Det er meget almindeligt, at børn har nedsat hørelse i en periode, fx ved væske i mellemøret og mellemørebetændelser.
Medfødt nedsat hørelse er meget sjældnere og bliver som regel opdaget, når barnet bliver hørescreenet som nyfødt.
Døvhed og svært nedsat hørelse skyldes som regel forhold i det indre øre (sneglen).
Hvis du har mistanke om, at dit barn hører dårligt, skal det altid undersøges nærmere.
Hos spædbørn kan man opdage nedsat hørelse ved, at de ikke reagerer på lyde i omgivelserne. Du skal dog ikke blive bekymret, hvis dit barn sover og ikke bliver vækket af en kraftig lyd. Sovende spædbørn bliver ikke nødvendigvis vækket af selv høje lyde, hvis de sover dybt.
Et barn, hvis hørelse er meget nedsat, begynder ikke at pludre med nuancerede lyde. Men det kan være vanskeligt at opdage.
Hos lidt større børn kan man opdage nedsat hørelse ved, at de ikke reagerer, når der bliver talt til dem. Eller at de ikke reagerer, når hunden gør, eller der fx kører en ambulance med udrykning forbi.
I nogle tilfælde kan man dog tro, at den manglende reaktion blot skyldes "selektiv" hørelse. Altså at barnet bevidst overhører lyde eller tale. Det kan gøre, at man ikke opdager, at barnet har nedsat hørelse.
Børn med nedsat hørelse kan også have svært ved at bestemme, hvilken retning en lyd kommer fra.
Hvis sprogudviklingen ikke svarer til barnets alder, skal man overveje, om det kan have problemer med at hørelsen.
Der er imidlertid stor forskel på, hvordan sprogudviklingen forløber hos det enkelte barn - også indenfor den samme søskendeflok. Derfor behøver sen sprogudvikling ikke at betyde, at barnet har høreproblemer.
Du skal være opmærksom på, om dit barn udvikler sit sprog, som det bør i forhold til sin alder, og om det reagerer på lyde i omgivelserne.
Det er vanskeligt at bedømme hørelsen hos små børn, da en almindelig høreprøve, som regel først kan gennemføres fra omkring 4-årsalderen. Der er derfor udviklet en række metoder, der gør det muligt at undersøge børns hørelse, uden de selv skal medvirke til undersøgelsen.
Valget af undersøgelsesmetode afhænger af barnets alder (læs mere nedenfor).
Siden 2005 har man i Danmark tilbudt forældre til nyfødte en screening af barnets hørelse få dage efter fødslen. Screeningen foregår ved måling af såkaldt oto-akustiske emissioner (OAE) eller automatiseret hjernestamme-audiometri (aABR). Begge metoder er beskrevet nedenfor.
Måling af oto-akustiske emissioner foregår ved, at et lille apparat sender lyd ind i øret. Hvis barnet hører normalt, vil der komme et svagt ekko fra det indre øre. Dette ekko udebliver, hvis barnet har nedsat hørelse. Dog kan ekkoet udeblive ved andre problemer i øret. Derfor skal man foretage yderligere undersøgelser på hospitalet, hvis testen ikke er normal.
Automatiseret hjernestamme-audiometri foregår ved, at barnet får anbragt små elektroder på hovedet, dels i panden, dels på kinden og bag øret. Herefter sendes nogle klik-lyde ind i barnets øre via en blød prop i øret. Undersøgelsen måler hørenervens reaktion på lyde.
Nyfødte børn, der ikke består hørescreening med OAE eller aABR, henvises til videre undersøgelse på en af landets høreafdelinger.
BOEL-test (blikket orienteres efter lyd) kan benyttes af sundhedsplejersker, når barnet er 7-8 måneder gammelt. Denne test har dog vist sig at være meget usikker, og testen har derfor begrænset værdi.
