Det er især børn mellem 6 måneder og 3 år, som sluger fremmedlegemer
Fremmedlegemer hos voksne ses hyppigst ved psykisk sygdom
Slugt fremmedlegemet hos børn er en relativt hyppig årsag til akut henvendelse på skadestue
Især små knapmagneter og magnetisk legetøj (mere end én magnet) er farlige
Undersøges med kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk. Røntgenundersøgelse kan komme på tale
2 magneter eller flere (men ikke kun 1) kan være farlige, da de kan klemme sammen omkring en tarm med risiko for skade på tarmen
Er der slugt ét batteri, og har det ikke passeret fordøjelseskanalen indenfor 24 timer, bør det fjernes pga. risiko for ætsningsskader
Har et fremmedlegeme siddet fast i mere end 24 timer, skal det som regel fjernes med kikkertundersøgelse. I langt de fleste tilfælde passerer fremmedlegemet dog igennem mave-tarm-kanalen uden at give symptomer, dette gælder også skarpe genstande
Hvis der opstår symptomer, er det ofte åndedrætsbesvær, irritabilitet eller smerter i maven. I sådanne tilfælde skal man altid fjerne fremmedlegemet. Det drejer sig især om fremmedlegemer, der sidder fast
Om slugt fremmedlegeme
Det er oftest børn mellem seks måneder og tre år, der sluger fremmedlegemer. Normalt vil et fremmedlegeme passere gennem fordøjelseskanalen uden at skabe problemer. Men nogle fremmedlegemer kan blive hængende fast i spiserøret, og sjældnere opstår der problemer længere nede i mave-tarm-kanalen.
Slugte små flade knapbatterier (mere end én magnet, se nedenfor) kan være skadelige for tarmsystemet. En lang række andre fremmedlegemer er dog fredsommelige og vil oftest ikke kræve kirurgisk behandling eller kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk. Ofte vil der dog foretages røntgenundersøgelse.
Magneter kan være farlige, da de kan klemme sammen omkring tarmstykker og derved medføre skade på tarmen.
Generelt bør skarpe og/eller lange genstande (over 5 cm) også ofte fjernes ved kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk. Har et fremmedlegeme siddet fast i mere end 24 timer, skal det som regel fjernes med kikkertundersøgelse.
Det er færre end én procent af alle børn, der har slugt et fremmedlegeme, som får alvorlige problemer. Man anslår, at knapt halvdelen af tilfældene med slugt fremmedlegeme blandt børn foregår, uden at nogen opdager det. I lige så mange tilfælde får barnet ingen symptomer.
Et fremmedlegeme, som passerer gennem mave-tarm-kanalen, vil passere følgende organer: svælg, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og endetarm.
Tegning der viser mave- og tarmkanalen fra munden til endetarmen, samt de såkaldte indre organer
De fleste skarpe genstande, inklusive barberblade, vil passere videre uden komplikationer. Lange skarpe genstande kan give risiko for hul på spiserør, mavesæk eller tarme.
Mindre end 1% af børn med slugt fremmedlegeme kræver operation, mens endoskopi (behandling via kikkert) oftere bruges (10-20%). Behandlingstiltag afhænger af type af slugt fremmedlegeme. Ved endoskopi kan fremmedlegemer i spiserør og mavesæk som regel fjernes uden besvær.
I dag behandles 10-20 % af de børn, som har slugt et fremmedlegeme, med endoskopi.
Spiser et barn (eller en voksen) en større hårklump, et (for) stort stykke kød, stor sammenklistret mængde grøntsager (bezoar - hård stenlignende klump af ufordøjeligt materiale) osv., kan dette også stoppe til i spiserøret eller i tyndtarmene og kan undertiden kræve fjernelse.
Hvilke symptomer kan opstå?
Fremmedlegemer, som har passeret spiserøret, giver som regel ikke symptomer. Børn med fremmedlegeme, der har sat sig fast i spiserøret, kan være uden symptomer, eller de kan have symptomer i form af:
Besværet åndedræt med hvæsen
Generel irritabilitet
Ændret adfærd
Ofte vil symptomerne hos børn med besværet åndedræt, smerter bag brystbenet og synkebesvær være forbigående.
Hvilke komplikationer kan indtræffe?
Komplikationer er som skrevet ovenfor sjældne. Dog kan fremmedlegemet i få, men alvorlige tilfælde, stikke eller ætse hul på spiserøret, og 2 magneter kan give risiko for at klemme tarmstykker sammen. Dette er en livstruende tilstand.
Tilsvarende kan et fremmedlegeme sjældent stikke hul på mavesæk eller tarm. Dette giver feber, smerter i maven og ømhed.
Hvis tarmen bliver tilstoppet af et fremmedlegeme, giver det oppustet mave, smerte og ømhed, og det kan være en årsag til, at der udvikles tarmslyng eller hul på tarmen. De hyppigste steder, hvor tilstopning kan ske er:
I nedre del af svælget
Midterste tredjedel af spiserøret
Nedre lukkemuskel i spiserøret
Ved udløbet af mavesækken
I overgangen mellem tyndtarm og tyktarm
Hvordan kan et fremmedlegeme påvises?
Røntgen
Røntgen er som regel den første undersøgelse, som bliver foretaget. Det er dog kun 2/3 af alle fremmedlegemerne, som kan ses på røntgen. Fremmedlegemer af træ, plastik, glas samt fiske- og kyllingeben kan man ikke se på røntgen.
