Udslæt hos nyfødte

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Nyfødte kan få forskellige forandringer og udslæt i huden i løbet af den første del af livet
  • De fleste af disse forandringer generer ikke barnet, er ufarlige og går over af sig selv uden behandling
  • I sjældne tilfælde bør lægen undersøge barnet for at udelukke infektion eller anden sygdom

Hvad er udslæt hos nyfødte?

  • Nyfødte kan få forskellige forandringer og udslæt i huden i løbet af de første 4 uger af livet
  • De fleste er godartede, generer ikke barnet, og går over af sig selv
  • Der findes få typer udslæt, som skal undersøges for at udelukke infektion eller underliggende sygdom
  • Nedenfor omtales kun de mest almindelige udslæt, som man kan se hos nyfødte de første uger efter fødslen

Hvad kan årsagen til udslæt hos nyfødte være?

Forbigående ændringer i hudcirkulationen

  • Blodårerne i huden kan give forbigående ændringer i hudens gennemblødning hos det nyfødte barn 
  • Huden kan se marmoreret ud - typisk skiftevis blå/hvid/rød farvet - og typisk ses det på arme/ben og nogle gange på kroppen, og det er ufarligt

Rødt og småbumset udslæt (erythema toxicum neonatorum)

  • Erythema toxicum neonatorum er det hyppigste, pusholdige udslæt hos nyfødte. Op mod 7 ud af 10 børn får det
  • Navnet lyder mystisk, men det er et helt fredeligt udslæt
  • Det ses hyppigst hos børn født til tiden. Udslættet kan være til stede ved fødslen, men kommer som regel i løbet af 1-3 dage
  • Det ses som 1-3 mm store, flade, røde, pletter (makler) og små knopper (papler), som efterhånden bliver fyldt med pus og ligner små bumser
  • Udslættet kan komme i ansigtet, på kroppen og øvre del af arme og ben. Håndflader og fodsåler får ikke udslættet

Foto af spædbarn med såkaldt Erythema toxicum neonatorum på kinderne. Foto venligst udlånt af Danderm
Foto venligst udlånt af Danderm

  • Årsagen til erythema toxicum neonatorum er ukendt. Udslættet skyldes ikke nogen sygdom eller medfødte fejl hos barnet
  • Udslættet forsvinder for det meste i løbet af 5-7 dage, men det kan komme tilbage flere gange over nogle uger
  • Det er ikke nødvendigt at behandle udslættet, og det er helt ufarligt og giver ikke ar
  • Hvis barnet virker sygt, skal man udelukke, at det kan være noget andet, fx en infektion

En mere sjælden variant, med flere små pustler, uden tegn på betændelse i huden er mere hyppig hos afro-amerikanere

Forbigående neonatal pustulose

Neonatal pustular melanosis
Foto venligst udlånt af Dermnet

Akne/Bumser hos nyfødte (acne neonatorum)

  • 20 % af nyfødte har acne neonatorum. Det består typisk af hvide prikker med talg (komedoner) i panden, på næsen og kinderne, men kan også komme andre steder

Foto af baby med akne på kinderne. Foto venligst udlånt af Danderm
Foto venligst udlånt af Danderm

  • Man antager, at talgkirtlerne bliver stimuleret af hormoner fra moren eller barnet selv
  • Udslættet går for det meste over af sig selv i løbet af 4 måneder og giver ingen ar
  • Behandling er oftest ikke nødvendig. Men mild bumsecreme kan anvendes

Milier (talgknopper)

  • Kaldes også talgknopper og er 1-2 mm perlehvide eller gule, flade knopper i huden. De skyldes en ophobning af hornstoffet keratin og talg, som ikke slipper ud til hudoverfladen. Halvdelen af alle nyfødte får Milier.

Milier findes oftest på:

  • Pande
  • Kinder
  • Næse
  • Hage

Men de kan også komme på den øvre del af kroppen, som:

  • Arme
  • Ben
  • Penis
  • Slimhinder

Foto af spædbarn med mange milier i ansigtet
Foto venligst udlånt af DermNet

  • Milier forsvinder af sig selv, for det meste i løbet af første måned efter barnet er født, men de kan vare ved ind i 2. eller 3. måned
  • Efterlader ikke ar

Miliaria (varmeknopper)

