Piger og pubertet

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske

Fakta

  • Hos piger starter puberteten for det meste i 10-13-årsalderen
  • Nogle piger begynder allerede at få bryster i 8-årsalderen, det er ikke unormalt 
  • Den første menstruation kommer for det meste fra 18 måneder til to år efter, at brysterne er begyndt at vokse
  • Menstruation er et tegn på, at du er kvinde og kan blive gravid. Man kan også blive gravid, selvom menstruationen kun kommer en gang imellem
  • Hvis du fortsat ikke er begyndt at få bryster, når du er 13 år, bør du kontakte en læge for at finde ud af hvorfor

Puberteten

En krop som nærmest forandrer sig fra dag til dag. Brysterne vokser, man får menstruation og humøret svinger. Puberteten kan virke voldsom, og din egen krop kan virke fremmed. Men i virkeligheden er du kun i færd med at blive endnu mere dig.

Hvornår starter puberteten? 

Hos pigerne starter puberteten for det meste i 10-13-årsalderen. Hos nogle piger starter den lidt tidligere, hos andre lidt senere, og det er ikke unormalt.

Puberteten starter, når hjernen udsender signaler, som får din krop til at producere det kvindelige kønshormon østrogen:

  • Dine bryster begynder at vokse
  • Du får hår under armene og omkring kønsorganet
  • Du vokser hurtigere end på noget andet tidspunkt ellers i livet - bortset fra da du var baby
  • Du bliver højere
  • Du tager på og får mere kvindelige former

Herudover vokser og modnes æggestokkene, æggelederne, livmoderen og dit kønsorgan. Det er normalt at få udflåd. Dette er en mælkeagtig væske, som kommer fra din skede, og som smører slimhinden i skeden.

Samtidigt er humøret svingende, og du føler måske, at du har mistet kontrollen over dine følelser.

Hvis du stadig ikke er begyndt at få bryster, når du er 13 år, bør du tale med lægen om det og finde ud af hvorfor.

Hvad er menstruation

Den første menstruation kommer for det meste fra 18 måneder til to år efter, at dine bryster er begyndt at vokse. Kroppen får besked om at frigøre et (nogle få gange to eller flere) æg hver måned. Samtidigt som ægget frigøres, opbygger livmoderen en slags indre foring af blod og væv.

Hvis ægget bliver befrugtet med en sædcelle, sætter fostret sig fast i denne foring og bruger af blodet og vævet til at udvikle sig. Det er det, man kalder moderkagen. Men som regel bliver ægget ikke befrugtet, og så har kroppen heller ikke brug for "moderkagen", og kroppen skiller sig af med den. Det er det, som giver menstruationsblødning. Ægløsningen sker omtrent to uger før, du får en menstruationsblødning. Menstruationen varer for det meste 5-7 dage.

At du har en menstruationscyklus med månedlige ægløsninger og blødninger, er et tegn på, at du er kvinde og kan blive gravid. Man kan også blive gravid, selvom menstruationen kun kommer en gang imellem. Selvom din menstruation ikke er regelmæssig, skal du huske at bruge prævention.

Hvad gør man under menstruationen? 

Når du har menstruation, kan du vælge at skylle det intime område med lunkent vand en til to gange om dagen. Men overdriv ikke og lad være med at bruge sæbe. Sæbe kan ødelægge den fine bakteriebalance, man skal have i underlivet. Når man har menstruation, findes der forskellige ting, man kan bruge til at opsamle blodet: bind, tampon eller menstruationskop. Du vil efterhånden finde det, der er bedst for dig.

Hvordan ændrer kroppen sig?

  • Brysterne vokser ofte i lidt forskellig hastighed, og i perioder kan det ene bryst se større ud end det andet. Når dine bryster er færdigudvokset, vil det udjævne sig, og de vil være omtrent lige store
  • Det er helt normalt, at teenagere onanerer. Dette er en fin måde at lære sin egen krop og seksualitet at kende på
  • Du sveder mere end før, og sveden lugter mere end før
  • De fleste får fedtet hud og bumser, og mange får fedtet hår. Man kan vælge at gå oftere i bad for at undgå at lugte af sved og måske købe en deodorant 

Bumser (akne)

Bumser opstår, når udførselsgangene til hudens talgkirtler stoppes med talg og døde hudceller. Derfor kan det hjælpe at holde huden ren og eventuelt bruge gode renseprodukter. At skrubbe huden for hårdt eller rense den med stærke sæber eller rensemidler kan give irritation, hvilket kan gøre bumserne værre. Meget sminke kan også gøre problemet værre og føre til en ond cirkel, hvis du prøver at dække bumserne til med makeup-creme og lignende.

Sundhedsplejersken 

Sundhedsplejersken på din skole er god at snakke med, hvis du skulle have nogle spørgsmål. Sundhedsplejersken har tavshedspligt.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Christina Louise Lindhardt

ph.d., sundhedsplejerske, Syddansk Universitet

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen