Fåresyge

Jesper Andersen

speciallæge

Fakta

  • Fåresyge er en virusinfektion i spytkirtlerne og eventuelt også bugspytkirtel, testikler og sjældent kan også hjernehinden rammes
  • De angrebne kirtler bliver hævede, ømme og kan gøre ondt, og man kan få hovedpine, opkastninger og smerter i maven
  • Behandlingen består af smertestillende midler
  • Betændelse af testiklerne giver risiko for nedsat frugtbarhed dog sjældent sterilitet
  • Man er beskyttet mod fåresyge, hvis man følger det danske børnevaccinationsprogram, hvor fåresyge er en del af MFR-vaccinen

Hvad er fåresyge?

Fåresyge er en betændelse i spytkirtlerne, som skyldes fåresygevirus. Oftest er det ørespytkirtlen, der er angrebet, men der kan også være betændelse i andre spytkirtler samt i andre kirtler som fx bugspytkirtlen og testiklerne Man kan udvikle godartet hjernehindebetændelse i forbindelse med infektionen. 

Foto forfra af ansigtet på ung mand med fåresyge og hævede kirtler.

Hvad er symptomerne på fåresyge?

2-3 uger efter, at man er blevet smittet, får man ofte let feber i nogle dage. Først herefter mærker man ømhed på kinden, under foran øret og smerter, når man tygger.

Spytkirtlerne foran øret hæver som regel op og bliver ømme. Ofte er det først kun på den ene side, men det spreder sig som regel til begge sider. Hævelsen tager til over nogle dage, og den kan også sprede sig til spytkirtlerne under tungen og i underkæben. Hævelsen af kirtlerne kan vare i op til 10 dage.

Foto af ansigtet på barn med fåresyge og hævede kirtler.

Hos unge mænd i puberteten eller hos voksne mænd kan betændelsen også sprede sig til testiklerne. Smerter og hævelse af pungen skyldes betændelse i testiklerne.

Sygdommen udvikler sig meget forskelligt fra person til person, både når det gælder hævelse, hvor lang tid sygdommen varer, og hvor slemt det er. Op mod 1/3 har ingen hævede kirtler. Generelt bliver man mere syg, jo ældre man er.

Mavesmerter kan skyldes betændelse i bugspytkirtlen.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom, hvis barnet også får hovedpine, bliver lyssky og kaster op. Det kan være tegn på hjernehindebetændelse, og man skal da søge læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Man kan som regel stille diagnosen fåresyge ved, at man ikke kan mærke kæbevinklen, fordi spytkirtlerne er hævet. Man kan tage blodprøver for at bekræfte, at det er den rette diagnose.

Hvorfor får man fåresyge?

Fåresyge er meget smitsom og spredes ved dråbesmitte, dvs. gennem hoste, nys og fysisk kontakt.

Smitter fåresyge?

Man regner med, at en person med fåresyge er smittefarlig fra 3 dage før hævelsen i kirtlerne opstår, og så længe hævelsen varer. Barnet bør holdes hjemme fra børnehave eller skole i denne periode.

Børn kan komme i børnehave eller i skole fra 6-9 dage efter, at hævelsen er startet.

Hvordan behandler man fåresyge?

Der er ingen effektiv behandling af fåresyge. Det vigtigste er derfor at undgå smitte og at lindre symptomerne bedst muligt, hvis man først er blevet syg. Det kan være nødvendigt at tage smertestillende midler.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt at holde øje med barnets almene tilstand og sikre, at det drikker og får den nødvendige væske. Det kan også være relevant at give smertestillende paracetamol.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre fåresyge?

Man kan undgå at få fåresyge, hvis man følger vaccinationsprogrammet for børn.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Du skal søge hjælp ved påvirket almentilstand og ved mistanke om tegn til hjernehindebetændelse.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Prognosen er god for langt de fleste. Hvis man har haft betændelse i testiklerne, er risikoen for at blive steril under 10 %.

Er fåresyge farlig?

Den hyppigste komplikation til fåresyge er en godartet form for hjernehindebetændelse. Op mod 50 % udvikler muligvis dette, men kun omkring 10 % bliver meget syge. Hjernehindebetændelsen kommer som regel i ugen efter kirtelhævelsen.

Symptomerne er feber, hovedpine, lysskyhed, opkastninger og/eller nakkestivhed. Man bliver helt rask efter denne form for hjernehindebetændelse uden behandling.

Sterilitet hos mænd 

Selv om fåresygevirus giver en ufarlig sygdom, bliver man vaccineret mod den i det danske børnevaccinationsprogram. Fåresyge er en del af MFR-vaccinen. Det er fordi, 15-30 % af de mænd, som får fåresyge efter puberteten, samtidig får testikelbetændelse. Testikelbetændelse giver smerter og hævelse af pungen. Hos ca. 90 % er det kun i den ene side. I de tilfælde hvor begge testikler er angrebet, kan det i sjældne tilfælde føre til sterilitet. Op mod 13 % får nedsat fertilitet og derved vanskeligere ved at få børn. Mere end 90% er for fødselsårgang 2014 vaccineret med MFR 2 ved 4-årsalderen.

Gravide og fåresyge

Hvis en kvinde får fåresyge i graviditeten, er det ikke forbundet med øget risiko for, at barnet får medfødte misdannelser. Heller ikke selvom risikoen for spontan abort er øget i første tredjedel af graviditeten.

Hvor udbredt er fåresyge?

Efter at man har indført vaccine mod fåresyge i det danske vaccinationsprogram, er fåresyge blevet meget sjældent. Men der kommer stadig enkelte udbrud indimellem. I 2019 blev der indberettet 17 tilfælde, hvoraf de fleste var uvaccinerede voksne.

Kan jeg få fåresyge mere end én gang?

Man får kun fåresyge én gang.

Se kort animation om fåresyge

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen