Brystmælk eller modermælkserstatning?

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske

Fakta

  • Som udgangspunkt anbefales modermælk frem for modermælkserstatning
  • Får et spædbarn brystmælk i 6 måneder eller længere tid, kan det forebygge infektioner hos barnet samt beskytte mod astma og allergi
  • Introduktion af æg ved 4-6 måneders alderen kan forebygge allergi mod æg
  • D-vitamin 10 mikrogram dagligt gives fra barnet er 2 uger gammelt, og indtil det er 4 år
  • Kun spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud
  • Man er ikke dårlige forældre, hvis man fravælger amning 
  • Tal med jeres jordemoder, sundhedsplejerske eller læge, hvis I har brug for rådgivning om, hvordan dit/jeres barn ernæres bedst

Modermælk

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt. Men for nogle mødre kan der være forskellige grunde til, at de ikke er i stand til at amme. 

Brystmælk eller flaske?

Hvis du/I kan vælge mellem bryst eller flaske til barnet, så er det en personlig afgørelse, du og din partner tager som forældre til barnet. Hvis I er usikre på, hvad I skal vælge, kan en løsning være, at mor prøver at amme i en måned og derefter tager beslutningen.

Nogle forældre vælger, at mor malker ud, så barnet får den udmalkede mælk på flaske. Dette er også en måde at give barnet ernæring på. Den første måned med amning er normalt den vanskeligste. Klarer du/I jer gennem denne periode, kan I forvente, at det herefter kun bliver lettere at amme.

Del dine overvejelser

Tal allerede med jeres jordemoder eller sundhedsplejerske under graviditeten, hvis I har overvejelser omkring fordele og ulemper ved amning.

Undersøgelser viser, at det betyder meget for det videre forløb, at man får sat ord på sine tanker og spørgsmål omkring amning. Uanset om man vælger at amme eller ej. Man er ikke dårligere forældre, hvis man fravælger amning.

I forhold til indtagelse af flourholdige stoffer (PFAS) og amning anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hvis den ammende mor er eksponeret for fluorstoffer, skal hun undgå yderligere eksponering for disse fluorstoffer (PFAS), da disse udskilles i modermælken. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man fortsætter amning, da amning giver mange sundhedsmæssige fordele for mor og barn.

Hvis I som forældre er i tvivl, så drøft dette med jeres sundhedsplejerske eller praktiserende læge.

Brystmælk beskytter mod infektioner

Børn, som har fået brystmælk i mindst 6 måneder, er mindre udsatte for infektioner. De virker også til at være bedre beskyttet mod udvikling af astma og allergi. Der er undersøgelser, som antyder, at brystmælk giver bedre mental udvikling. Og at børn, som har fået modermælkserstatning, er mere udsatte for at blive overvægtige som lidt større børn og unge. Anbefalingerne er yderligere, at man bør introducere æg i 4-6 måneders alderen for at reducere risikoen for allergi mod æg. 

Se en kort animation om, hvad der sker i brystet ved amning 

Hvad adskiller modermælk og modermælkserstatning?

Modermælk er den optimale ernæring for det nyfødte barn. Den indeholder alt det, som barnet behøver og i de rigtige mængder. Modermælkserstatning er sammensat, så det indeholder det barnet har brug for.

Modermælkserstatning indeholder ikke antistoffer, som beskytter mod sygdom. Den indeholder heller ikke fordøjelsesenzymer, som barnet får gratis gennem brystmælk. Næringsindholdet i de fleste modermælkserstatninger er godt, men kan ikke sammenlignes helt med modermælk.

Næringsindholdet i modermælken ændrer sig i takt med barnets behov. Fedtindholdet i modermælken stiger blandt andet i løbet af madningen, så der er mere fedt i den sidste mælk end i den første. Herudover indeholder modermælk de fedtsyrer, som barnet behøver, samt enzymet lipase, som hjælper barnet med at fordøje fedtet. 

Enkelte næringsstoffer er lidt vanskeligere for barnet at optage i den form, som de har i modermælkserstatning i forhold til modermælk.

Kun spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud.

Ellers skal barnet have D-vitamin 10 mikrogram dagligt, fra det er 2 uger gammelt, til det er 4 år. Drøft det med din sundhedsplejerske eller praktiserende læge, hvis du er i tvivl.

Modermælkserstatning og allergi

Modermælkserstatning, baseret på komælk, bør undgås i barnets første leveuge med henblik på forebygge mælkeallergi. Dette er gældende, uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej.  

Fra 2. leveuge kan spædbørn, som har brug for modermælkserstatning, få almindelig eller hydrolyseret komælksbaseret modermælkserstatning. Der er ikke fundet evidens for hverken at anbefale eller fraråde komælksbaseret modermælkserstatning efter første leveuge i forhold til at forebygge fødevareallergi. Dette gælder også for spædbørn med arvelig disposition for allergi. Der er heller ikke fundet evidens for, at hydrolyseret modermælkserstatning nedsætter risikoen for fødevareallergi, men dette kan heller ikke udelukkes.

Ved påvist mælkeallergi kan komælksbaseret modermælkserstatning ikke anvendes. I stedet bør man anvende modermælkserstatninger, hvor komælksproteinerne er nedbrudt (hydrolyseret) eller helt fjernet.

Fordele ved modermælk

  • Modermælk indeholder enkelte proteiner, som er nyttige for barnet, og som ikke findes i komælks- eller modermælkserstatninger 
  • Kolesterolindholdet er højere i modermælk end i erstatninger. Det er positivt for barnet, da kolesterol indgår i udviklingen af hjernen og produktionen af en række hormoner, vitamin D samt galde 
  • Modermælk indeholder mere laktose (mælkesukker) end komælk. Erstatninger er ofte tilsat sukkerarterne sukrose og glukose for at kopiere dette 
  • Vitaminer og mineraler er lettere for kroppen at optage fra modermælk end fra modermælkserstatning 
  • Modermælkens sammensætning gør, at barnet udnytter den bedre. Børn, der får brystmælk, har derfor en mindre mængde afføring 
  • Modermælken indeholder antistoffer, som giver barnet ekstra beskyttelse mod infektioner 
  • Amning virker som regel beroligende på både mor og barn 
  • Amning ser ud til at have en beskyttende effekt mod brystkræft hos moderen 
  • Ammede børn ser ud til at være generelt sundere 
  • Brystmælk koster ingenting 

Tegn på at barnet reagerer på en bestemt modermælkserstatning

Der kan være flere ting, som viser, at barnet reagerer på eller udvikler allergi mod en bestemt modermælkserstatning. Heldigvis eksisterer der flere typer, så du kan skifte ved behov.

I nogle tilfælde skal barnet benytte kostbar modermælkserstatning på grund af allergier. Hvis dit barn har fået konstateret en mælkeallergi, kan du i visse tilfælde få tilskud til at købe hydrolyserede modermælkserstatninger, hvis den årlige udgift overstiger et vist beløb. Det kræver en såkaldt grøn recept.

Tegn på overfølsomhed kan være:

  • Barnet skriger efter at have fået mad 
  • Ofte opkast efter madning 
  • Vedvarende forstoppelse eller diarré 
  • Koliksmerter og oppustet, smertefuld mave efter madning 
  • Barnet er irritabelt 
  • Et rødt, sandpapirlignende udslæt i ansigtet eller omkring endetarmen 
  • Hyppige forkølelser og ørebetændelser 
  • Udslæt, særligt i knæ- og albuefurerne

Det skal understreges, at ovenstående symptomer hos små børn ofte forekommer, hvor der ikke er allergi eller overfølsomhed.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske, Syddansk Universitet

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen