Kighoste er en meget smitsom sygdom, som skyldes bakterien Bordetella pertussis. Bakterien sætter sig som regel i slimhinden i svælget og lungerne, hvor den producerer et giftstof. Det er dette giftstof, som fører til sygdom, fordi der kommer skade på fimrehårscellerne i slimhinden.
De allerfleste børn er fuldt vaccineret mod kighoste med 3 vaccinationer, før de fylder 1 år. På grund af vaccination er kighoste i dag langt sjældnere end tidligere. Sygdommen ses dog i alle aldersgrupper. I de senere år frem til 2020 har stigningen i antallet af personer med kighoste været størst blandt teenagere og voksne, men under coronapandemien og efter denne har der været et markant fald i forekomsten for alle aldersgrupper..
Der er forsat mange, der tror, at kighoste er en sygdom, som kun rammer små børn. Og at sygdommen er under kontrol, fordi vi bliver vaccineret som børn. Imidlertid rammer infektionen i alle aldersgrupper, og antallet af syge unge og voksne er steget i den seneste tid. Grunden til dette er, at effekten af vaccinen ikke er livslang og kun giver en beskyttelse på 80-90 %. Derfor blev der i 2003 indført en booster-vaccination i 5-årsalderen i Danmark.
Kighoste følger som regel et bestemt forløb:
Et typisk kighosteanfald består af hoste i serier og afsluttes med en kraftig indånding, som giver den "kigende" lyd. Hosteanfaldene kan være så kraftige, at barnet bliver både rødt og blåt i ansigtet. Det er ikke usædvanligt, at man får næseblod og sprængte blodkar i øjet.Hosteanfaldet fører til, at slim bringes op fra lungerne. Derfor er det almindeligt, at hosten følges af opkastning.
Personer, der er vaccinerede, har som regel et mildere forløb af sygdommen uden den typiske "kigen".
Hvordan sygdommen forløber, kan variere meget og afhænger bl.a. af personens alder. Jo yngre barnet er, des alvorligere er sygdommen. Hos spædbørn under 3 måneder kan sygdommen vise sig ved episoder med vejrtrækningsstop i forbindelse med hosten.
Hvis lægen mistænker, at barnet har kighoste, er det ofte nødvendigt at tage en prøve fra næsen ved hjælp af en vatpind. Prøven sendes til et laboratorium for at påvise bakterien. Det kan også være relevant at tage blodprøve for at påvise antistoffer i blodet.
Når sygdommen har varet i mere end 3-4 uger, er påvisning af antistof i blodet den eneste egnede metode til at stille diagnosen med.
Kighoste rammer først og fremmest to grupper børn. Den første gruppe er uvaccinerede spædbørn, eller spædbørn som kun har fået én dosis vaccine. Den anden gruppe er børn over fire år, hvor vaccinens beskyttelse langsomt aftager. Men vaccinen giver ikke fuld beskyttelse. Har du været udsat for smitte, er det derfor muligt at udvikle sygdommen.
Som regel får de, som er vaccineret, en mildere form, som kan være vanskelig at genkende. Hvis du eller dit barn under 1 år har været sammen med en person med kighoste, er det klogt at ringe til din læge og høre, om det kan være aktuelt med forebyggende behandling.
Smittefaren er størst i begyndelsen af sygdommen. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan den smitte fra forkølelsesfasen til i alt ca. 3 uger efter, at hosten er startet. Mor og søskende er de vigtigste smittekilder. Tiden det tager, fra smitte til sygdommen bryder ud (inkubationstiden), varierer mellem 6-20 dage.
Børn med eller i efterforløbet af kighoste, som ikke virker syge, må gerne komme i institution eller skole i perioden, hvor der stadig er en vis smitterisiko, da vaccinedækningen er høj i Danmark (96 % - 2022 ).
Børn, som er syge af kighoste med hosteanfald, kan som regel gå i børnehave 5 dage efter, at behandlingen med antibiotika er startet, hvis de ellers er friske nok.
