Fakta
- Det ses, når barnet går, ved at foden drejer udad, mens knæskallen peger ligeud
- Gang og løb kan se akavet ud
- Enkelte børn får smerter i knæet og ustabile knæ
- I de fleste tilfælde lærer barnet at leve med tilstanden
Udadroteret læg er en tilstand, hvor underbenet drejer udad. Dette kan medføre, at foden drejer udad, når man går (out-toeing).
Symptomerne på udadroteret læg er, at foden drejer udad, mens knæskallen peger ligeud, når man går.
Du skal være særlig opmærksom på smerter i knæ eller hofter og gangbesvær på grund af tiltagende udaddrejning af læggen med alderen. Især hvis det kun er det ene ben, som drejer udad.
Lægen undersøger barnets ben og observerer barnets gang. Knæskallen peger fremad, når barnet går. Hvis det kun er den ene læg, som er roteret udad, så er det hyppigst på højre ben.
Man mener, at årsagen er, at læggen er blevet roteret udad i fostertilværelsen.
Det er ofte en normal variation, men der kan være en tendens til det i familien.
Barnet lærer at leve med tilstanden og vil i de fleste tilfælde kompensere for det i sin motoriske udvikling. Hos nogle bliver fejlstillingen dog større, når barnet vokser. Ved udtalte gener, f.eks. et ustabilt knæled eller ved svære fejlstillinger, kan operation overvejes. Et kirurgisk indgreb kan medføre komplikationer, så man er tilbageholdende med at operere.
Specielle sko, træning eller specielle siddestillinger har ikke nogen dokumenteret effekt på tilstanden.
Barnet lærer ofte at leve med det, og den motoriske udvikling gør, at barnet lærer at kompensere for det. Derfor lever langt de fleste godt med fejlstillingen, uden at der er behov for behandling. Fejlstillingen bliver dog ikke bedre, når barnet vokser.
Det er ikke muligt at forhindre eller påvirke, at læggen drejer udad. Det er et normalt fænomen hos børn.
Du skal søge hjælp, hvis dit barn falder eller har ondt i benet pga. udadroteret læg. Du skal afvente den naturlige udvikling, og først søge læge ved 8-10-årsalderen, hvis barnet har tendens til at falde, eller hvis det har stor kosmetisk gene.
Man bør afvente den naturlige udvikling. Hvis barnet stadig har tendens til at falde, eller hvis der er stor kosmetisk gene ved 8-10-årsalderen, bør man søge læge.
Langtidsudsigterne er gode, også uden behandling. Enkelte børn har behov for operation.
Udadroteret læg ses regelmæssigt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af