Symptomer
Behandling
Børneleddegigt hedder juvenil idiopatisk artritis (JIA) på fagsprog. Det er en kronisk sygdom, som giver betændelse i et eller flere led (artritis), og hvor sygdommen begynder, før barnet er fyldt 16 år.
Hvert år får 100 børn i Danmark konstateret sygdommen. Der er dobbelt så mange piger som drenge, der rammes af børneleddegigt. Tidligere kaldte man det også juvenil reumatoid artritis (JRA).
Der er tre hovedtyper af børneleddegigt. De arter sig forskelligt med hensyn til både symptomer, behandling og sygdommens forløb. De tre hovedtyper er:
Ved den oligoartikulære type af børneleddegigt er mellem et og fire led angrebet. Denne form for sygdom angriber helst de store, vægtbærende led, som knæ og hofter, og ofte kun på den ene side af kroppen. Sygdommen kommer i mange tilfælde "snigende" og starter gerne med, at barnet halter lidt. Det er sjældent, at barnet føler sig sløj og får feber.
Det er kun halvdelen af alle børn med denne form for leddegigt, der har smerter i leddene. De angrebne led er hævede og varme og har dårligere bevægelighed end de raske led. Men barnet har altså ikke nødvendigvis ondt.
Det er heller ikke usædvanligt, at barnet får betændelse i regnbuehinden i øjet (iridocyklitis). Det kan give synsforstyrrelser og smerter i øjet.
Det er ikke altid, at man opdager betændelse i regnbuehinden. Det er derfor nødvendigt, at barnet går regelmæssig til kontrol hos en øjenlæge for at undgå alvorlige komplikationer.
Børneleddegigt er en sygdom, som i nogle tilfælde kan være vanskelig at genkende. Både symptomer og ledsmerter kan være milde. De symptomer, som kan give mistanke om sygdommen, er:
Det er sandsynligt, at det er oligoartikulær børneleddegigt, hvis barnet har problemer med 1-4 større led, oftest knæleddet, og har haft det hen over seks måneder.
Hvis lægen mistænker, at barnet kan have børneleddegigt, får I en henvisning til en børnelæge på sygehuset.
Der findes andre sygdomme, der kan give nogle af de samme symptomer som børneleddegigt. Derfor er det altid nødvendigt at lave undersøgelser på sygehuset, der udelukker andre årsager til generne. Det kan være nødvendigt at tage en prøve af ledvæsken. Ledvæske kan man suge ud af leddet ved hjælp af en sprøjte, mens barnet er bedøvet.
Alle børn får taget blodprøver og røntgenbilleder. Nogle gange kan det også være nødvendigt at lave en ultralyd- eller MR-skanning.
Man kender ikke årsagen til børneleddegigt. Der findes nogle arvelige komponenter, der giver større risiko for at få sygdommen. Alligevel regner man ikke børneleddegigt for en arvelig sygdom. Det er nemlig meget sjældent, at sygdommen rammer mere end et familiemedlem.
Børneleddegigt er ikke direkte arveligt.
Behandlingen af børneleddegigt er langvarig og tværfaglig. Tværfaglig vil sige, at børn med børneleddegigt behandles af flere forskellige grupper af sundhedspersonale: læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter eller andre.
Der findes både medicin og øvelser, der kan bruges til at behandle børneleddegigt. Medicinen omfatter både betændelsesdæmpende midler, smertestillende medicin og i nogle tilfælde også kortison, som er binyrebarkhormon. Behandlingen med medicin har ændret sig meget de senere år, og i de fleste tilfælde vil nye behandlingsregimer kunne få sygdommen til at falde til ro.
Fysioterapi og ergoterapi er også vigtigt og kan forhindre eller stoppe, at leddene bliver dårligere. Det bedste er som regel, at barnet får et velegnet træningsprogram.
Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvilken behandling der er den bedste.
Børneleddegigt svinger som regel mellem gode perioder med mindre eller ingen gener og perioder med mere udtalte gener. Hos nogle forsvinder leddegigten i løbet af børne- eller ungdomsårene og brænder ud i voksenlivet, men mere end halvdelen vil også have symptomer som voksne. Man ved ikke, hvorfor sygdomsforløbet svinger mellem gode og dårlige perioder, eller hvorfor sygdommen går over hos nogle.
Man bør forsøge, at barnet lever så normalt som muligt. Barnet bør deltage i almindelig skolegang og skole- og fritidsaktiviteter, så vidt det er muligt. I hjemmet bør barnet have opgaver på linje med andre i familien, men opgaverne skal naturligvis tilpasses barnets gener.
I Danmark får omkring 100 børn om året konstateret leddegigt, og der er omkring 1000 børn i Danmark med sygdommen.
Børneleddegigt er en kronisk gigtsygdom, som brænder ud hos nogle. Men der vil altid være en risiko for, at den kan blusse op igen, eller at flere led bliver involveret.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
