Hvad er epiglottitis?
Epiglottitis er en infektion med bakterier i nederste del af svælget. Det giver betændelse og hævelse af strubelåget (epiglottis). Tidligere ramte sygdommen især børn i alderen 1-6 år. Men efter at man indførte Hib-vaccinationen i 1993, er næsten udelukkende voksne, der får sygdommen. Vaccinen gives som en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Infektion i de nederste dele af svælget og strubelåget fører til, at slimhinderne hæver op, og luftvejene bliver snævre. Hævelsen af strubelåget kan fuldstændig lukke åbningen ned til lungerne og give akutte og alvorlige problemer med at trække vejret.
Hvad er symptomerne på epiglottitis?
Symptomerne på epiglottitis er:
- støjende vejrtrækning
- besvær med at trække vejret, især ved indånding
- savlen
- høj feber
- ondt i halsen (det gør ondt at synke)
- hæshed
Den syge sidder helst foroverbøjet, fordi det letter vejrtrækningen.
Bakterierne kan også sprede sig til blodet. Det fører til høj feber og dårlig almentilstand.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Man skal være særlig opmærksom på symptomer som:
- at den syge helst vil sidde op, foroverbøjet
- at der især er støjende vejrtrækning, når personen trækker vejret ind
Hvordan stilles diagnosen?
De typiske symptomer kan give lægen mistanke om diagnosen epiglottitis. Hvis der er mistanke om denne sygdom, bliver personen altid indlagt med det samme. Lægen er tilbageholdende med at undersøge svælget, da ubehaget og angsten ved undersøgelsen kan forværre tilstanden.
Hvorfor får man epiglottitis?
Infektionen i nederste del af svælget er oftest forårsaget af bakterien Haemophilus influenza type b. Det er en sjælden sygdom, især efter at vi begyndte at vaccinere mod bakterien (Hib-vaccinen) i Danmark i 1993. Hib-vaccinen indgår som en kombinationsvaccine i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12-månedersalderen samt en revaccination ved 5-års alder og har god effekt efter dette. Især i de år hvor man er i særlig risiko for sygdommen (barneårene).
Smitter epiglottitis?
Da der er tale om en infektion, vil der være en risiko for smitte. Risikoen dog minimal.
Hvordan behandler man epiglottitis?
Det vigtigste er at sikre, at luftvejene er frie. Det gør man ved at lægge personen i den rigtige stilling eller ved at lægge en slange ned i luftvejene (intubering). Indtil da bør personen forblive i siddende stilling.
Infektionen behandles med antibiotika. Behandlingen kan godt starte udenfor sygehuset. Man giver antibiotika direkte i blodbanen på hospitalet (via drop).
Hvad kan jeg selv gøre?
Følg børnevaccinationsprogrammet.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre epiglottitis?
Vaccination er vigtig for at forebygge.
Hvis du har mistanke om, at dit barn har epiglottitis:
- Forhold dig roligt
- Barnet vil sidde foroverbøjet for at kunne få luft ind. Forsøg ikke at lægge barnet ned, men berolig barnet
- Langt oftest vil der ikke være tale om epiglottitis, men om en banal virussygdom, der kan give symptomer, der minder om det (falsk strubehoste, som ikke kræver antibiotika, og hvor barnet normalt ikke har høj feber)
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved mistanke om tilstanden skal du kontakte læge med det samme.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Behandlingen med antibiotika er effektiv, og prognosen er god, når først den syge er kommet på hospital.
Er epiglottitis farligt?
Epiglottitis er en alvorlig sygdom, som kræver, at personen bliver indlagt. Den syge er ofte meget medtaget og præget af vanskelighederne med at få vejret, som i værste fald kan føre til kvælning. Det er vigtigt med tidlig behandling og førstehjælp, hvis luftvejene lukker til.
Hvor hyppig er epiglottitis?
Epiglottitis er sjældent. En opgørelse fra 1996-2005 viste en hyppighed blandt voksne på 1,9 tilfælde per 100.000 indbyggere/år. Forekomsten er fortsat lav pga. en høj vaccinationsdækning i Danmark.
Kan jeg få epiglottitis mere end én gang?
Ja, man godt få epiglottitis mere end én gang.
Vil du vide mere?
Illustrationer
