Et teratom er en tumor, som dannes ud fra en eller flere af kroppens tre kimcelle-typer. Kimceller er de celler, hvorfra alle kroppens celler udvikles. Teratomer kan således indeholde alle typer af væv som f.eks hår, tænder, fedt, hud, muskulatur, knogle og kirtelvæv.
Teratomer omfatter både godartede, veludviklede, væskefyldte tumorer (cyster) og mere solide, umodne og ondartede tumorer. Det store flertal af teratomer tilhører førstnævnte, men der er altid en risiko for, at en godartet tumor kan blive ondartet.
Halebensteratom, lægefagligt betegnet sacrococcygealt teratom, optræder især i den tidligste del af livet, det vil sige hos fostre og nyfødte. Det er en sjælden tumor, idet den kun findes hos 1 ud af 40.000 levendefødte børn. Den opdages ofte ved en ultralydsundersøgelse og kan som regel opereres væk. Hvis der påvises et stort halebensteratom hos et foster, kan det være nødvendigt at operere det bort før fødslen.
Blandt levendefødte er udfordringerne også eventuelle andre medfødte misdannelser, skade på grund af tryk fra tumoren på andre organer samt problemer knyttet til operation.
Æggestokteratom, lægefagligt betegnet ovarielt teratom, er en hyppigt optrædende, oftest godartet tumor, Denne tumor er opbygget som en væskefyldt blære på æggestokken, hvor der i væggen findes hud, hår og svedkirtler, hvilket har givet den navnet dermoidcyste. I folkemunde kaldes denne tumor ofte en ”tvilling”, men dette er helt forkert.
Den hyppigste komplikation til en dermoidcyste på æggestokken er ”torsion”, hvilket betyder, at cysten medfører, at æggestokkens karstilk snor sig om sig selv, hvorved forsyningen af blod stoppes. Dette medfører typisk svære smerter og kan betyde, at æggestokken går til grunde, hvis tilstanden ikke behandles. I meget sjældne tilfælde (0,1-2 %) omdannes dermoidcysten til en ondartet tumor.
Testikelteratomer, lægefagligt betegnet testisteratom, er en sjælden tumor, der især opdages hos unge drenge. En stor del er modne (mature), godartede teratomer. Efter puberteten er testikelteratom sjældnere, idet den kun udgør 2-3 % af alle testikeltumorer, men er til gengæld oftest, umodne (immature). Teratomer som opstår på dette tidspunkt, er tit ondartede.
Teratom i brysthulen, lægefagligt betegnet mediastinalt teratom, sidder oftest bag brystbenet og strækker sig op mod halsen. Denne type af teratom er næsten altid cystisk og dermed godartet. Den helbredes ved operation. Selve indgrebet kan imidlertid være udfordrende som følge af dens beliggenhed tæt på hjerte og lunger.
De opdages enten ved ultralydsundersøgelse i graviditeten eller som synlige svulster nederst på ryggen på det nyfødte barn. Mere usædvanligt kan tilstanden vise sig som en skævhed i ballerne hos det nyfødte barn. I andre tilfælde bliver svulsten først synlig senere, oftest i alderen 1 måned til 4 år.
Godartede cystiske teratomer på æggestokkene, også kaldet dermoidcyster, opdages som regel tilfældigt ved gynækologisk ultralydsundersøgelse, i forbindelse med anden røntgenundersøgelse som f.eks. CT- skanning eller i forbindelse med kirurgi i maven af anden årsag. Rigtig mange af disse teratomer er symptomfrie.
Teratomer på æggestokkene kan give mavesmerter, hvis de medfører torsion, snoning af æggestokkens karstilk, eller der tilkommer ruptur af cysten med følgende spild af cystevæske ud i maven. Videre kan disse teratomer, hvis de bliver tilstrækkeligt store, medføre udfyldning i maven eller gener fra blære eller tarm.
Disse tumorer viser sig oftest som en knude i testiklen. Tumoren er fast eller hård i 80 % af tilfældene. De fleste er uømme. De kan også medføre torsion, snoning af testikelstilken, og vil i sådanne tilfælde give svære, akut indsættende smerter.
Disse er som regel uden symptomer. Tumorer, der trykker på det omgivende væv, kan medføre brystsmerter, hoste, åndenød eller hyppige lungebetændelser. Disse teratomer opdages nogle gange tilfældigt i forbindelse med røntgenundersøgelse af lungerne.
Udredningen omfatter hovedsageligt røntgen, ultralyd, nogle gange CT-skanning og MR-skanning. I nogle tilfælde skal der tages en vævsprøve (biopsi) af svulsten for at stille diagnosen.
Teratomer skyldes en fejludvikling af kimceller under fostertilværelsen. Årsagen til dette kendes ikke.
