Hvad er feberkramper hos børn?
Feberkramper er krampeanfald hos børn under 5 år, som har feber, dvs. temperatur over 38°C, og som ikke samtidigt har tegn på infektion i hjerne- eller hjernehinder eller anden årsag til, at kramperne er blevet udløst. Feberkramper er ufarlige, men virker meget skræmmende.
Når man har feber, opstår der forandringer i hjernen. De medfører, at tærsklen for, hvornår der udløses kramper, er lavere. Man kan forestille sig, at det er de normale elektriske signaler mellem hjerneceller, som "løber løbsk" på grund af feberen. Denne tærskel stiger med alderen, og det er derfor ikke så tit, at voksne får feberkramper.
Hvad er symptomerne på feberkramper?
Kramperne kommer som regel tidligt i forløbet af en infektion, typisk den første dag barnet har feber. Kramperne begynder ofte som en stivhed i hele kroppen og går derefter over i hurtige rykninger, normalt i både arme og ben. De varer oftest mindre end 3-4 minutter, i sjældnere tilfælde op mod 10 minutter.
Feberkramper er ufarlige, men virker meget skræmmende. Mange forældre fortæller, at de frygtede, at barnet skulle dø under anfaldet. Under sådanne omstændigheder kan det være vanskeligt at tænke fornuftigt. Men man anbefaler, at man forsøger at tage det roligt og ser, hvordan krampeanfaldet arter sig: læg specielt mærke til, om der er rykninger i både arme og ben, og om der er rykninger på en eller begge sider af kroppen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Børn under 12-18 mdr., der har fået feberkramper efter feber i mindre end 1 time og med en temperatur under 40°C, har en øget risiko for at få feberkramper igen.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra en typisk sygehistorie med feber/temperaturstigning og samtidige kramper.
Ved undersøgelsen tjekker lægen både hals, ører og lunger, og udfører enkle tests for at udelukke hjernehindebetændelse eller andre tegn på sygdom. Blodprøver eller andre undersøgelser er unødvendige ved anfald, som hurtigt holder op, og hvor der ikke er tegn på alvorlig sygdom.
I enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt med EEG-undersøgelse (undersøgelse af elektrisk aktivitet i hjernen). Dette kan komme på tale i særlige tilfælde, hvor anfaldet har haft et usædvanligt forløb. Dette overvejes:
- hvis kramperne har varet over 15 minutter
- ved gentagne anfald samme dag/dage
- hvis der kun er rykninger i den ene side af kroppen
EEG anbefales også hos børn, som har haft epilepsi, eller hvor der er epilepsi i nærmeste familie.
I enkelte tilfælde, hvor kramperne kun har været i den ene side (fokale), vil der også være grund til at skanne hjernen.
Hvorfor får man feberkramper?
Hjernens temperaturtærskel for kramper bliver lavere ved feber. Når kropstemperaturen overstiger denne tærskel, får barnet kramper.
Smitter feberkramper?
Feberkramper smitter ikke. Feberkramper udløses typisk af en virusinfektion, som er smitsom.
Er feberkramper arveligt?
Feberkramper er delvist arveligt. Hos 10-20 % har forældre og søskende også haft sygdommen. Feberkramper ses derfor hyppigere i nogle familier.
Hvordan behandler man feberkramper?
Førstehjælp
- Sørg for at barnet ikke skader sig eller slår hovedet under anfaldet
- Afkøl barnet ved, at det har mindst muligt tøj på. Fjern dynen og sænk rumtemperaturen
- Efter at anfaldet er overstået, giv da febernedsættende medicin (paracetamol)
Ved langvarige anfald (> 5 min)
Hvis anfaldene varer mere end 5 minutter og fortsat er til stede, når lægen kommer, giver man diazepam i endetarmen eller midazolam i munden. Begge er krampehæmmende mediciner. Medicinen virker lige så hurtigt, som når medicinen sprøjtes direkte i blodet. Denne medicin er også almindeligt udstyr i en lægetaske.
Hvis et barn har haft feberkramper tidligere, kan man få recept på denne medicin for at kunne behandle eventuelle fremtidige anfald selv. Lægerne anbefaler da at give denne medicin, hvis anfaldet varer længere end 5 minutter: Lad lægen og apoteket vejlede om, hvorledes medicinen skal gives.
Hvad kan jeg selv gøre?
Tag det roligt. Det virker meget voldsomt, og man har angst for, at barnet dør, selvom dette ikke er tilfældet.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre feberkramper?
Sørg for at barnet er lejret liggende, så vidt muligt på siden og med frie luftveje.
Afkøl barnet.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Kald ambulance med det samme, hvis det er første gang, eller hvis krampen ikke ophører indenfor mindre end 5 minutter.
Hvornår behandler man feberkramper?
Når krampen ikke ophører indenfor 5-10 minutter, vil man forsøge at behandle med krampestillende medicin.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Kramperne varer normalt ikke mere end 2-3 minutter, sjældent op til 10 minutter ved simple kramper.
Ca. 1 af 3 børn, som har haft feberkramper, får kramper igen ved senere episoder med feber. Hvis barnet får feberkramper igen på et senere tidspunkt, er de lige så ufarlige som det første anfald.
Prognosen er god. Det vil sige, at barnet vokser sig fra dette problem.
Hjernen tager ikke skade af en eller flere feberkramper. Kun 1-2 % af ellers raske børn med ukomplicerede simple feberkramper får epilepsi senere. Men det svarer stort set til den normale hyppighed af epilepsi i befolkningen. Forekomsten af senere epilepsi er lidt højere ved komplicerede feberkramper, men prognosen også her generelt god.
Er feberkramper farligt?
Selve krampeanfaldet er ufarligt og prognosen er generelt god på lang sigt.
Hvor hyppigt er feberkramper hos børn?
2-5 % af alle børn får feberkramper. Feberkramper er sjældne før 1-årsalderen og efter 5-årsalderen.
Kan jeg få feberkramper mere end én gang?
Op mod halvdelen af børn med feberkramper får mere end et anfald.
Vil du vide mere?
