Skoldkopper er en børnesygdom med feber og udslæt, der skyldes varicella-zoster virus (VZV). Skoldkopper er den mest smitsomme af alle børnesygdomme. Der er som regel andre i barnets omgangskreds, der har skoldkopper.
Skoldkopper er en meget almindelig sygdom. Hos børn med et normalt immunforsvar forløber sygdommen mildt til moderat.
De fleste børn får sygdommen som små og bliver derved immune resten af livet.
Skoldkopper ser ud til at komme i epidemier med intervaller på 2-5 år.
Inkubationstiden er typisk omkring 2 uger, men ligger et sted mellem 10-21 dage. Det betyder, at det tager ca. 2 uger, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud.
Sygdommen begynder oftest med let feber, lige før der kommer et rødt udslæt.
Voksne har mere feber og føler sig mere syge end børn, der som regel kun er let påvirkede.
Udslættet starter typisk på brystet og ryggen og spreder sig så til ansigt, hovedbund, arme og ben. Det begynder som en lille rød plet, som efter nogle timer bliver til en lille blære med klart indhold, som brister indenfor et par dage, hvorefter der danner sig en skorpe, som efterhånden falder af.
Udslættet klør meget ofte. I mundens slimhinde kan man også se blærer/udslæt.
Antallet af pletter på huden kan være alt fra nogle ganske få til mange hundrede. De enkelte pletter kan være på forskellige udviklingstrin på forskellige dele af kroppen.
I de fleste tilfælde er man ikke i tvivl om, at det er skoldkopper. Hvis man er i tvivl, kan der tages en blodprøve eller en prøve fra udslættet, som vil kunne stille diagnosen. Dette er dog stort set aldrig nødvendigt.
Årsagen til sygdommen er et virus, som hedder varicella-zoster virus (VZV).
Sygdommen smitter ved dråbesmitte. Det vil sige, at virus findes i spyt og hoste eller nys, som spreder virus sammen med de små spytdråber, som slynges ud.
Virus smitter også fra blærer på huden.
Skoldkopper er meget smitsomt, og over 90 % i en husstand bliver smittet, hvis de ikke tidligere har haft sygdommen.
Man er smittefarlig fra et par dage før udslættet kommer, og så længe der dukker nyt udslæt op. Smittefaren ophører, når udslættet kun består af skorper.
Normalt varer smitteperioden fra 2 dage før udslættet, til alt udslættet har skorpe/sår på efter 4-6 dage. Smittefaren er størst tidligt i sygdommen.
Skoldkopper går over af sig selv. Man ordinerer ingen medicin mod selve virusset til børn/unge, der ellers er raske.
Til personer over 12 år og til personer med svækket immunsystem, som har været udsat for skoldkopper, og hvor der er mistanke om, at de er ved eller kan udvikle skoldkopper, anbefaler man behandling med virusdæmpende medicin (aciclovir). Det gives også i andre særlige situationer.
Mens udslættet står på, vil det være hensigtsmæssigt at klippe barnets negle, så det ikke kradser yderligere hul i huden.
Hvis man er meget plaget af kløe, kan man anvende zink liniment. Det kan købes uden recept på apoteket og pensles på udslættet. Det giver en kølig lindring. Er kløen meget udtalt, kan det være nødvendigt at give en form for allergimedicin (antihistaminer).
Man kan kun forhindre skoldkopper ved vaccination, se afsnit om vaccination længere nede i artiklen.
Man skal forsøge at undgå at smitte andre. Det er især meget vigtigt at undgå kontakt med grupper af personer med svækket immunforsvar.
Hvis dit barns tilstand er meget påvirket, f.eks hvis kontakten ikke er god, eller hvis barnet ikke indtager væske.
Der findes en godkendt vaccine mod skoldkopper.
I Danmark foregår der med mellemrum en vurdering af, om den skal indgå i børnevaccinationsprogrammet, men p.t anbefaler man dog ikke generelt vaccination mod skoldkopper. Men vaccinationen kan være nyttig for personer, der har en anden sygdom eller er svækkede, som gør, at de kan blive alvorligt syge af skoldkopper, samt ikke tidligere smittede børn og voksne, som er nærmeste familie til en person med svækket immunforsvar, som ikke tidligere har haft skoldkopper. Vaccination kan også være nyttigt for voksne, f.eks gravide, som ikke har haft skoldkopper, da man ved, at voksne kan blive væsentligt mere syge end børn, med større risiko for komplikationer, ligesom at der kan være risiko for fosteret.
Der er stor erfaring med vaccinen fra USA siden 1995, og den er nu også implementeret i en lang række europæiske lande og gives som 2 doser ved henholdsvis 12-15 mdr. og 4-6 år.
I Danmark giver man kun vaccinen til særlige risikogrupper eller børn med alvorlig sygdom for at reducere risikoen for at få skoldkopper, som kan være yderst alvorlig i tilfælde:
Hvis man ønsker ydereligere information eller alligevel ønsker at ens raske barn, som ikke har haft skoldkopper, skal vaccineres mod skoldkopper af forskellige årsager, kan man kontakte egen læge og få dette arrangeret mod betaling.
Prognosen efter overstået sygdom er god for de allerfleste. Sygdommen er normalt mild og går over af sig selv. Hos børn eller voksne med en alvorlig sygdom kan skoldkopper give et alvorligt sygdomsforløb.
Skoldkopper giver sjældent komplikationer, men:
For ellers raske personer er skoldkopper en uskyldig sygdom. Især hos børn er sygdommen normalt mild og går over af sig selv. Skoldkopper er dog en farlig sygdom for:
Disse personer har svækket immunforsvar, og skoldkopper kan da medføre alvorlig sygdom. Gravide bør vente med vaccination, indtil graviditeten er overstået, mens de øvrige risikogrupper kan have nytte af vaccination.
Er det muligt at få skoldkopper to gange? Svaret er ja, selv om det er sjældent. For de allerfleste giver sygdommen livslang immunitet. At få skoldkopper to gange er mere almindeligt blandt personer med nedsat immunforsvar. En anden forklaring er, at det første (eller andet) tilfælde af skoldkopper ikke var (er) skoldkopper - altså at diagnosen var/er forkert.
Hos voksne kan virusset blive aktivt på ny og give helvedesild (herpes zoster).
Man anbefaler, at børn holdes borte fra institution, indtil udslættet har tørre skorper, og barnet er feberfrit.
Skoldkopper kan i meget sjældne tilfælde smitte fra mor til foster, især i første del af graviditeten. Man regner med, at der er ca. 1-2 % risiko for fosterskader, hvis moderen får skoldkopper før 20. graviditetsuge. En gravid, som ikke er beskyttet mod skoldkopper, og som er blevet udsat for smitte, kan beskyttes ved behandling med modstoffer mod skoldkopper - immunglobulin.
Et nyfødt barn af en mor, som ikke har haft skoldkopper (skal bekræftes med blodprøve), har øget risiko for at få skoldkopper, hvis moderen får udslæt eller udbrud af skoldkopper nær fødslen. Ligeledes hvis barnet udsættes for smitte fra andre (f.eks søskende) af skoldkopper indtil én uge efter fødslen.
Hvis moderen har haft skoldkopper, vil hun under graviditeten overføre sin immunitet til fosteret, som typisk vil være beskyttet mod infektionen de første par måneder. Risikoen for alvorlig sygdom hos babyen er størst, hvis moderen får udbrud af skoldkopper mellem fem dage før og to dage efter fødslen.
Nyfødte børn af mødre, som har haft skoldkopper i løbet af den sidste måned før fødslen, får udslæt og i nogle tilfælde (ca. 10 %) alvorlig sygdom. Det alvorligste forløb sker, hvis moderen har fået udslæt i løbet af de sidste 7 dage før fødslen.
Hvis man ikke har haft skoldkopper og planlægger graviditet eller er gravid, kan vaccination overvejes. Se ovenfor.
Se kort animation om skoldkopper
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