Det er ikke arveligt.
Behandlingen af teratomer er primært operation.
Hvis diagnosen stilles under graviditeten, skal fostret følges med gentagne ultralydsskanninger. Hos fostre med en svulst større end 5 cm vil lægerne overveje at foretage kejsersnit. Hos fostre under 30-ugersalderen kan det i nogle tilfælde overvejes at operere barnet, mens det ligger inde i livmoderen. I de fleste tilfælde fjernes teratomet i første leveuge, fordi senere indgreb er forbundet med højere risiko for, at svulsten bliver ondartet. Halebenet fjernes sammen med svulsten.
Godartede teratomer på æggestokkene, dermoidcyster, opereres typisk ved kikkertkirurgi, hvor gynækologen prøver at fjerne cysten og bevare mest muligt af æggestokken. Hos kvinder, som er gået i overgangsalderen, kan man i stedet vælge at fjerne hele eller begge æggestokke samt æggelederne. Årsagen hertil er, at æggestokkene på dette tidspunkt har mistet deres primære funktion, nemlig produktion af æg og kvindeligt kønshormon. Desuden er fjernelse af hele æggestokken typisk nemmere end kun at fjerne cysten, og således nedsættes risiko ved operationen. Endelig nedsættes risiko for kræft i æggestokkene betragteligt, hvis disse fjernes.
Hvis æggestokken bevares, er risikoen for en ny dermoidcyste ca.4 %, mens omdannelse til ondartet tumor er meget lille.
Disse er traditionelt blevet behandlet ved, at man fjerner testiklen. I nyere tid, anbefaler man, hos unge drenge før puberteten, at skrælle teratomet ud og bevare testiklen. Risikoen for udvikling af testikelkræft stiger med modningen af testiklerne. Drenge i eller nær puberteten får derfor som regel fjernet det abnorme testikelvæv under operation, og vævet bliver undersøgt, mens drengen endnu er i narkose. Ved tegn til kræftudvikling fjernes hele testiklen. Hos voksne mænd fjernes hele testiklen altid.
Teratomer i brysthulen bør fjernes fuldstændigt ved operation. Tumoren kan være vokset fast til omgivende strukturer, og det kan være nødvendigt at fjerne dele af hjertesækken, lungehinden eller lungen. Ved komplet fjernelse er langtidsprognosen god.
Hvis du mærker en udfyldning eller knude, skal du søge læge.
Der er ikke specifikke råd, du kan følge.
Hvis du mærker en udfyldning eller knude, skal du søge læge.
Foretage undersøgelser som ultralyd eller anden skanning for at vurdere sammensætningen.
Det afhænger af størrelse og den kliniske situation.
Ved tidlig og rigtig behandling er prognosen god. Mulige komplikationer afhænger af svulstens beliggenhed. Risikoen for kræftudvikling er gennemgående meget lille, men kræver tidligt kirurgisk indgreb. I nogle tilfælde kan selve operationen være risikofyldt.
I meget sjældne tilfælde kan der opstå kræft i et cystisk teratom.
Teratom er en relativt sjælden tilstand, men ses hos en del af de yngre kvinder, hvor man finder en cystisk tumor på æggestokkene. Totalt set forekommer tre af fire teratomer hos piger. Placeringen af teratomet afhænger af alderen. I spædbarnsalderen og den tidlige barnealder er den hyppigste placering udenfor kønsorganerne. Senere i barndommen og i voksenalderen findes teratomer ofte i æggestokke og testikler.
De fire almindeligste placeringer for teratomer er ved halebenet (sacrococcygeale teratomer), på æggestokkene (ovarielle teratomer), i testiklerne (testikulære teratomer) og i brysthulen (mediastinale teratomer). I sjældne tilfælde kan de forekomme på halsen og inde i hjernen.
Halebensteratomer udgør 60% af alle teratomer, og er de mest almindelige tumorer hos nyfødte. De forekommer hos 1 af 20.000-40.000 nyfødte. Tilstanden kan også opstå i fostertilværelsen. Den ses hyppigst hos piger.
Æggestokteratomer (dermoidcyster) udgør ca. 30 % af alle teratomer og mellem 20-30 % af alle tumorer i æggestokkene. Det er den mest almindelige tumor på æggestokkene hos piger under 20 år. Tumoren kan findes på begge æggestokke hos 10-15 %. De forekommer hyppigst i den fertile alder.
Testikelteratomer er sjældne, men udgør en noget større andel af alle testikeltumorer hos drenge før puberteten.
Teratomer i brysthulen er forholdsvis sjældne. De kan forekomme i alle aldersgrupper, men er hyppigst i 20-40-årsalderen.
I princippet kan en person have det flere steder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