Ved mistanke om nedsat hørelse hos småbørn vil egen læge typisk henvise barnet til en undersøgelse hos en praktiserende ørelæge. Her undersøges barnets ører og mellemøretryk, og hørelsen vurderes med OAE-måling. Hvis ørelægen finder normale forhold ved undersøgelse af ørerne, men mistænker hørenedsættelse hos barnet, vil barnet blive henvist til videre undersøgelse på høreafdelingen. Her har man mulighed for at undersøge barnets hørelse grundigere (se nedenfor).
Undersøgelsen foretages på høreklinikker på større sygehuse. Undersøgelsen går ud på at måle, om lyde når ind til hørenerven og hjernestammen. aABR kan med sikkerhed fortælle lægerne, om det drejer sig om en alvorlig hørenedsættelse. For at denne test kan gennemføres, skal barnet ligge helt stille. De første måneder af barnets liv kan aABR som regel foretages uden bedøvelse. Lidt ældre børn er man nødt til at give beroligende medicin eller undersøge i narkose.
Undersøgelsen foretages på høreklinikker på større sygehuse. Undersøgelsen måler hørelsen ved forskellige toner for at fastlægge høretærskler ved forskellige lydfrekvenser i taleområdet. ASSR-tærskler kan også bruges til indstilling af høreapparater, hvis barnets hørelse viser sig at være nedsat i en grad, så høreapparatsbehandling er nødvendig.
Undersøgelserne foretages på høreklinikken på større sygehuse. Begge undersøgelser kan laves både med høretelefoner og ved at lydene kommer fra en højttaler. VRA-undersøgelsen udnytter, at børn drejer sig efter en lydgiver. Hoveddrejninger efter lyd ”belønnes” med fx afspilning af et videoklip. Ved legeaudiometri viser barnet at have hørt en lyd ved at udføre en bestemt handling som fx at lægge en brik i et puslespil eller en klods i en kasse (også som en belønning).
De fleste børn kan samarbejde tilstrækkeligt godt til, at man kan benytte almindelige høretests fra 4-årsalderen. Her får barnet høretelefoner på og skal angive, hvornår det hører lyd. Man fastlægger så høretærsklerne ved udvalgte frekvenser. Hvis barnet ikke reagerer på lyde over 20-30 dB HL, tyder det på, at det kan have nedsat hørelse.
Det kan være vanskeligt at opdage nedsat hørelse hos de mindste børn. De lidt ældre børn lærer at mundaflæse. Det kan derfor være vanskeligt for omgivelserne at opdage, at det lille barn hører dårligt. Forældrene mistænker alligevel ofte, at noget er galt. Det samme gælder pædagoger og bedsteforældre.
Typiske tegn omfatter:
Der findes forskellige tilstande, der kan give nedsat hørelse. Den allerhyppigste årsag til nedsat hørelse hos børn er væske i mellemørerne. Andre årsager omfatter:
Hørenedsættelse forekommer hos én ud af tusind nyfødte børn. Omtrent halvdelen af tilfældene med varig hørenedsættelse er nedarvet.
Børn med varigt nedsat hørelse skal altid undersøges på en audiologisk afdeling (høreklinik). Her vurderes det, om der er behov for høreapparat.
De fleste børn er godt hjulpet med et almindeligt høreapparat, der sidder bag øret.
Der er dog nogle sjældne tilfælde, hvor et almindeligt høreapparat ikke dur. Det gælder bl.a., hvis barnet mangler øregangen, har en meget smal øregang, eller hvis det væsker meget fra øregangen.
I disse tilfælde kan det være nødvendigt med et høreapparat, der sidder fast i knoglen (BAHA). Det er et høreapparat, som leder lydbølgerne direkte gennem knoglen i stedet for gennem luft.
I modsætning til et almindeligt høreapparat skal der en operation til for at få tilpasset et BAHA-høreapparat. Her indsætter man nemlig en skrue i knoglen bag øret.
Til udtalte, varige høretab anvendes et hjælpemiddel, som kaldes cochlea implant (CI i daglig tale). Dette er et system, som omdanner lydsignaler til elektriske impulser, der stimulerer hørenerven i det indre øre vha. en elektrode, der indopereres i sneglen.
