I de lange rørknogler i arme og ben findes vækstzoner eller vækstskiver, hvor længdevæksten i knoglerne foregår. Denne vækstzone hedder på fagsprog epifysen, og den befinder sig nær enden af en knogle, dvs. nær leddet.
I hoftekuglen eller hoftehovedet i den øverste del af lårbenet findes der også en epifyseskive. I pubertetsårene kan der opstå en afglidning i denne vækstzone, en såkaldt epifysiolyse.
Toppen af hoftekuglen (lårbenshovedet) befinder sig ovenfor vækstzonen. Den begynder at glide bagover og nedover.
Situationen kan sammenlignes med en softice som glider af vaflen. Tilstanden skal behandles hurtigt for at undgå, at personen får livslange gener i hoften.
I de fleste tilfælde udvikler tilstanden sig gradvist over flere uger. Ubehag går efterhånden over i smerter. Smerternes placering kan variere noget.
Typisk klager barnet/den unge over smerter i hoften, på indersiden af låret og/eller i knæet. Selvom nogle kun har smerter i knæet, kan det komme fra hoften.
Smerterne bliver værre ved belastning.
Barnet/teenageren begynder at halte, og bevægeligheden i hofteleddet indskrænkes.
Ved undersøgelsen vil lægen ofte finde, at barnet/teenageren ligger med hoften lidt bøjet og roteret udad. Det kan være svært at bøje i hoften, og rotation især indad er indskrænket.
Vær opmærksom på, at smerter fra knæ kan skyldes sygdom i hoften.
Diagnosen kan som regel bekræftes ved røntgenundersøgelse af hofteleddet. Røntgenbilledet viser, hvordan toppen på hoftekuglen er gledet af ledhovedet.
Det vides ikke præcis, hvad årsagen til epifysiolyse er. Man mener, at epifysen er svækket i forhold til belastning under pubertetens vækst, og at glidning sker i det svækkede område. Overvægt er en væsentlig risikofaktor.
I de sjældne tilfælde, hvor tilstanden er hos børn under 10 år og ældre end 16 år, kan årsagen være en forstyrrelse i kroppens hormonomsætning. Disse børn kan få et tilsvarende problem i den anden hofte.
Der er for nuværende ikke fundet en genetisk markør for lidelsen, men der er set en familiær sammenhæng.
Hurtig behandling er vigtig. Det er nødvendigt at stoppe afglidningen, før den bliver alt for stor. Det gøres ved at fastgøre lårbenshovedet med en eller flere pinde eller skruer.
Barnet/teenageren skal bruge krykker og aflaste hoften både før og efter operationen. For at reducere risikoen for yderligere glidning, mens hoftehoveder 'vokser sammen', bør barnet/teenageren aflaste hofterne i 6-8 uger efter operationen.
Der er som sådant intet at gøre, men det er vigtigt at søge læge, hvis der er smerter i hofte eller knæ, se i øvrigt symptomer.
Ved mistanke om epifysiolyse bør man aflaste hoften, indtil en læge har vurderet hoften.
Ved hofte- eller knæsmerter uden oplagt forklaring, eller hvis barnet halter, se i øvrigt symptomer.
Hvis du kommer tidligt i behandling, og afglidningen er mindre, er udsigterne gode.
Hoften kan have varierende grad af indskrænket bevægelighed, afhængigt af afglidningens størrelse. Er afglidningen stor, før den bliver stoppet, er risikoen for fremtidige gener større. Det hænder undtagelsesvist, at indgrebet også medfører varige skader på hoftekuglen.
Der er risiko for slidgigt i hofteleddet på langt sigt (hofteartrose).
Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at epifysiolyse også kan opstå i den anden hofte.
Epifysiolyse af lårbenshovedet er en af de mest almindelige hoftelidelser hos børn i puberteten. Alligevel er det en forholdsvis sjælden tilstand. Den er hyppigere hos drenge end piger (1,5:1).
Hos drenge kommer epifysiolyse i alderen 10-16 år (13,5 år) og hos piger i alderen 11-14 år (12 år).
Man regner med, at 1 per 1000-10000 unge teenagere får sygdommen.
Overvægtige børn har øget risiko for epifysiolyse i hoften.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
