læge samt få bedsteforældre og venner til at tage over nogle timer, så man selv kan få sovet lidt.
Det nyfødte barn har brug for at sove ca. 18 timer i døgnet, men der er store forskelle på børn. Nogle nyfødte sover 16 timer, andre 20 timer. Nogle nyfødte er vågne et par timer ad gangen, andre sover det meste af tiden og skal vækkes for at spise. I starten skelner nyfødte ikke imellem nat og dag, men kan have perioder fordelt over hele døgnet, hvor det viser, at det er sultent og gerne vil være sammen med jer.
Et nyfødt barn skal ammes en eller flere gange om natten, for at der kan blive dannet tilstrækkelig mælk, og for at barnet kan få nok i løbet af døgnet. Hyppig amning mindst 8 gange i døgnet er nødvendigt, når barnet er helt nyfødt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det sted, der er sikrest for et lille barn at sove, er i sin egen seng i samme rum som forældrene. Nogle forældre har sengen stående i fodenden af deres egen seng – andre ved siden af sengen. Det er en god ide at undgå løse tæpper, som barnet kan vikle sig ind i, og en let barnedyne er oftest nok. Hvis barnet er meget uroligt, kan man placere barnet nederst i sengen, så det kan mærke bunden af sengen med fødderne.
Hvis I som forældre vælger at sove med det lille barn i jeres egen seng, så læg barnet, så det ligger mellem en af jer og barnets egen seng. Jeres seng skal stå op ad barnets seng eller skubbes op mod væggen, så barnet ikke kan falde ud. Sengen skal være så bred og med en fast madras, at der er plads til både jer og barnet. Der skal ikke være andre søskende i sengen - heller ikke hund/kat.
Hvis barnet begynder at klynke, efter at I har puttet og sagt godnat: Vis I er der og passer på barnet, trøst, men hold ved, at det er sovetid. Tal til barnet i et lavt og beroligende stemmeleje samtidigt med, at du holder om barnet, mens det ligger i sengen. Nogle gange hjælper det ikke, og så kan man tage barnet op og vugge det blidt. Erfaring siger, at hvis man holder barnet, så dets hoved er opad, falder det hurtigere til ro. Det er en god ide at blive inde i soveværelset, så barnet ved, det er sovetid og ikke skal ind i et andet værelse og lege. Det kan være en god ide med en lille vågelampe, så man kan se barnet men ikke lyse hele værelset op.
Mens barnet sover, dannes der væksthormon i hjernen, barnets immunsystem styrkes, og hjernen får ro efter dagens impulser. Når vi sover, både børn og voksne, får vi ladet op til næste dag.
Man anbefaler, at der er mørkt i det værelse, hvor barnet sover om natten. Når barnet sover om dagen ude i barnevognen eller indendørs, gør det ikke så meget, at der er lys. Forskellen mellem lys og mørke hjælper kroppen til at regulere barnets søvnrytme. Denne rytme er på 24 timer, hvor både lys, mørke, temperatur og barnets indtagelse af mad er med til at regulere søvnen. Det er helt naturligt for vores krop, at der sker denne vekselvirkning.
Generelt har børn en kortere søvncyklus end voksne, og de små børn har en længere søvnfase (Rem-søvn = drømmesøvn). Det er almindeligt at vågne op flere gange i løbet af natten og falde i søvn sekunder efter. Barnet husker derfor ikke, det vågner op.
Barnet stimuleres som voksne af forskellen på lys og mørke. I et lyst værelse bliver barnet vågent. Når nethinden inde i øjet ikke får så meget lystilførsel, dvs når det er mørkt, sker der en produktion af melatonin i kroppen, som gør, at barnet bliver døsigt, og behovet for søvn stiger. Såvel børn som voksne oplever, at behovet for søvn stiger. Det er en god ide at begrænse brug af TV, iPad og telefon inden sengetid, når børn er i nærheden. Melatonin er følsom overfor det blålige lys fra skærmen, og dette kan forsinke barnets søvn. Det kan anbefales, at man ved brug af natlampe vælger det røde lys.
