Børn og kræft

Typer af kræft hos børn

Fordelingen af kræfttyperne hos børn er anderledes end hos voksne:

• 33% får blodkræft
• 25% får en hjernesvulst
• 10 % får lymfekræft
• 6-7 % får kræft udgående fra binyrer eller nerveknuder, nogle færre får nyrekræft eller knoglekræft
• Få procent får kræft i bløddelene
• Nethindekræft (retinoblastom) udgør mindre end 1 % af alle kræfttilfælde

Man ved ikke, hvorfor børn får kræft

Hos voksne ved man, at livsstil og miljøfaktorer kan spille en rolle i udviklingen af mange kræfttyper. Årsagen til, at børn får kræft, kender vi ikke.

Der findes sygdomme, hvor risikoen for at få kræft er øget. Det gælder blandt andet Downs syndrom. Vi ved at enkelte miljøfaktorer som, f.eks. at moren er blevet røntgenfotograferet i graviditeten, kan øge risikoen for at barnet får kræft.

Uspecifikke symptomer

At opdage kræft hos børn er ikke enkelt, da symptomerne ofte er uspecifikke.

Det kan dreje sig om:

• Træthed
• Irritabilitet
• Nedsat appetit
• Feber
• Ved blodkræft (leukæmi) blødninger i hud og slimhinder samt smerter i benene
• Vedvarende forstørrede lymfeknuder
• Ved svulster i maven ses det, at maven vokser
• Hovedpine kan, specielt hvis den optræder om morgenen, være et tegn på hjernesvulst
• Andre tegn omfatter kramper og opkastninger

For en praktiserende læge, som har knap 500 børn i sin patientgruppe, kan der gå 15 år imellem, at han eller hun ser et barn med kræft.

Vigtigt at være åben og ærlig

Barnet og forældrene har selvsagt krav på at få god information om diagnose, behandling og prognose. Hvordan man fortæller et barn, at det har fået en kræftsygdom, skal tilpasses barnets alder:

• De ældste informeres på linje med deres forældre
• Til små børn bruger man informationsmateriale som dukker og bøger med illustrationer om blodceller og kræftceller

Uanset barnets alder er det vigtigt at være åben og ærlig om sygdommen, samt behandlingen. Brug ordet kræft. Mange forældre og børn forbinder ordet kræft med død, men det er vigtigt at fortælle dem, at det ikke er sådan længere.

Ofte får forældre skyldfølelse, hvilket f.eks. kan gå på, at de skulle have taget barnet til læge hurtigere. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det som oftest ikke har den store betydning for barnets prognose.

Smerter og ubehag

Børn er vældig optaget af smerter og ubehag. Derfor placerer man tidligt i forløbet et kateter i en blodåre, hvorigennem man kan give behandling, og hvorfra man kan tage blodprøver. Kateteret bliver lagt under bedøvelse. Procedurer såsom stik i ryggen foregår også under bedøvelse. Disse ting fjerner ikke alt ubehag under forløbet, idet mange får komplikationer og bivirkninger, som infektioner og smertefuld mundbetændelse, som følge af behandling med cellegift (kemoterapi).

Er der tale om smerter, der er vanskelige at behandle, vil barnet typisk blive udstyret med en smertepumpe. Den giver barnet en kontinuerlig dosis af morfin. Pumpen er indrettet sådan, så barnet, forældrene eller sygeplejersken ved et tryk kan give en ekstra dosis, hvis der opstår smerter.

Før indlæggelsen på en børnekræftafdeling er det vigtig at informere om, at barnet vil møde andre børn, som har mistet håret. Det er også vigtigt at informere om, at håret vokser ud igen, når behandlingerne er overstået.

Lyv ikke

Selv om 80 % af alle med kræft i barndommen bliver helbredt, er der fortsat nogen, der dør af sygdommen. Når behandlingen ikke nytter, er det vigtigt at fortsætte med at være ærlig over for barnet. Også selvom børn under 5-6 år ikke har noget særligt begreb om død.

En undersøgelse med forældre, som havde mistet et barn med kræft, viste, at forældre efterfølgende har været glade for, at de fortalte barnet, at det skulle dø. I praksis mærker barnet jo selv dette på kroppen. 

Vær til stede, sæt grænser og husk søskende

Det vigtigste forældre kan gøre for et barn, som har fået kræft, er at være til stede og ellers opføre sig så normalt som muligt. Som oftest vil afdelingens socialrådgiver søge om tabt arbejdsfortjeneste, så familiens økonomi kun påvirkes i mindre grad. Det er nødvendigt, da behandlingen kan strække sig over flere år og kan medføre en del ikke-planlagte kontakter med hospitalet på grund af komplikationer, typisk infektioner.

Det kan være fristende at forkæle et barn, som har fået kræft, fordi man synes, det er synd. Det er imidlertid nok mest fornuftigt at forsøge at holde de samme regler og grænser som tidligere.

Søskende til børn med kræft har også en vanskelig tid, og det er vigtigt ikke at glemme dem. 

Senfølger

Selvom de fleste børn med kræft kommer godt igennem behandlingen, er der nogle børn, der får varige skader, som kan dukke op efter lang tid. Om et barn får senfølger afhænger af, hvilken kræftsygdom det har haft, og hvilken behandling der er givet.

Specielt bestråling af hjernen medfører senfølger. Der kan være tale om svækkelse af kognitive funktioner såsom indlæringsevne, hukommelse, opmærksomhed og IQ-udvikling, samt hormonelle forstyrrelser. De hormonelle forstyrrelser f.eks. medføre vækstforstyrrelser, lavt stofskifte, for tidlig pubertetsudvikling og sterilitet.

Følger efter operation for hjernesvulster i form af vedvarende neurologiske skader ses ofte og kan medføre langvarigt behov for genoptræning.

Behandling med kemoterapi og stråling kan øge chancen for, at der opstår en anden type kræft. Hertil kommer psykosociale senkomplikationer. 

Undersøgelser viser heldigvis, at hovedparten af voksne, som har haft kræft som børn, har en god livskvalitet.

Vil du vide mere?

• Akut lymfatisk leukæmi
• Akut myelogen leukæmi
• Børneleukæmi
• Kræftfaresignaler hos børn
• Malignt lymfom hos børn
• Wilms svulst
• Senfølger efter cancer
• Senfølger efter cancer - for sundhedsfaglige
• Børnecancerfonden