Pylorusstenose er en sjælden medfødt forsnævring i den nederste del af mavesækken, hvor mavesæk bliver til tyndtarm (pylorus)
Det hyppigste symptom er tiltagende opkastninger, som vil blive til eksplosive opkastninger kort tid efter, at barnet har spist/drukket mælk
Nyfødte får typiske tegn på nedsat tømning af mavesækken i form af kraftige opkastninger omkring 4 ugers alderen
Behandlingen er oftest operation, hvor den fortykkede muskel gennemskæres
Resultaterne af behandlingen er gode med meget få komplikationer
Hvad er pylorusstenose?
Pylorusstenose
Pylorusstenose er et snævert område (stenose) mellem nederste del af mavesækken og første del af tyndtarmen (12-fingertarmen). Området kaldes pylorus. Se tegning af pylorusstenose.
Årsagen er fortykket muskulatur i denne del af mavesækken. Pylorusstenose kan opstå hos spædbørn flere uger efter fødslen. Hos nogle børn går tilstanden over af sig selv. Men ofte er det nødvendigt med operation, hvor man skærer gennem den tykke muskulatur på langs.
Hvad er symptomerne på pylorusstenose?
Muskulaturen i udgangen af mavesækken (pyloruskanalen) på overgangen til tolvfingertarmen er fortykket. Det medfører, at kanalen bliver snæver. Mavesækken er derfor ikke i stand til at tømme maden over i tarmen. I stedet vil barnet kaste maden op. I starten tiltagende og efterhånden eksplosive opkastninger kort tid efter indtag af føde føde (se nedenfor).
Når barnet kaster op, kan det tabe meget mavesyre. Dette kan så skabe et nyt problem, nemlig forstyrrelse i væske-salt balancen (elektrolytforstyrrelse).
Nyfødte får typiske tegn på nedsat tømning af mavesækken i form af kraftige opkastninger omkring 4 (2-8) ugers alderen. Det kan dog undtagelsesvis opstå indtil 6 måneders alderen. Børn, som er født for tidligt, får symptomerne senere end børn født til tiden.
Til at begynde med er opkastningerne ikke så hyppige. Men i løbet af nogle dage bliver de mere regelmæssige og opstår næsten ved hvert måltid. Opkastningerne bliver gradvist kraftigere, indtil barnet har eksplosive opkastninger. Opkastningerne kommer normalt lige efter et måltid, og der kan være lidt blod i opkastet.
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Kraftige og hyppige opkastninger efter måltiderne hos et barn, der opstår få uger efter fødslen.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved undersøgelse hos lægen er barnet typisk velbefindende og har ikke feber. Men hvis diagnosen bliver stillet meget sent, kan barnet komme til at lide af mangel på væske. Er dette tilfældet, vil barnet være slapt og underernæret.
Lægen kan ofte mærke en forstørret pylorus ved at mærke på maven. Den føles som en stor ”oliven” i øvre del af barnets mave. For at lægen skal kunne mærke en forstørret pylorus, er det dog nødvendigt, at barnet er roligt og afslappet.
På sygehuset vil man tage blodprøver, og barnet vil blive undersøgt med ultralyd. Undersøgelsen er ikke ubehagelig for barnet, men den er let at udføre, og den er pålidelig. Det hænder, at man også udfører røntgen. Men hvis diagnosen er sikker, er dette unødvendigt.
Som skrevet ovenfor er det helt karakteristisk med kraftige og hyppige opkastninger efter måltiderne hos et barn, der kun er få uger gammelt.
Hvad skyldes pylorusstenose?
Årsagen til pylorusstenose er ukendt. Men den forekommer hyppigere i nogle familier, og arvelige faktorer er medvirkende.
Er pylorusstenose arveligt?
Man kender ikke arveforholdene helt, men pylorusstenose er hyppigere i nogle familier. Pylorusstenose ses også sammen med andre sjældne arvelige tilstande. Det drejer sig om tilstande med hjertefejl og muskelsvind.
Hvad er behandlingen?
Målet med behandlingen er at forhindre, at barnet bliver underernæret og får alvorlige forstyrrelser i væskebalancen.
De milde tilfælde
I milde tilfælde kan man tillade sig at vente med at behandle, da tilstanden hos nogle børn går over af sig selv. Barnet skal i den periode have hyppigere men mindre måltider. Eventuelt skal barnet også have medicin, som får muskulaturen i pylorus til at slappe af.
Sygdommen er på sit værste omkring 4-6 ugers alderen. Herefter plejer opkastningerne at aftage i styrke.
Operation ved alvorligere tilfælde
I alvorligere tilfælde er behandlingen operation. Det er vigtigt, at barnet er i god væskebalance før operationen. Som regel bliver der givet væske direkte i blodet (intravenøst) før operationen.
Mavesækken skal tømmes før operationen. Lægen fører en tynd slange ned i barnets mavesæk via spiserøret og suger madrester op. Det gør man for at undgå, at der kommer opkast over i luftrøret og skaber komplikationer under og efter operationen.
Selve operationen
Den måde, som operationen foregår på, har ikke forandret sig væsentligt i næsten 100 år. Det består i en længdegående spaltning af den fortykkede muskel i væggen af mavesækken. Man skærer ikke igennem hele væggen til mavesækken, men kun til slimhinden.
Efter operationen
Efter operationen skal barnet have væske direkte i blodet, indtil det selv er i stand til at drikke. I de fleste tilfælde kan barnet begynde at drikke ca. 8 timer efter operationen og med stigende mængder hver tredje time over 24 timer.
Barnet kan udskrives, når det kan holde på modermælken og indtager tilstrækkelig næring.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan ikke selv gøre noget for at undgå, at barnet får pylorusstenose.
Hvordan undgår man at få eller forværre pylorusstenose?
Man kan ikke undgå, at tilstanden udvikler sig. Hvis man ved, at barnet har pylorusstenose, er det vigtigt, at man holder øje med, at barnet får nok væske. Men man skal under alle omstændigheder søge læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Komplikationer er meget sjældne. Barnet kommer sig som regel hurtigt efter operationen. Forældrene bør sørge for, at barnet drikker mere mælk i dagene efter udskrivelsen.
En enkel kontrol i ambulatoriet efter 1-2 uger er tilstrækkeligt. Hvis barnet tager på i vægt, er det et tegn på, at barnet trives, og at operationen har været vellykket.
Er pylorusstenose farligt?
Pylorusstenose er ikke farligt, og tilstanden kan ikke udvikle sig til kræft. Det er dog vigtigt, at den bliver behandlet, så barnet spiser normalt, og opkastningerne stopper.
Hvor hyppig er pylorusstenose?
Årsagen er ukendt, men forekomsten varierer fra land til land og er muligvis nedadgående. Pylorusstenose forekommer hos 2-3,5 per 1.000 spædbørn. Tilstanden er 2-5 gange hyppigere blandt drenge.
Ryger mor under graviditeten øges risikoen lidt. Hos tvillinger er der relativt høj risiko for, at begge har pylorustenose.
Kan man få pylorusstenose mere end én gang?
Man får ikke pylorusstenose mere efter en vellykket behandling.
