Hvad er børneleddegigt?
Børneleddegigt hedder juvenil idiopatisk artritis (JIA) på fagsprog. Det er en kronisk sygdom, der giver betændelse i et eller flere led (artritis). Sygdommen starter, før barnet er fyldt 16 år. Omkring 100 børn får hvert år konstateret sygdommen i Danmark. Der er dobbelt så mange piger som drenge, der rammes af børneleddegigt.
Der er tre hovedtyper børneleddegigt. De har forskellige symptomer, behandling og sygdomsforløb. De tre hovedtyper er:
- Polyartikulær type
- Udgør omkring 20-25 % af alle tilfælde af børneleddegigt
- Kendetegnes ved, at 5 eller flere led er angrebet (poly=mange)
- Oligoartikulær type
- Udgør ca. 40-50 % af alle tilfælde af børneleddegigt
- Kendetegnes ved, at 4 eller færre led er angrebet (oligo=få)
- Systemisk type (omtales i denne artikel)
- Udgør 10-15 %
- Denne form for børneleddegigt angriber ikke kun led, men også andre organer som hjerte, lever, lunger og lymfeknuder
Hvilke symptomer har systemisk børneleddegigt?
Systemisk type af børneleddegigt indebærer, at det ikke kun er led, som er angrebet, men også andre organer som hjerte og lever. Det er typisk for denne form for børneleddegigt, at sygdommen opstår med vage og uspecifikke symptomer. I begyndelsen er generne fra leddene ofte få og små.
Barnet er medtaget og har svingende og ofte også høj feber. Det er ikke usædvanligt, at der kommer et blegrødt udslæt. Udslættet sidder oftest i nakken, over skuldrene, i armhulerne, lysken eller over rumpen. Efterhånden får barnet hævede, varme og smertefulde led med nedsat bevægelighed.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særlig opmærksom, hvis dit barn bliver ved at have feber udover 14 dage.
Hvordan stilles diagnosen?
Symptomer fra leddene samtidig med høj, svingende feber af mindst to ugers varighed tyder på systemisk børneleddegigt.
Men børneleddegigt er en sygdom, som i nogle tilfælde kan være vanskelig at genkende. Både symptomer og ledsmerter kan være milde. De symptomer, som kan give mistanke om sygdommen, er:
- haltende gang
- stivhed i led (specielt om morgenen når barnet vågner)
- at barnet vægrer sig mod at bruge en fod eller arm
- at barnets aktivitetsniveau bliver lavere end normalt
Hvis lægen mistænker, at barnet kan have systemisk børneleddegigt, får I en akut henvisning til en børnelæge på sygehuset.
Der findes andre sygdomme, der kan give nogle af de samme symptomer som børneleddegigt. Derfor er det altid nødvendigt at lave undersøgelser på sygehuset, der udelukker andre årsager til generne. Det kan være nødvendigt at tage en prøve af ledvæsken. Ledvæske kan man suge ud af leddet ved hjælp af en sprøjte, mens barnet er bedøvet.
Alle børn får taget blodprøver og røntgenbilleder. Nogle gange kan det også være nødvendigt at lave en ultralyd- eller MR-skanning.
Hvorfor får man børneleddegigt?
Man kender ikke årsagen til børneleddegigt. Der er fundet nogle arvelige komponenter, der giver øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis man bærer dem. JIA regnes alligevel ikke som en arvelig sygdom. Det er meget sjældent, at sygdommen rammer mere end et familiemedlem.
Er børneleddegigt arveligt?
Systemisk børneleddegigt er ikke arveligt.
Hvilken behandling er der?
Behandlingen for børneleddegigt er langvarig og tværfaglig. Tværfaglig vil sige, at børn med børneleddegigt behandles af flere grupper sundhedspersonale som læge, fysioterapeut, ergoterapeut eller andre.
Der findes både forskellig medicin og øvelser, som kan bruges i behandlingen af børneleddegigt. Medicinen omfatter både betændelsesdæmpende midler, smertestillende medicin og i nogle tilfælde også kortison, som er binyrebarkhormon. Behandlingen med medicin har ændret sig meget de senere år og i de fleste tilfælde vil nye behandlingsregimer kunne få sygdommen til at falde til ro.
Systemisk børneleddegigt er den form for børneleddegigt, som er sværest at behandle.
Fysioterapi og ergoterapi er også vigtigt og kan forhindre eller bremse, at leddenes funktion bliver dårligere. Det er godt for barnet at have et velegnet træningsprogram.
Det er forskelligt fra barn til barn, hvad der er den bedste behandling.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Det typiske forløb af børneleddegigt er, at det svinger mellem gode perioder med mindre eller ingen gener og perioder med mere udtalte gener. Hos nogle går leddegigten væk i løbet af barne- eller ungdomsårene, mens andre fortsat plages i voksenalderen. Man kender ikke årsagerne til, at sygdomsforløbet svinger, eller at sygdommen forsvinder hos nogle.
Barnet bør leve så normalt et liv som muligt. Dette gøres bedst ved, at barnet deltager i almindelig skolegang, skole- og fritidsaktiviteter, så vidt det er muligt. I hjemmet bør barnet have opgaver på linje med andre i familien, men opgaverne skal naturligvis tilpasses barnets gener.
Hvor hyppig er børneleddegigt?
Omkring 100 børn får hvert år konstateret leddegigt i Danmark, og der er omkring 1000 børn, som lever med sygdommen.
Kan mit barn få børneleddegigt mere end én gang?
Systemisk børneleddegigt er første tegn på en kronisk gigtsygdom, som kan behandles, men som i perioder vil kunne blusse op og forværres.
Interesseforeninger
Vil du vide mere?
Illustrationer