Epifysiolyse er en afglidning gennem vækstzonen mellem lårbenshovedet og lårbenshalsen. Tilstanden opstår især omkring puberteten
Symptomerne er smerter i hofte, lyske, lår eller knæ, halten og nedsat bevægelighed i hoften. Nogle børn har kun smerter i knæet
Symptomerne udvikler sig ofte over uger eller måneder, men kan også opstå eller forværres pludseligt
Ved mistanke skal barnet vurderes akut og må ikke støtte på benet
Behandlingen er en operation, der stopper yderligere afglidning. Tidlig behandling mindsker risikoen for varige gener
Hvad er epifysiolyse?
Hos børn og unge vokser knoglerne i vækstzoner nær knoglernes ender. Øverst i lårbenet ligger en vækstzone mellem lårbenshovedet, også kaldet hoftekuglen, og lårbenshalsen.
Ved epifysiolyse sker der en forskydning gennem denne vækstzone. Hoftekuglen kommer til at ligge bagud og nedad i forhold til lårbenshalsen. Hoftekuglen ligger fortsat i hofteskålen – hoften er altså ikke gået af led.
Tilstanden skal behandles hurtigt, så afglidningen ikke bliver større.
Tegningen viser epifysiolyse med afglidning gennem vækstzonen øverst i lårbenet.
Hvad er symptomerne på epifysiolyse?
Symptomerne udvikler sig oftest gradvist over uger eller måneder. Barnet kan have:
Smerter i hofte, lyske, lår eller knæ, især ved gang og fysisk aktivitet
Halten, som i begyndelsen kan komme og gå
Nedsat bevægelighed i hoften
En fod, der peger mere udad end normalt
Nogle børn har kun ondt i knæet, selvom problemet sidder i hoften.
Tilstanden kan også opstå pludseligt eller forværres akut. Barnet får da ofte kraftige smerter og kan ikke støtte på benet.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Uforklaret halten og smerter i hofte, lår eller knæ bør vurderes af en læge. Det gælder også, hvis barnet stadig kan gå.
Hvis barnet pludselig får stærke smerter eller ikke kan støtte på benet, skal I søge akut lægehjælp. Lad barnet blive siddende eller liggende, og undgå at få det til at gå.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen spørger til symptomerne og undersøger forsigtigt hoften. Bevægeligheden er ofte nedsat, især når benet drejes indad.
Diagnosen stilles som regel med røntgenbilleder af begge hofter. Billederne kan vise forskydningen gennem vækstzonen.
Tidligt i forløbet kan forandringerne være svære at se. Hvis der fortsat er mistanke trods normale røntgenbilleder, kan yderligere undersøgelse, eventuelt MR-skanning, være nødvendig.
Hvorfor får børn epifysiolyse?
Årsagen er ikke fuldt kendt. Under pubertetens vækst er vækstzonen sårbar over for belastning.
Overvægt øger risikoen, men tilstanden kan også opstå hos normalvægtige børn. Der har ofte ikke været et fald eller en anden skade.
I sjældne tilfælde er epifysiolyse forbundet med hormonforstyrrelser, eksempelvis nedsat stofskifte. Lægen kan undersøge for dette, især hvis barnet er yngre eller ældre end den sædvanlige aldersgruppe eller har en usædvanlig vækst.
Er epifysiolyse arveligt?
Tilstanden kan forekomme hos flere i samme familie. Arvelige forhold kan derfor spille en rolle, men der er ikke et enkelt, velkendt arveligt mønster.
Hvilken behandling er der?
Epifysiolyse behandles med operation. Ved mistanke henvises barnet akut til en ortopædkirurgisk afdeling. Indtil vurdering og behandling skal barnet undgå at støtte på benet.
Ved operationen fastgøres lårbenshovedet med en skrue eller i nogle tilfælde flere skruer eller pinde. Formålet er at forhindre yderligere afglidning. Ved større afglidninger kan en mere omfattende operation være nødvendig.
Hos nogle børn anbefales også en forebyggende operation af den anden hofte. Det afhænger af risikoen for, at der senere opstår afglidning på denne side, og drøftes med barnet og familien.
Efter operationen
Barnet har som regel brug for krykker eller kørestol i en periode. Hvor meget barnet må støtte, og hvor længe hoften skal aflastes, afhænger af afglidningen og operationen.
Det er ofte nødvendigt at aflaste i omkring seks uger, men planen tilpasses det enkelte barn.
Afdelingen vejleder om tilbagevenden til skole, idræt og andre aktiviteter.
Barnet følges med undersøgelser og røntgenbilleder, som regel indtil vækstzonerne er lukkede. Kontrollerne omfatter også den anden hofte.
Hvad kan jeg gøre?
Søg læge ved uforklaret halten eller smerter i hofte, lår eller knæ.
Ved mistanke om epifysiolyse skal barnet holde benet i ro og undgå at støtte på det. Brug kørestol eller hjælp barnet, så det ikke behøver at gå. Aftal med lægen, hvordan barnet transporteres til hospitalet.
Hvordan undgår børn at få eller forværre epifysiolyse?
Der findes ingen sikker måde at forebygge tilstanden på. Det vigtigste er at reagere på symptomerne og undgå belastning, hvis der er mistanke om afglidning.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Kontakt læge samme dag ved nyopstået, uforklaret halten med smerter i hofte, lår eller knæ
Søg akut lægehjælp ved pludselige stærke smerter, tydelig forværring eller manglende evne til at støtte på benet
Efter behandling skal nye smerter eller halten også vurderes hurtigt, herunder symptomer fra den anden side
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Udsigterne er som regel gode, hvis afglidningen er lille og behandles tidligt. Mange børn kan vende tilbage til en almindelig hverdag og fysisk aktivitet.
En større afglidning kan ændre hoftens form og give vedvarende smerter og nedsat bevægelighed. Der er øget risiko for slidgigt senere i livet. Operationen stopper afglidningen, men fjerner ikke altid risikoen for senere gener.
En alvorlig komplikation er nedsat blodforsyning til hoftekuglen, som kan beskadige knoglen. Risikoen er især øget ved en ustabil afglidning, hvor barnet ikke kan støtte på benet. Der kan forekomme komplikationer trods korrekt behandling.
Epifysiolyse kan opstå i begge hofter, enten samtidig eller senere. Derfor er det vigtigt at følge kontrollerne og reagere på nye symptomer.
Hvor hyppig er epifysiolyse?
Epifysiolyse er en forholdsvis sjælden tilstand, men en af de hyppigste hoftesygdomme omkring puberteten.
Den opstår typisk i alderen 10–16 år og ses oftere hos drenge end hos piger. Piger rammes ofte lidt tidligere, fordi deres pubertet begynder tidligere.