Alle børn, som mistænkes for at have slugt et fremmedlegeme, bør dog have taget røntgenbillede af hals, bryst og øvre del af maven, eller en kikkertundersøgelse (endoskopi) af spiserør og mavesæk. Ofte vil man efter nogle timer foretage et kontrolbillede for at sikre, at fremmedlegemet har passeret mavesækken og nu befinder sig i f.eks. tynd- eller tyktarmen.
Kontrastrøntgen
Nogle anbefaler kontrastrøntgen (hvor barnet skal synke lidt kontrastgrød eller -væske), hvis man har mistanke om, at barnet har et ikke-røntgentæt fremmedlegeme i spiserøret. Ikke-røntgentæt betyder, at det ikke kan ses på røntgen.
Skanning og ultralyd
Man kan også anvende CT-scanning, ultralyd og MR-scanning til at påvise røntgen-gennemsigtige objekter. Disse former for undersøgelser anvender man dog relativt sjældent.
Hvordan behandles et barn som har slugt et fremmedlegeme?
Fremmedlegeme som sidder fast i spiserøret
Hvis lægen mistænker, at et barn har et fremmedlegeme i spiserøret, men har normalt røntgenbillede, bør barnet have udført en kikkertundersøgelse (endoskopi).
Børn, som har slugt et skarpt, røntgen-gennemsigtigt objekt (f.eks. et fiskeben) vil først gennemgå en undersøgelse, hvor lægen ser ned i svælget (laryngoskopi). Hvis denne undersøgelse er normal, og symptomerne varer ved, vil der blive udført endoskopi (kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm).
Hvis barnet har små knapbatterier (f.eks. til en lommeregner eller et høreapparat), magnetisk legetøj eller skarpe genstande i spiserøret, skal disse fjernes med det samme ved en endoskopi.
De fleste stumpe genstande i spiserøret kan observeres i op til 24 timer. Hvis genstanden ikke passerer ned i mavesækken, bør den fjernes - eller hvis det er mad, kan det skubbes ned i mavesækken.
Genstande, som har været i spiserøret længere end 24 timer eller af ukendt varighed, bør fjernes ved en endoskopi.
Fremmedlegeme som befinder sig nedenfor spiserøret
90% af fremmedlegemerne, som har passeret spiserøret, vil passere gennem mave-tarm-kanalen af sig selv. Skarpe genstande bør dog fjernes ved endoskopi, inden de er passeret forbi tolvfingertarmen. Skarpe genstande, som ikke kan fjernes ved endoskopi, bør følges med daglig røntgen. Lægen vil overveje operation, hvis genstanden ikke har flyttet på sig i løbet af tre dage.
Store genstande, som ikke har passeret tolvfingertarmen, bør fjernes med endoskopi på grund af øget risiko for tilstopning af tarmen. Nogle eksperter anbefaler kirurgisk fjernelse hos børn under 1 år, når diameteren på genstanden er over 2 cm eller længden over 3 cm.
Hos børn på 1 år eller ældre kan genstande længere end 3-5 cm have problemer med at passere spiserør eller mavesæk. Lægen vil da overveje at fjerne disse ved endoskopi. Magnetisk legetøj skal altid fjernes på grund af risikoen for, at der går hul i tarmvæggen.
Små, stumpe genstande, genstande som ikke giver symptomer, og genstande som er udenfor rækkevidde af endoskop, bør observeres. De fleste genstande vil passere i løbet af 4-6 dage, men nogle gange kan det tage op til 4 uger. Ethvert fremmedlegeme, som ikke har passeret mavesækken i løbet af 4 uger, bør fjernes ved endoskopi. Stumpe genstande, som befinder sig nedenfor mavesækken og som forbliver på samme sted i mere end én uge, bør fjernes ved operation. Røntgentætte genstande bør følges med røntgenbilleder. Man bør som forælder holde øje med, om genstanden passerer ud med barnets afføring.
Ethvert fremmedlegeme som forårsager feber, opkastninger, mavesmerter eller betydelige symptomer bør fjernes umiddelbart.
Knapbatterier
Det er nødvendigt at handle hurtigt hos børn, som har slugt et knapbatteri. Det skyldes, at der er en risiko for brandskade forårsaget af elektrisk strøm samt direkte ætsende effekt. Forbrændinger kan opstå så tidligt som fire timer efter, at barnet har indtaget et knapbatteri.
Knapbatterier, som forbliver i mavesækken i mere end 48 timer, eller som har større diameter end 2 cm, bør fjernes ved endoskopi.
Hvis batteriet har passeret forbi tolvfingertarmen, vil 85 % af batterierne passere ukompliceret gennem mave-tarm-kanalen i løbet af mindre end 72 timer. Barnet skal som regel have taget røntgen hver 3.-4. dag for at følge passagen af batteriet, indtil det er kommet ud med afføringen.
Er der behov for nogen efterkontrol?
Man anslår, at to-tredjedele af forældrene mislykkes i at påvise genstanden i afføringen, når den passerer ud. Derfor er der nogle eksperter, som anbefaler kontrastrøntgen, hvis en røntgen-gennemsigtig genstand ikke er blevet set i afføringen to uger efter, barnet har indtaget det.
Dog er kontrastundersøgelse unødvendig hos et barn uden symptomer, som har slugt en harmløs røntgen-gennemsigtig genstand.
