Klumpfod er en medfødt fejlstilling i en eller begge fødder. Diagnosen bliver stillet ved fødslen og i mange tilfælde ved ultralyd før fødslen.
Klumpfod har et typisk udseende, som er let at genkende, og diagnosen stilles derfor ofte uden hjælp af røntgen- eller andre undersøgelser.
Hælen er vendt indover, mellemfoden svinger indover, og selve fodbladet peger nedover.
Klumpfod kaldes også pes equinovarus adduktus.
Barnets fod vil have en fejlstilling, og ubehandlet vil barnet ikke kunne gå normalt.
Diagnosen stilles ved ultralyd inden fødslen eller lige efter, hvor man ser fejlstillingen i foden.
Foden har et typisk udseende, og diagnosen stilles ved undersøgelse af en læge.
Årsagen er ikke kendt, men der ser ud til at være en vis grad af arvelighed.
Hvis et barn har klumpfod, er risiko for klumpfod hos næste barn ca. 3 %. Hvis en af forældrene har klumpfod og en ældre søskende ligeledes har det, så er risikoen hos barnet ca. 25 %.
Diagnosen stilles på fødeafdelingen, og behandlingen starter i første eller anden leveuge. Behandlingen gennemføres på sygehusafdelinger med specialiseret kompetence for at behandle denne tilstand.
De fleste sygehuse behandler med Ponseti-metoden. Dette går ud på gradvis opretning for at rette fejlstillingen ud, hvorefter foden gipses for at holdes i bedst mulig stilling. Gradvis opretning med påfølgende gipsning gennemføres hver uge i 4-6 uger.
Efter den gradvise opretning med gips, så er fejlstillingen i den midterste og forreste del af foden som regel rettet ud. I mange tilfælde er der derefter behov for en operation for at forlænge akillessenen - efter denne operation skal foden gipses i 3 uger. Operationen forgår ofte i 'mælke-rus', hvor barnet 'døser' efter et mælkemåltid, og derfor stort set ikke mærker behandlingen.
Det næste led i behandlingen er en specialtilpasset sko og skinne, som holder foden i rigtig position. Denne skinne bruges konstant i 3 måneder. Derefter bruges skinnen hver nat, og eventuelt under lur/søvn på dagtid, helt frem til barnet er 4 år. Dette er krævende og langvarigt og medfører ekstra belastning både for forældre og barn.
Det vigtigste er at bibeholde sko og skinnebehandling efter gipsning på sygehuset. Dette forebygger, at foden kommer tilbage i 'fejlstilling' igen.
Ud over brug af sko og skinner, så kan man udspænde foden efter et specialprogram.
Hvis foden har en spidsfod efter fødslen eller efter behandling, hvis foden begynder at have en anderledes stilling i hvile eller under gang.
Efter fødslen opstartes ovenstående behandling som regel tidligt og i tilfælde af tilbagefald gentages ovenstående behandling igen.
Der sættes som regel tidligt ind, både når der er konstateret klumpfod hos spædbarnet eller ved tilbagefald efter behandling.
Ved behandling får barnet som regel en fuldt funktionel fod, som kan være lidt mindre. Tilbagefald og behov for nye behandlinger med redresseringer og gips forekommer i ca. 15 % af tilfældene.
Hvis gips- eller skinnebehandling ikke har den fornødne effekt, sker det undtagelsesvist, at operation er nødvendigt. Nogle steder har operation været rutinebehandlingen, men resultaterne er dårligere end ved Ponseti-metoden.
Et studie med 30 års opfølgning viste, at resultatet var udmærket eller godt hos 78 % efter behandling med Ponseti-metoden. Efter behandlingen har foden et normalt udseende og tåler almindelig belastning, men ofte er foden og underbenet mindre.
Nej, generelt får personen en velfungerende fod ved ovenstående behandling.
I Danmark er forekomsten ganske stabil og udgør ca. et nyt tilfælde per 1000 levendefødte barn (ca. 0,1 %). Med ca. 61.000 fødsler årlig i Danmark betyder det, at ca. 61 børn får denne diagnose hvert år. I halvdelen af tilfældene er der forandringer på begge fødder. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos drenge som hos piger.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
