Anæmi (blodmangel) hos børn

Hvad er anæmi?

Anæmi (blodmangel) betyder lav koncentration af hæmoglobin i blodet. Hæmoglobin er farvestoffet i de røde blodlegemer. Dette farvestof har evnen til at optage ilt, når blodet passerer gennem lungerne. Ved blodets passage gennem vævene frigives ilten igen til kroppens celler. Ved anæmi er mængden af hæmoglobin reduceret, og dermed bliver tilførslen af ilt til vævene nedsat. 

Hvad er symptomerne på anæmi hos børn?

Symptomerne på anæmi er:

• blege slimhinder
• åndenød ved anstrengelser
• slaphed
• træthed
• hovedpine
• øget søvnbehov

Alle disse symptomer kan optræde ved andre sygdomme. 

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være særlig opmærksom, hvis barnet har tendens til blå mærker og blødning fra slimhinderne, da dette kan være tegn på sygdom i knoglemarven.

Hvis der er hævelse i ansigtet, kan det være tegn på nyresygdom. 

Hvordan stilles diagnosen anæmi ?

Diagnosen stilles ved en blodprøve.

Hvorfor får børn anæmi?

• Den mest almindelige form for anæmi i de nordiske lande er anæmi pga. jernmangel, som oftest opstår i alderen ½ til 2 år
• Infektionsanæmi er også hyppig. Det er anæmi, der kommer samtidig med eller i tiden efter langvarige eller hyppige infektionssygdomme. For eksempel ses anæmi hyppigt hos mindre børn, som går i daginstitution, og som på grund af, at de der udsættes for smitte, har mange infektioner. Det drejer sig typisk om luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og mave-tarminfektioner 
• Anæmi kan også opstå ved kroniske tarmsygdomme, som både kan medføre blødning, og som hæmmer optaget af jern og vitaminer. Disse sygdomme omfatter cøliaki, Crohns sygdom og ulcerøs kolitis
• Ubehandlet børnegigt kan også give anæmi
• Sygdomme i knoglemarven som leukæmi og aplastisk anæmi fører også til anæmi. Blodprøver vil kunne vise, om der er grund til at undersøge knoglemarven
• Sygdomme med nedsat levetid af de røde blodlegemer som fx thallassæmi (genetisk betinget sygdom, som specielt findes i middelhavsområdet og omkring ækvator) og sfærocytose
• Anæmi kan også foreligge ved nyresvigt eller ved hæmolytisk uræmisk syndrom

For tidlig fødte børn og børn med lav fødselsvægt har større risiko for at få jernmangel. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at give disse børn jerntilskud.

Er anæmi arveligt?

De fleste tilfælde af anæmi blandt danske børn er ikke arvelige, men skyldes enten jernmangel eller anden sygdom. Tilstande som thallasæmi, seglcelleanæmi og sfærocytose er imidlertid alle arvelige.

Hvordan behandler man anæmi?

Jernmangel er den typiske årsag til anæmi. Det behandler man ved at give jerntilskud: standarddosis er 1-3 mg jern (Fe²⁺) pr kilo pr dag. Man behandler også jernmangelanæmi ved at ændre på barnets kostvaner for at undgå, at barnet får anæmi igen.

Anæmi på grund af jernmangel skyldes ofte, at barnet drikker for meget af mælk. Det fører til, at barnet drikker sig mæt i mælk og derfor ikke får tilstrækkeligt med jern fra andre fødevarer.

Ved andre årsager til anæmi behandler man den tilgrundliggende sygdom. Specielt gælder, at infektionsanæmi og anæmi ved kronisk sygdom ikke skyldes jernmangel, og derfor ikke skal behandles med jerntilskud.

Hvordan forebygges anæmi hos børn?

Jernmangel kan forebygges ved at sørge for, at barnet får tilstrækkeligt med jernholdige fødevarer.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Ved ovennævnte symptomer bør barnet ses af læge.

Hvad kan lægen gøre?

Lægen spørger til barnets sygehistorie, undersøger barnet og vil, hvis der er mistanke om anæmi, tage blodprøver.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Anæmi pga. jernmangel går over, når barnet får jerntilskud. Infektionsanæmi forsvinder, når infektionstendensen aftager. Hvad angår prognosen for andre former for anæmi, afhænger den af den tilgrundliggende årsag.

Hvor udbredt er anæmi hos børn?

Såvel anæmi pga. jernmangel som infektionsanæmi er hyppige tilstande hos danske børn. Andre former for anæmi er relativt sjældne i Danmark.

Kan man få anæmi mere end én gang?

Hvis anæmien skyldes en kronisk sygdom, vil den normalt komme igen, hvis den kroniske sygdom ikke er tilstrækkelig kontrolleret.

Vil du vide mere?

• Jernmangelanæmi
• Cøliaki
• Crohns sygdom
• Ulcerøs kolitis
• Anæmi som følge af kroniske betændelsessygdomme
• Nyresvigt
• Hæmolytisk uræmisk syndrom
• Anæmi, på grund af svigtende knoglemarv
• Akut lymfatisk leukæmi
• Akut myelogen leukæmi
• Anæmi hos børn - for sundhedsfaglige