Lussingesyge (erythema infectiosum) er en virussygdom med udslæt forårsaget af et parvovirus (B19). Sygdommen optræder ofte som små epidemier, særligt om foråret. Personer i alle aldre kan få sygdommen, men det er oftest børn i førskolealderen, der bliver ramt. Sygdommen er meget almindelig.
Inkubationstiden, dvs. tiden fra du bliver smittet, til sygdommen bryder ud, er 13-18 dage.
Sygdommen er for det meste mild. Den giver et typisk udslæt, der ikke kommer sammen med feber eller andre tegn på sygdom. Man kan godt have lidt symptomer på forkølelse. 25 % er symptomfri og mærker ikke, de har infektionen.
Sygdommen kaldes af og til den femte børnesygdom. Det er fordi, det er den femte af en gruppe børnesygdomme, som tidligere var hyppige, og hvor udslættene lignede hinanden. De andre børnesygdomme er mæslinger, røde hunde, skarlagensfeber og tredagesfeber.
Sygdommen forløber som regel i to faser, men ikke alle registrerer det eller er opmærksomme på det.
Den første fase (prodromalfasen) begynder ca. 1 uge efter smitten og varer i få dage. Symptomerne i denne fase kan være hovedpine, feber, ondt i halsen, kløe, hoste, mavesmerter med kvalme og/eller opkastning, led- og muskelsmerter. Voksne får oftere disse symptomer end børn, især ledsmerter, som ses hos op til 50 % af de smittede voksne. De led, som hyppigst giver gener, er hænder, håndled, knæ og ankler.
Den første fase følges af en sygdomsfri periode på 2-5 dage.
Herefter kommer den anden fase med det typiske udslæt, som forløber i tre faser:
Man kan godt få en infektion med parvovirus uden at få symptomer. Det gælder både for børn og voksne.
Hos langt de fleste giver lussingesyge ingen komplikationer, og der er ikke behov for behandling.
Under epidemier bliver diagnosen som regel stillet, fordi barnet har milde symptomer på influenza og herefter får det karakteristiske udslæt. Blodprøver kan bekræfte diagnosen, men dette er oftest ikke nødvendigt.
Sygdommen spreder sig fra person til person, akkurat som forkølelse, ofte via hoste (dråbesmitte) og hånd-til-hånd kontakt.
Den femte børnesygdom smitter i ugen før, udslættet bryder ud, og den smitter ikke efter, at udslættet er kommet. Når udslættet kommer, er personen altså ikke længere smitsom og behøver ikke at isoleres.
Lussingesyge skal ikke behandles. Den går over efter få dage og giver ingen risiko for komplikationer - bortset fra hos gravide kvinder (se nedenfor).
Rådene er de sædvanlige ved sygdomme, at man undgår at blive kold og fryse eller på andre måder undgår at komme i situationer, hvor ens midlertidigt let svækkede modstandskraft kan føre til andre sygdomme.
Sygdommen smitter, før personen viser tegn på sygdom. Og mange er syge uden at have symptomer. Derfor er det svært at forebygge smitte. Det er vigtigt at have god hygiejne, herunder at vaske sine hænder grundigt og hyppigt, da det til en vis grad kan forebygge smitte.
Der findes ingen vaccine mod sygdommen.
Hvis dit barn ikke drikker eller har påvirket almentilstand, skal du søge hjælp.
Lussingesyge kan ikke behandles.
Børn kan være i vuggestue børnehave eller skole, så snart de ikke har feber og virker raske, også selvom de fortsat har udslæt.
Det er ikke usædvanligt, at gravide bliver smittet med parvovirus B19. Danske tal viser, at hver 3. gravide kvinde er modtagelig for denne infektion. Det vil sige, at de ikke har haft den før.
Infektion i graviditeten kan medføre, at smitten overføres til fostret. I de fleste tilfælde har det ikke nogen betydning, og de fleste gravide kvinder med parvovirusinfektion føder normale børn, men i sjældne tilfælde kan det føre til alvorlig sygdom hos fostret.
Hvis du er gravid og mistænker, at du kan være smittet med parvovirus, bør du derfor kontakte lægen. Lægen kan tage en blodprøve fra den gravide, som undersøges for antistoffer mod parvovirus. Den prøve, eventuelt sammen med en prøve nummer to taget ca. 2-3 uger senere, kan afklare, om du nyligt er blevet smittet med parvovirus. I nogle tilfælde kan det være muligt at tilbyde behandling: læs artiklen om parvovirus i graviditeten.
Risikoen for, at smitte til fosteret får konsekvenser, er større ved smitte i første til midterste del af graviditeten, mens risikoen er meget lille i slutningen af graviditeten. Tidlig diagnose og behandling kan bedre prognosen for fostret. Derfor bør man være opmærksom på muligheden for infektion hos gravide. Læs mere om dette i denne artikel: Infektion med parvovirus i graviditeten.
Gravide, der får påvist smitte med parvovirus B19, bliver henvist til fødestedet. Her vil man følge graviditeten med ultralydundersøgelser, der kan afsløre eventuel smitte af fostret.
Smittes fostret i livmoderen, er der en lille risiko for, at virus kan forårsage blodmangel. Blodmanglen kan svinde af sig selv, eller efter behandling, men kan også medføre spontan abort eller fosterdød. Der er ikke påvist risiko for medfødte misdannelser hos de fostre, der har haft parvovirus B19 infektion.
Hvis du arbejder med børn (børneinstitution, skole, dagpleje), og der er påvist lussingesyge på dit job, bør du gennem din egen læge få undersøgt, om du har haft sygdommen. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, er du i risiko for at blive smittet. Sundhedsstyrelsen anbefaler i disse situationer god hygiejne og grundig håndvask, men man anbefaler ikke længere fraværsmelding.
Hvis der er påvist lussingesyge på din ægtefælles job eller i dit barns institution, skal du have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, bør du evt. have undersøgt en blodprøve hver 2. uge, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Der er ikke grund til, at du bliver sygemeldt eller til at holde dine børn hjemme.
Hvis du allerede ved, at du tidligere har haft parvovirus B19 infektion, eller at det kan ses i blodprøven, er yderligere kontrol ikke nødvendig.
Langt de fleste har ingen eller lette symptomer og et relativt mildt forløb.
Blodprøveundersøgelser viser, at 2/3 af alle voksne har haft lussingesyge.
Nej.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
