Hvis intet andet hjælper, kan du ty til bestikkelse.
At lade barnet selv tage del i planlægningen af behandlingen, tage de valg det kan, og få god information om både sygdommen og medicinen, kan gøre det nemmere for både dig og barnet.
En anden metode med god effekt er bestikkelse.
Det kan være en udfordring at få børn til at tage medicin. Har du et barn med en kronisk sygdom, hvor barnet skal følge en bestemt behandling og tage medicin dagligt, er det selvsagt meget vigtigt, at barnet følger behandlingen.
Barnet kan blive mere interesseret i at følge behandlingen, hvis du forklarer nøje, hvad sygdommen går ud på og kan påvirke barnet, og hvorfor det derfor er vigtigt at tage medicinen.
Hvis du kan lave aftaler og planlægger behandlingen sammen med barnet, er det en fordel. De børn, som får lov til at være med, følger planen og behandlingen bedre, end de som ikke er med til at planlægge.
Hvis det er muligt, så lav så få doseringer af medicinen som muligt. Det gør det meget enklere at huske og følge behandlingen, end hvis barnet skal tage medicin flere gange om dagen.
Hvis medicinen findes i forskellige former, som en stikpille, mikstur eller tabletter, så prøv at finde ud af, hvilken form barnet foretrækker.
Der er flere ting, du kan gøre, for at det skal blive lettere for barnet at tage medicinen. Hvis medicinen er flydende, smager den af mindre, hvis den står koldt.
Du kan også knuse medicinen og blande den med syltetøj, yoghurt, is, chokoladepålæg eller gele.
Du kan forsøge at opløse medicinen i vand, saft eller juice. Kom så lidt væske i glasset som muligt, da det er vanskeligt at vurdere, hvor meget medicin barnet har fået i sig, hvis det ikke drikker alt. Noget af tabletten kan lægge sig på bunden i glasset, og det at barnet drikker halvdelen af væsken behøver ikke betyde, at det har fået halvdelen af medicinen.
Bland ikke medicin i sutteflaske til små børn. Det er vanskeligt at kontrollere, hvor meget af medicinen barnet har fået i sig, og mælken vil smage dårligt - hvilket kan give dig problemer, næste gang du vil give barnet sutteflaske med mælk uden medicin.
Ikke alt medicin kan deles eller knuses. Se altid efter om det er tilfældet på mærket på pakningen eller indlægssedlen.
Børn under 5 år kan ofte ikke synke en hel tablet. Tving ikke barnet til at synke hele eller knuste tabletter. Det kan føre til, at barnet synker forkert.
Små børn bør hellere få flydende medicin end tabletter. Mange anbefaler at bestikke eller belønne barnet - fx med løfte om en is, efter at barnet har taget medicinen.
For børn med kroniske sygdomme, som skal tage mere medicin om dagen, er denne form for bestikkelse næppe den bedste. Så skal du hellere give barnet et klistermærke til samlingen, eller lade præmien være at samle point til en præmie eller til at gøre noget specielt.
Andre tips til dem som skal tage flere lægemidler hver dag:
Hvis medicineringen involverer børnehavepersonale, lærere eller andet omsorgspersonale, er det vigtigt, at de også får god information, både om sygdommen og medicinen.
Det er vigtigt at være klar over, at "en ske med medicin" er et vældig unøjagtigt mål. Brug hellere måleske, målebæger, doseringssprøjte eller lignende.
Det er også vigtigt at skylle barnets mund efter brug af inhalationssteroider for at hindre ømhed og svamp i mundhulen.
OBS: Hvis barnet kaster op mindre end 15 minutter efter, at det har taget flydende medicin, er medicinen som tommelfingerregel ikke nået at blive optaget i kroppen, og du bør give en ny dosis. Hvis der er tale om tabletter, kan der gå længere tid, inden disse er opløst og kommet videre til optagelse i tarmen. Se derfor efter evt. pillerester, hvis barnet kaster op kort efter indgift.
Almindelige årsager til, at børn med kroniske sygdomme ikke tager medicinen, har ofte med forældrene at gøre. Det kan være, at forældrene ikke har god nok forståelse for eller kendskab til barnets sygdom. De kan være skeptiske for medicinens effekt og være ængstelige for bivirkninger.
Det hænder, at forældre stopper med at give barnet medicin, når barnet er inde i en god periode, fordi de håber, at en pause i medicineringen skal modvirke eventuelle bivirkninger. Meget af dette kan være gjort i bedste hensigt, men ofte kan det føre til øget besvær og problemer hos barnet.
Derfor er det vigtigt at følge behandlingen som læger har anbefalet.
Har du spørgsmål om medicinen, eller er du skeptisk over for behandlingen, så bør du diskutere dette med lægen, som har ordineret behandlingen.
Når barnet er blevet teenager, kan du møde nye udfordringer. Teenageren skal lære at tage vare på sit eget helbred, uden at forældrene er efter ham eller hende hele tiden. Forældrene skal give plads og lade teenageren tage flest mulige afgørelser omkring egen behandling.
Det er også vigtigt at være klar over, at enkelte lægemidler ikke går sammen med alkohol, narkotika/stoffer og enkelte kosttilskud. Sådanne kombinationer kan i nogle tilfælde være skadelige.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
