De fleste børn bruger narresut (sut). Det kan både have fordele og ulemper.
Barnet har et suttebehov helt fra fødslen. Det er ikke kun en livsnødvendig refleks for at få mad i sig, men at sutte virker også beroligende på barnet. Når barnet sutter, oplever det noget trygt og kendt i en ellers fremmed verden.
75 til 85 procent af børn i den vestlige verden bruger sut. En række undersøgelser har set på fordele og ulemper ved at bruge sut.
Ulemper ved brug af sut er først og fremmest knyttet til langvarig brug. Det vil sige, hvis barnet bruger sutten udover 3-årsalderen. Ulemperne omfatter:
Der er ingen sammenhæng mellem brug af sut og huller i tænderne tidligt i barndommen.
Vælg en sut, som ikke består af flere dele.
Sutter, der består af flere dele, kan lettere gå fra hinanden, og enkelte dele kan sætte sig fast i halsen på barnet.
Der findes en række forskellige sutter. Måske får du råd fra venner med små børn om, hvilken type du skal vælge.
Ofte har børn et ønske om en hårdere sut i forbindelse med, at tænderne bryder frem. Sutten vil også blive lidt hårdere, hvis den er nedkølet, f.eks. i køleskabet.
Børn fødes med en stærk sutterefleks, og behovet for at sutte fortsætter i en periode hos langt de fleste børn, selvom de ikke længere bliver ammet eller bruger sutteflaske. Mange børn bruger sut udover det første leveår, nogle bruger tommelfingeren til at sutte på. Det giver barnet en følelse af tryghed og ro. Især i den periode hvor de skal starte dagpleje og vuggestue, kan det være svært at vænne sit barn af med suttevanen.
Det er bedst for tandstillingen, at barnet stopper med at bruge sut eller sutte på finger, inden det er fyldt tre år. Børn, der stadig bruger sut eller sutter på finger, efter de er fyldt tre år, risikerer, at deres tandstilling ændres, så de f.eks. får overbid, krydsbid eller åbent bid, som kaldes suttebid. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og udseende. Det kan medvirke til, at barnet skal have reguleret tænderne ved hjælp af en bøjle senere i skolealderen. Men hvis barnet stopper med at sutte inden 3-års-alderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.
Hvis det ikke er muligt at vænne barnet af med suttevanen inden tre-års-alderen, så forsøg at få barnet til at sutte så lidt som muligt (mindre end seks timer dagligt) og med den mindst mulige intensitet.Suttebehovet aftager og ophører for det meste i 12-15-månedersalderen. Spørg evt. sundhedsplejersken til råds om, hvornår det er bedst at afvænne barnet fra at bruge sut. Hvis det er vanskeligt at få barnet til at stoppe, kan et enkelt kneb være at punktere sutten. Så mister barnet hurtigt interessen for den.
Efter barnet er blevet 6 måneder, kan sutten blive et objekt, som også giver barnet tryghedsfølelse. Derfor kan fjernelse af sutten føre til ængstelse - både hos barnet og forældrene.
Alternative metoder til at berolige barnet kan være:
Nogle børn viser ikke den mindste interesse for sutten. Hvis barnet ikke bliver beroliget ved brug af sut, har den ikke længere nogen funktion. Hvis sutten derimod har en fin beroligende effekt på barnet, kan du trygt lade barnet bruge den uden at få dårlig samvittighed.
Selvom enkelte er imod brugen af sut, er der kun lidt, som tyder på, at det er skadeligt for barnet. Glæd dig hellere over den kontakt, du får med barnet, når det er roligt, i stedet for at bekymre dig om, at du tyr til sutten for ofte.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
