Hofteledsdysplasi er en medfødt fejl i hofteskålen. Hofteleddet er et kugleled, hvor øverste del af lårbenet er formet som en kugle. Denne kugle skal passe ind i en "skål" i bækkenet, som kaldes hofteskålen.
Hos børn med hofteledsdysplasi er denne skål for flad og står stejlt. Lårbenet kan da lettere "smutte" lidt ud af hofteskålen, dvs. at hoften går ud af led.
Tilstanden er ikke nødvendigvis forbundet med smerter, men benene kan have forskellig længde, og der kan være asymmetri af hudfolderne i balderne. Hofteleddet kan føles en anelse løst og lårbenet kan teleskopere. Dvs. at det synes som om, benet kan trækkes "længere" og "trykkes" kortere, fordi hofteskålen er flad og lårbenshovedet kan glide henover. Hvis ledhovedet er ude af ledskålen kan der være nedsat sidespredning (abduktion) af hofteleddet.
Bøjefurerne omkring balderne kan være forskellige, og måske kan man se forskel på benlængden. Ved det ældre barn kan der være haltende gang.
I Danmark undersøges hoften kort efter fødslen af jordemoder og hofteundersøgelsen gentages af den praktiserende læge 5 uger efter fødslen.
Hvis undersøgelsen giver mistænke om medfødt hoftefejl (eller hvis specielle risikofaktorer er til stede), vil barnet også blive undersøgt med ultralyd. Denne undersøgelse kan i næsten alle tilfælde med sikkerhed fortælle, om barnets hofter er normale.
I nogle tilfælde bliver hoftefejlen først opdaget senere. Ved kontrol af spædbørn foretager lægen altid undersøgelser for hoftefejl.
Hvis man ikke opdager medfødt hoftefejl, vil halten og at barnet er sen til at gå, være tegn på tilstanden.
Efter at barnet er fyldt 4 måneder, vil røntgen af bækkenet være den bedste undersøgelse til at vise, om barnet har en hoftefejl.
Der er flere forhold, der spiller en rolle for, om barnet udvikler medfødt hoftefejl.
Man ved, at det er hyppigere hos børn, som har forældre eller søskende med den samme hoftefejl. Så arv spiller en vis rolle.
Desuden ved man, at børn født i sæde- og underkropsstilling er mere udsatte.
Opdages hoftefejlen tidligt nok, kan den i de allerfleste tilfælde behandles med en såkaldt Dennis-Brown abduktionsskinne i en periode på 2-4 måneder. Målet med behandling er, at kugledelen af lårbenet skal holdes fast inde i hofteskålen. Hvis dette gøres tidligt, vil hofteskålen tilpasse sig lårbenet, og hoftefejlen forsvinder.
Hos ca. 5 % af børnene vil disse behandlinger ikke være nok, og hoftefejlen skal så rettes op ved hjælp af operation. Dette gælder først og fremmest børn, hvor fejlen er stor eller først opdages sent.
De tidligt og korrekt behandlede børn har en god prognose og vil kunne have en normal hofte hele livet. Personer med mindre skred i leddet vil udvikle hofteslidgigt. Det vil være relevant at tage arbejdsmæssige hensyn så uddannelse, og arbejde bør indrettes herefter.
Hvordan det videre går med barnet, er afhængig af omfanget af hoftefejlen, og hvor gammelt barnet var, da behandlingen startede.
Hvis behandlingen begyndte, før barnet blev 6 måneder, vil fejlen i de allerfleste tilfælde kunne forsvinde, og hofteleddet bliver normalt.
Starter behandlingen først efter, at barnet er blevet 1 år, er der en forholdsvis stor risiko for, at hoftefejlen kan give problemer senere i livet. Næsten halvdelen vil få problemer, enten i form af gangbesvær eller i form af slitageforandringer og smerter fra hofteleddet (gigtgener) allerede i en tidlig alder.
Ca. 1 ud af 1000 fødte børn er født med hoften ude af led. Ca. 10 ud af 1000 børn kan have en flad og stejl hofteskål, som lårbenshovedet kan glide ud af.
Piger er mest udsat for at få denne hoftefejl.
Hoftefejlen kan findes i begge hofter.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
