Kort tid efter fødslen
Allerede i mors mave opfanger fosteret lyde. 1 ud af 1.000 nyfødte har hørenedsættelse. Siden 2005 tilbydes alle nyfødte i Danmark screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen og senest 10 dage efter. Det foregår på hospitalet eller dit sundhedscenter.
Når barnet er født, kan du selv tjekke hørelsen.
Det gør du ved at undersøge, om barnet:
Ved 1 måned
Ved 3 måneder
Ved 6 måneder
Barnet drejer sig straks mod din stemme eller ved lyde som knitrende papir eller lignende
Han eller hun kan lide at lytte til sin egen stemme
Ved nedsat hørelse aftager barnets brug af stemmen
Ved 9 måneder
Barnet lytter intenst til meget lave lyde fra lydkilder, som er ude af syne
Kan forsat lide at lytte til sin egen stemme og prøver sig frem med forskellige lyde
Ved 1 år
Barnet viser respons på sit eget navn og andre ord, som det hører hyppigt
Begynder at forstå "ja" og "nej"
Højtlæsning med barn
Vær opmærksom
Vær opmærksom på, at uro, søvnvanskeligheder, koncentrationsbesvær, "vanskeligt gemyt" og andre generelle tegn kan skyldes gener fra ørerne/nedsat hørelse. Det kan være vanskeligt at opdage nedsat hørelse hos de mindste børn. Småbørn lærer at mundaflæse. Det kan derfor være vanskeligt for omgivelserne at opdage, at det lille barn hører dårligt. Forældrene oplever ofte, at noget er galt. Det samme gælder pædagoger og bedsteforældre.
Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis jeres barn pludrer monotont, eller ikke pludrer, barnet reagerer dårligt på tiltale, når det sidder med ryggen til, reagerer ikke på lyde i omgivelserne, for eksempel en dør der smækker, eller f.eks. en larmende ambulance der kører forbi.
Vil du vide mere?