Affektkramper er en godartet, tilbagevendende tilstand, hvor vrede, frustration eller smerte giver skrigeture. Skrigeturene ender med, at barnet holder vejret og bliver "væk" i nogle sekunder.
Affektkramper er en af de hyppigste ikke-epileptiske former for anfald i den tidlige barnealder. Der kan være flere anfald om ugen. Anfaldene er skræmmende for forældrene, idet de tror, at barnet er dødt eller døende. Man skelner mellem tre former:
Blå affektkramper bliver udløst af vrede, frustration eller smerte. Anfaldet starter med, at barnet græder voldsomt, "skriger sig væk" og holder op med at trække vejret under udåndingen i op til 30 sekunder. Huden bliver blåfarvet. Ikke sjældent mister barnet bevidstheden og bliver slapt. Nogle får kramper af få sekunders varighed. I mange tilfælde går anfaldet dog over, før barnet mister bevidstheden. Hele anfaldet varer mindre end 1 minut, og barnet genoptager som regel sin normale aktivitet i løbet af få minutter.
Blege affektkramper ses typisk efter mindre fald, forskrækkelse, frygt eller smerte. Startskriget er ofte minimalt. Der udløses en nerverefleks, som brat medfører langsom puls, eller evt. at pulsen stopper helt i nogle sekunder. Barnet bliver blegt, bevidstløst, slapt eller stift og får eventuelt kramper af få sekunders varighed. Efter anfaldet er barnet træt. Anfaldene varer typisk 10-30 sekunder, men de chokerede forældre føler det som en evighed.
Blandede affektkramper. Til trods for at man antager, at de blå og blege former for affektkramper opstår på forskellig måde, har nogle børn begge former for anfald.
Diagnosen bliver stillet på grundlag af sygehistorien og det faktum, at barnet ellers er rask. Eftersom lav blodprocent og lavt jernindhold i kroppen kan have betydning, vil lægen ofte tage en blodprøve. Ellers er det sjældent nødvendigt at foretage andre undersøgelser. Kun i de tilfælde hvor lægen er usikker på diagnosen, kan det være aktuelt at tage et EEG for at udelukke epilepsi.
For at kunne stille en korrekt diagnose er det vigtigt, at I som forældre lægger mærke til følgende:
Selv om tilstanden bliver udløst af ophidselse, er det en ufrivillig tilstand. Det er således ikke noget, barnet "finder på". Anfaldene bliver udløst af nedsat blodtilførsel - og dermed nedsat tilførsel af ilt til hjernen, hvorved barnet mister bevidstheden. Der kan være kortvarige kramper.
Der har vist sig at være en sammenhæng mellem affektkramper og blodmangel som følge af jernmangel. Det er ikke sådan, at alle børn med affektkramper har jernmangel, eller at alle med jernmangel får affektkramper. Men for nogle børn ser jernmangel ud til at være en vigtig medvirkende årsag til affektkramper.
En arvelig komponent gør sig gældende, da der hos 25 % af de børn, der har affektkramper, er andre i familien, der har haft det samme.
Det vigtigste er at afdramatisere anfaldene. Selv om de ser farlige ud, er de uskyldige. Barnet kommer ikke til skade og dør ikke af anfaldene. Man skal gøre mindst muligt ud af anfaldene. Anfaldene er ufrivillige, så der er ingen grund til at blive eftergivende eller belønne barnet på nogen måde.
Jernbehandling ser ud til at sænke antallet af anfald. Man anbefaler en behandling, der varer i 8 uger. Selvom man kan købe jerntilskud uden recept, er det fornuftigt at tale med lægen om behandlingen. Virkningen af en sådan behandling er bedst, hvis barnet har fået påvist jernmangel.
Hos børn, som har haft affektkramper, kan man forsøge at aflede opmærksomheden, før de bliver vrede eller frustrerede.
Hvis du er i tvivl om, hvad det drejer sig om, bør du gå til læge med dit barn.
Prognosen er god, idet barnet vokser fra det. De allerfleste er fri for affektkramper i 4-årsalderen. Det er heller ikke påvist, at børn med affektkramper har større risiko for at få andre sygdomme, som f.eks. epilepsi.
Nej, affektkramper er ikke farlige.
Affektkramper forekommer hos 3-4 % af alle småbørn. Anfaldene opstår hyppigst i 6-18-månedersalderen og altid før 2-årsalderen. De topper i 1-2-årsalderen og forsvinder af sig selv, senest ved skolealderen. Der er ingen forskel mellem drenge og piger.
Anfaldenes hyppighed varierer fra barn til barn. Nogen har flere anfald om dagen. Andre har kun enkelte anfald på et år.
De fleste børn med affektkramper har flere tilfælde om ugen
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