| Barnets alder | Søvn i timer | Eksempel på søvnmønster |
| 1-4 uger | 15-18 timer | Små vågne perioder. Får mad hver 1.-3- time døgnet igennem |
| 1-6 mdr. | 14-15 timer | Længste søvnperiode 3-4 timer (få børn sover mindst 5 timer i træk om natten) |
| 7-12 mdr. | 14-15 timer | 70-80 % sover igennem om natten (dvs. mindst 5 timer i træk om natten) |
| 1-3 år | 12-14 timer | |
| Et barn, der sover igennem, sover ca. 5 timer i træk om natten | ||
| Børn 4-6 år | 10-12 timer om natten | |
| Børn 7-12 år | 9-10 timer | |
| Teenagere 13-18 år | 8-10 timer |
Børn er omkring 6-8 måneder, før de begynder at have nætter, hvor de sover igennem (dvs. mere end 5 timer i et stræk). Det er omkring den alder, at I oplever, at jeres barn kan undvære at få mad i løbet af natten. I må have realistiske forventninger til nattesøvnen. Hvis I har et barn, der vågner om natten, så hvil jer i løbet af dagen, hvor det passer ind. Gør dette for at undgå, at det kører jer helt ned, at jeres nattesøvn er begrænset og forstyrret. Bed om hjælp fra familie og venner, hvis I oplever det i perioder.
Middagssøvnen varer 1-2 timer (for nogle lidt længere). De yngste børn (til omkring 1 år) sover to gange om dagen. Middagssøvnen holder op, når barnet er cirka 4-5 år. Omkring barnets 6-årsalder ligner barnets søvncyklus voksnes, og dets søvnbehov er stadig større (på ca. 10-11 timer) og større end voksnes søvnbehov. Når barnet er i daginstitution, kan rytmen ændres, og det kan være svært at finde en rytme.
Det afhænger af dit barns alder, hvordan det reagerer på for lidt søvn. Ofte bliver barnet irritabelt (et lille barn bliver pylret). Ældre børn får svært ved at koncentrere sig, får dårligt humør og får svært ved at følge med i børnehave og skole.
Forældrene har brug for en rettesnor for, hvordan og hvor længe deres børn skal sove. Der kan være mange grunde til, at forældre gerne vil have børn til at sove. Forældre er selv trætte, omgivelserne siger, at børn skal sove, men vores behov er ikke altid det samme som børns reelle søvnbehov. Der er mange historier og gode råd om børn og søvnvaner. Der er dog ikke to børn, der er ens, eller to familier der oplever det samme. Forskning omkring børn viser, at den måde man lever på derhjemme gerne med regelmæssighed og genkendelige signaler for barnet, giver ro og forudsigelighed i hverdagen med børnehaver og skoler. Det giver bedre psykisk velbefindende og trivsel - også når det er sovetid.
Forældrenes tilknytning til og kontakt med barnet samt samværet i familien har en stor betydning for barnets søvn. Hvordan fungerer dagligdagen, og kan I få en rolig rytme om aftenen, så roen sænker sig i familien? Det er velkendt, at regelmæssighed og ro under aftensmaden og senere vil medføre, at alle er mindre stressede, således at barnet falder i søvn og sover trygt om natten.
Der er ingen, der siger, I altid skal være hjemme, fordi jeres barn har brug for ro. Men der er perioder, især i det lille barns udvikling, hvor det påvirkes mere af at sove andre steder - det bliver utrygt af at blive lagt til at sove og vågne op fremmede steder. Børn har også brug for at lære at sove hos bedsteforældre. Som forældre kender I jeres barn bedst og kan tilpasse jeres liv derefter.
Det er vigtigt for nattesøvnen, at I forsøger at følge et fast mønster, som barnet genkender hver aften og nat. Jeres barn skal være omkring 3-4 måneder, før I kan forvente, at det modenhedsmæssigt har nået et udviklingsstadie, hvor det er parat til, at der kommer en mere fast rytme aften og nat. I kan lægge mærke til, om perioderne med søvn om natten bliver længere og kortere end dagsøvnen.
I kan begynde at gøre de samme ting om aftenen (bad, natflaske/amning, værelset hvor barnet sover gøres mørkt (evt. med et rullegardin), en lille sovesang i sengen, kys på kinden, dit barn får nusseklud, bamse eller sut og så ”godnat min skat”) – og du forlader værelset, som nu er helt mørkt. Du kan evt. lade døren være på klem, så det er let at høre, om der bliver ro i dit barns seng. I bedste fald falder dit barn i søvn og sover nogle timer.
Det er godt at gøre de samme ting i en periode på nogle uger, så du giver de gode vaner tid til at bundfælde sig. Din egen overbevisning betyder også noget for, om det lykkes for dit barn at falde i søvn selv. Det vil sige, at både far og mor har en god fornemmelse for, at barnet selv falder i søvn. Det hjælper også meget, at begge forældre kan få barnet til at sove, så man kan deles om det.