Sygdommen er mest alvorlig for spædbørn. I 2017 var 61 % af børn under to år med kighoste indlagt. Så er det muligt at give tilskud af ilt, og luftvejene kan suges for slim. Samtidig sikrer man, at barnet på trods af hosteanfald får væske og næring.
I de fleste tilfælde hos større børn er det ikke nødvendigt med indlæggelse. Behandlingen består da i antibiotika. Kuren varer fra 3-10 dage, afhængig af hvilket antibiotikum der vælges. Hvis behandlingen ikke starter før 3 uger efter, symptomerne er begyndt, er det for sent at forvente effekt af antibiotika. I sådanne tilfælde er der ikke andet at gøre end at vente den tid, det tager, for at barnet selv bekæmper infektionen.
Der er intet bevis på, at hostedæmpende medicin eller astma-medicin hjælper mod hosten.
Hvis ikke-vaccinerede børn under 2 år udsættes for kighostesmitte, kan det være nødvendigt at give antibiotika forebyggende - det vil sige før symptomerne bryder ud.
Du skal sikre, at barnet får tilstrækkeligt væske, og at spædbarnet understøttes ved hosteanfald.
For at være beskyttet mod kighoste, skal man følge det danske vaccinationsprogram for børn.
Du skal kontakte din egen læge, hvis barnet er under 1 år og har hostet mere end 2 uger og i øvrigt afhængigt af almentilstanden, uanset barnets alder.
Spædbørn med mistanke om kighoste, uanset vaccination, skal altid undersøges for dette og behandles.
Vaccine mod kighoste indgår i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen gives ved 3, 5 og 12-månedersalderen. Effekten af vaccinen aftager efter ca. 5 år. Derfor vaccineres med en 4. vaccinedosis som revaccination i 5-årsalderen.
Da kighoste kan være alvorligt hos spædbørn, særligt i de første levemåneder inden de er gamle nok til selv at blive vaccineret, når de fylder 3 måneder, har man under epidemier valgt at tilbyde gravide kighostevaccination. Kighostevaccination til gravide - Sundhedsstyrelsen
Når man vaccinerer gravide mod kighoste, overføres antistoffer fra den gravide til fosteret. På den måde beskytter vaccination af den gravide spædbarnet mod kighoste i de første levemåneder.
Du kan blive vaccineret hos din egen læge i forbindelse med anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i hhv. uge 25 eller i uge 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester. Hvis man også ønsker vaccination mod RS-virus, anbefales det at RS-vaccinen gives ved anden graviditetsundersøgelse i uge 25 og vaccination mod kighoste ved 3. graviditetsundersøgelse i uge 32, eftersom der skal gå mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RSV-sygdom for at sikre bedst mulig virkning af vaccinerne.
De fleste tilfælde af kighoste i dag er heldigvis milde og går over af sig selv uden behandling. Men hosten kan vare ved længe, nogle gange mere end 8-12 uger.
Det er ikke usædvanligt, at sygdommen kompliceres af "følgesygdomme" som mellemørebetændelse eller lungebetændelse. I sådanne tilfælde får barnet nye gener og bliver mere syge. Skulle dette ske, skal man altid igen tage kontakt til læge.
Tidligere antog man, at man var immun resten af livet, hvis man havde haft kighoste. Men nyere undersøgelser viser, at man er beskyttet i 4-20 år efter, at man har været syg, mens vaccinationen beskytter i 4-12 år.
Kighoste kan være farligt for uvaccinerede spædbørn, ellers ikke.
I 2020 fik 118 børn under to år påvist kighoste, og i alt havde 2393 personer laboratoriebekræftet kighoste. Under og efter coronapandemien har der i 2021 og 2022 været et markant fald med under 5 tilfælde pr. år registreret hos børn under 2 år, hvilket formentligt skyldes en bedre infektionshygiejne.
Ved naturlig infektion er risikoen for at få kighoste mere end én gang ekstremt lille.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
