Fakta
- Skarlagensfeber er halsbetændelse med udslæt, der skyldes bakterier kaldet streptokokker
- Symptomerne er:
- ondt i halsen
- feber
- udslæt
- almen utilpashed
- eventuelt opkastninger og smerter i ørerne
- Behandles med penicillin i 7-10 dage
Skarlagensfeber
Hvad er skarlagensfeber?
Skarlagensfeber (scarlatina) er en halsbetændelse, der skyldes streptokokker. Sygdommen giver feber og et rødt udslæt på kroppen.
Hvad er symptomerne på skarlagensfeber?
Symptomerne på skarlagensfeber er:
- ondt i halsen
- feber
- almen utilpashed
- udslæt
- opkastninger
- evt. ondt i ørerne
Sådan forløber sygdommen
Sygdommen begynder med ondt i halsen og feber mellem 38-40°C. Barnet føler sig sløjt og får ondt i maven. Senere begynder det ofte at kaste op. Nogle børn klager mest over ondt i ørerne.
Efter 1-2 dage får barnet udslæt. Det er ofte ret tydeligt og viser sig som en hidsig rød farve i ansigtet, men med påfaldende bleghed om munden.
Udslættet kan komme rundt om kønsorganerne først og findes også i nakken, på overkroppen og i lyskerne. Typisk får barnet også rød tunge, der beskrives som en jordbærtunge.
Ca. 1 uge efter sygdommen er begyndt, skaller huden af i håndflader og fodsåler.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Smerter i halsen, udslæt, jordbærtunge.
Hvordan stilles diagnosen?
Symptomerne på skarlagensfeber er ret typiske med halsbetændelse, feber og flammende rødt udslæt. Derfor kan lægen i de fleste tilfælde stille diagnosen med sikkerhed uden at lave andre undersøgelser.
En hurtigtest fra halsen kan vise, om der er streptokokker. Det bekræfter diagnosen, hvis man er i tvivl.
Hvorfor får man skarlagensfeber?
Ved skarlagensfeber reagerer immunsystemet på infektionen med streptokokker. Det er en slags overfølsomhed overfor giftstofferne fra bakterien. Det giver betændelse, og der strømmer en større mængde blod til huden. Det er det, der giver det røde udslæt.
Smitter skarlagensfeber?
Skarlagensfeber smitter ved dråbesmitte, det vil sige typisk gennem nys og hoste.
Inkubationstiden, det vil sige tiden, fra man bliver smittet, til man bliver syg med ondt i halsen, er normalt 2-5 dage. Der går 3-7 dage, fra man er smittet, til man får udslættet.
Man kan smitte andre, fra lige før sygdommen bryder ud og til en dag efter, man er begyndt behandlingen med antibiotika.
Hvordan behandler man skarlagensfeber?
Behandling med penicillin udrydder bakterierne. Ved at behandle med penicillin forebygger man også komplikationer, som er beskrevet nedenfor og et mere alvorligt forløb af sygdommen.
Hvis man er allergisk over for penicillin, vælger lægen andre typer antibiotika.
Hvad kan jeg selv gøre?
Når det er konstateret, at der er tale om skarlagensfeber, kan smertestillende og febernedsættende medicin være relevant.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre skarlagensfeber?
Det er vigtigt at tage penicillin (eller et andet antibiotika) alle de dage, som lægen har sagt.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har mistanke om, at dit barn har halsbetændelse eller skarlagensfeber, er det relevant at søge læge mhp. behandling.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Halsbetændelsen bliver typisk bedre efter 2-3 dages behandling, og den er helt overstået efter en uge. Udslættet forsvinder også i løbet af en uge. Det er typisk, at huden skaller af i håndflader og fodsåler 1-2 uger efter, at sygdommen er startet.
Halsbetændelsen kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en halsbyld. Dette mærker man ved, at behandlingen ikke virker, som den skal. Man får da stærke smerter i halsen og problemer med at gabe. Hvis tilstanden forværrer sig på denne måde, skal man kontakte lægen igen. Behandlingen skal da være stærkere. Det kan eventuelt blive nødvendigt at stikke hul på bylden.
Det er idag sjældent, at man får nyrebetændelse efter halsbetændelsen. Dette var ikke ualmindeligt i gamle dage, før man kunne behandle med penicillin, og hvor den generelle sundhedstilstand dengang var dårligere.
Er skarlagensfeber farlig?
Skarlagensfeber er ikke farligt, hvis det behandles med antibiotika.
Hvor hyppig er skarlagensfeber?
Der kan være epidemier med infektioner med streptokokker - særligt om efteråret og vinteren. I efterår/vinter 22/23 har der været en meget høj forekomst af sygdom med streptokokker i det meste af Europa, inklusiv Danmark, hvoraf der har været observeret flere alvorlige tilfælde blandt både børn under 5 år og hos ældre.
Under streptokok-epidemier kan man finde streptokokker hos 15-30 % af personer med ondt i halsen. Streptokokkerne findes også i halsen hos op til 20 % af raske personer, oftest hos børn i alderen 3-15 år.
Kan jeg få skarlagensfeber mere end én gang?
Typisk vil man kun kunne få skarlagensfeber én gang.
Hvornår må mit barn komme i institution igen?
Børn er i praksis smittefrie 1 døgn efter, at behandling er startet og kan gå i børnehave, hvis deres almene tilstand tillader det, og temperaturen ikke er over 38 grader, også selvom der fortsat er udslæt.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger foreskriver, at barnet kan komme i institution 2 dage efter opstartet behandling.
Vil du vide mere?
Kilder
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