Det kan være stressende som forældre, når jeres barn græder, og man føler, man har forsøgt alt for at få barnet til at sove. Den relation, man som forældre har til barnet, er svær, når det græder - og nogle gange hjælper det at få den anden forælder til at tage over, så man får en pause. Helt fra barnet er lille, og uanset hvor gammelt barnet er, kan man fortælle barnet, at ”Jeg har brug for at trække vejret et øjeblik, men jeg er tilbage lige om lidt”. På den måde kan man få lidt mere ro på sine følelser og den afmagt, det kan være, at stå med et barn der ikke kan falde til ro og sove.
Der er nogle ting, man skal være særligt opmærksom på som forældre, og det er vuggedød. Men der er tre anbefalinger, som man kan forholde sig til som forældre:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, som tidligere nævnt, at et lille nyfødt barn sover i egen seng i samme rum som forældrene. Hvis I som forældre vælger, at jeres barn skal sove sammen med jer, anbefales det, at jeres barn ligger på den ene side af sengen mellem den en forælder og barnets egen seng - og ikke mellem forældrene. Der skal være god plads omkring barnet, og det skal ligge med sin egen dyne over sig.
Små børn kan ikke sove for meget, og et lille barn har brug for megen søvn til at udvikle hjerne og krop. Det helt lille barn påvirkes af mange sanseindtryk og oplevelser fra de vågne timer om dagen, som bearbejdes om natten.
Alle forældre har oplevet, at deres barn ikke vil eller kan sove. Det kan virke fuldstændigt uoverskueligt at få en hverdag til at hænge sammen med søvnunderskud både hos barn og forældre. Små børn er tunet ind på forældrenes nervesystem, og i putte-situationen kan små børn mærke, at forældrene er irriterede eller stressede over, barnet ikke lægger sig til at sove. Det kan være en god ide at overveje, om barnet har haft mange stimuli i løbet af dagen og derfor ikke kan falde til ro. Nogle børn reagerer med uro, når de skal sove, hvis de føler, at forældrene ikke har været nærværende i løbet af dagen.
Der kan være mange grunde til, at jeres barn vågner hyppigt om natten eller ikke vil sove. De fleste gange kan den udvikling, barnet er i gang med, være årsag, f.eks. at det er startet i ny pasningsordning, at det er pjevset eller syg.
Det første år gennemgår jeres barn en stor udvikling, hvilket kan være udfordrende. Når jeres barn er ca. 3-4 måneder, kan de se meget mere af verden og begynde at holde eget hoved. Det kan dreje hovedet og får mange ting med, der fanger opmærksomheden. Det forstyrrer og kan påvirke det at spise og sove færdigt. Her oplever forældre ofte, at gæster og cafebesøg begynder at virke forstyrrende på barnets rytme.
Når barnet bliver 6-12 måneder gammelt, ændrer mønsteret sig igen. Et barn på 7-10 måneder begynder at blive mere bevidst om, hvem det kender, og hvem der er fremmed. Dette kan påvirke søvnen, og mange forældre oplever, at barnet bliver mere tryghedssøgende i denne periode - og helst vil være hos jer forældre. Især i denne periode oplever forældre, at det er svært for barnet at falde i søvn.
Der er også andre påvirkninger som overgang til skemad, start i vuggestue eller dagpleje, der kan påvirke søvnen. I takt med at barnet vænner sig til det nye, bliver søvnen mere stabil igen.
Der er også andre udfordringer, som tandfrembrud eller ikke færdigudviklet nervesystem hos for tidligt fødte børn. Det er en god ide at tale med sundhedsplejersken eller lægen, hvis der er specielle problemer, som du gerne vil drøfte om jeres barn.
Sygdom som feber, hoste eller forkølelse kan påvirke barnets søvn. Her kan man ved forkølelse hæve hovedgærdet på sengen lidt, det kan lette barnets vejrtrækning. Et barn med feber skal klædes let på og evt. have et tæppe over sig i stedet for en dyne. Hold øje med temperaturen, også mens barnet sover.
Forældre kan opleve, at der let kommer dårlige vaner, når barnet skal sove. Det kan være, at man lægger sig sammen med barnet og kommer til at sove aftenen væk, eller at barnet vågner og græder, når man flytter sig. Drøft, hvad der virker for jer, og hold hinanden fast i, hvordan det skal være hjemme hos jer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