CI er et kostbart hjælpemiddel, men det kan bl.a. hjælpe døvfødte til at få tilstrækkelig hørelse til en rimelig eller måske normal sprogudvikling.
Der er forskellige forudsætninger, der skal være opfyldt, før man vælger at indoperere et CI på et barn:
En af grundene til, at man indførte hørescreening af nyfødte, var netop fordi, behandling med CI skal ske tidligt for at opnå det bedste resultat.
Se kort animation om cochleaimplantat
Stimulering af et barns sanser er vigtigt for dets udvikling. Børn, som er døve eller har nedsat hørelse, har en større risiko for at blive understimuleret, hvis der ikke bliver taget de rette hensyn.
Der findes en række offentlige og private tilbud til børn med særlige behov, musik og rytmik, krop og bevægelse mm.
Døvhed er et begreb, man diskuterer, da de allerfleste børn har en vis evne til at opfatte lydsignaler. Og de fleste kan til en vis grad hjælpes med høreapparat.
Danmarks døve- og tegnsprogskultur forandrer sig. I 1980'erne og 1990'erne blev døvfødte børn undervist i tegnsprog, men fire ud af fem døvfødte børn får i dag tilbudt en CI-operation. Langt de fleste forældre vælger at tage imod operationen, ligesom en stor del af børnene starter i normale dagtilbud og i almindelige folkeskoler.
Men der er fortsat børn, der ikke får et optimalt udbytte af deres CI og derfor har brug for tegnsprog. Der findes i dag kun meget få døveskoler.
Hos en del børn er årsagen til døvhed eller nedsat hørelse arveligt. Det rammer særligt, hvis begge forældre har anlægget for sygdommen, og hvis de er i familie med hinanden (vigende arvegang).
I andre tilfælde er årsagen komplikationer omkring tidspunktet for fødslen.
Det er vigtigt, at alle børn bliver vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccine) samt pneumokokker. Hørenedsættelse på grund af skader på det indre øre kan bl.a. skyldes mæslinger, og røde hunde hos moderen under graviditeten kan give permanent skade på det indre øre hos barnet. Hjernehindebetændelse forårsaget af pneumokokker kan også give høretab eller døvhed.
Flere typer medicin kan give høretab hos enten et foster, hvor den gravide tager medicinen, eller hos et barn der får medicinen. Disse typer medicin skal man derfor kun anvende efter grundige overvejelser.
Ligesom hos voksne er kraftig støj skadeligt for børns ører og hørelse.
Det er oftest sådan, at vedvarende nedsat hørelse hverken bliver bedre eller værre, efterhånden som barnet bliver ældre. I andre tilfælde kan hørelsen være normal eller næsten normal ved fødslen, men blive dårligere senere. Hvis der opstår mistanke om, at ens barn har nedsat hørelse, må man derfor ikke slå sig til tåls med, at barnet i sin tid havde normal reaktion ved screening for nyfødte.
Hørelse er nødvendig for at lære at tale. Børn med nedsat hørelse har derfor oftest en dårligere sprogudvikling. For at undgå det, er det vigtigt, at hørehæmmede børn får den hjælp, de behøver. Man kan opnå gode resultater med høreapparat eller CI.
Daglig støtte i form af undervisning og stimulering er vigtigt for børn med nedsat hørelse. Det er de lokale pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR), der koordinerer dette arbejde.
Hvis børnene ikke bliver hjulpet godt nok på vej, kan de let blive hæmmet i deres sociale udvikling. Høretabet forhindrer dem også i at deltage i normale sociale situationer.
Der er gode miljøer for personer med døvhed, som både varetager interesser udadtil, og som sørger for et godt socialt miljø omkring hørehæmmede.
Vedvarende nedsat hørelse registreres hos omkring 1 af 1.000 nyfødte. Det vil sige nedsat hørelse på begge ører, der kræver behandling.
Midlertidige høretab, fx på grund af væske i mellemøret, kan komme og gå. Høretab i det indre øre er som udgangspunkt varige, men kan afhjælpes med høreapparater eller CI.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