  • Ligesom med milier (talgknopper) skyldes miliaria (varmeknopper), at huden er umoden. Ved miliaria er det svedkirtlerne, der er lukket, så sveden ikke kan slippe ud af huden
  • 40 % af alle spædbørn får varmeknopper, og de dukker for det meste op i løbet af første levemåned. Der er flere undertyper af varmeknopper. Miliaria crystallina og miliaria rubra er de hyppigste
  • Miliaria crystallina består af 1-2 mm små krystallinske blærer (vesikler) omgivet af rød hud. De kommer oftest på hoved, hals eller krop. Blærerne brister efterhånden og skaller herefter af
  • Varmeknopperne kan vare fra timer til dage

Foto af varmeknopper på maven.
Foto venligst udlånt af Danderm

  • Miliaria skyldes, at de dybereliggende svedkirtler er lukket
  • Udslættet er små, røde knopper og blærer, som oftest kommer på de dele af huden der er tildækket
  • Helt ufarligt, og går over af sig selv uden behandling, og efterlader ikke ar

Du kan dæmpe og forebygge udslættet ved:

  • At undgå, at barnet bliver overophedet og tage overflødigt tøj af barnet
  • Eventuelt at sørge for, at luften i rummet bliver afkølet

Marmorering af huden 

  • Marmorering af huden viser sig som et fintmasket net af tynde blodkar langt ude i huden. Det skyldes en reaktion på kulde og forsvinder for det meste, når huden bliver varm
  • Alle børn kan få det, men det er hyppigere hos for tidligt fødte børn
  • Hudforandringerne er ens på begge sider af kroppen, og kan ses på både krop, arme og ben - sker typisk ved afkøling, hvor karrene trækker sig sammen
  • Nogle spædbørn kan have en tendens til marmorering af huden, som kan vare ved i flere uger til måneder. I nogle tilfælde kan det endda vare ved i hele den tidlige barndom
  • Det er ikke nødvendigt at behandle, det går over af sig selv, og det er ufarligt

Foto af marmorering af huden på ben
Foto venligst udlånt af DermNet

Unilateral, såkaldt Harlekin farveændring 

  • Markant rødlig farveforskel mellem overside og underside der kommer pludseligt
  • Hudforandringerne optræder, når det nyfødte barn ligger på siden. Huden på den side, som vender op, bliver rød, mens huden på den modsatte side bliver blegere
  • Det er typisk på kroppen, men kan også ses på ansigt, arme og ben
  • Farveændringen kommer pludseligt og varer fra få sekunder til 20 minutter. Farveændringen forsvinder, når barnet bevæger sig mere eller skriger
  • Fænomenet optræder hos op til 10 % af alle børn født til tiden, men man lægger ofte ikke mærke til det, fordi spædbarnet har tøj på
  • Farveændringen kommer oftest mellem 2. og 5. dag efter fødslen, og det kan fortsætte i op til 3 uger
  • Harlekin farveændring går over af sig selv, behøver ingen behandling og er ufarligt

Skæleksem/Arp 

  • Seboroisk eksem (skæleksem) er meget hyppigt i 2-3 mdr alderen. Ofte kan det skelnes fra børneeksem (atopisk dermatitis) pga placeringen af udslættet og det karakteristiske arp i hårbunden. Børneeksem starter ofte senere og ser anderledes ud
  • Seboroisk eksem i spædbarnsalderen går for det meste over af sig selv og forsvinder i løbet af uger til måneder
  • Men skal ligesom al anden eksem behandles med fed creme og evt. milde steroid cremer og håret kan kæmmes med badeolie og vaskes med skælshampoo 

Foto af baby med skæleksem i ansigt og isse, meget tør hud, her er fugtighedscreme vigtigt
Foto venligst udlånt af DermNet

Foto af spædbarn med skæleksem på ansigt og hals
Foto venligst udlånt af DermNet

Foto af Seborrhoisk eksem/skæleksem på arm, det kan hos spædbørn brede sig fra ansigtet til resten af kroppen også bleområdet
Foto venligst udlånt af DermNet

Foto af gullig arp i hårbunden
Foto venligst udlånt af DermNet

Mod arp, kan man:

  • Bruge fed creme eller olie til at løsne skæl
  • Behandle med skælløsende shampoo og forsigtig kæmning af hovedbunden
  • Hvis generne varer ved, kan man forsøge tjæreholdig shampoo

Hvad kan du selv gøre?

  • Langt de fleste udslæt hos nyfødte går over af sig selv, og du behøver derfor ikke at gøre noget
  • Undgå at barnet bliver overophedet, hvis det har varmeknopper
  • Behandle eksem med fed creme og evt. milde steroid cremer efter lægens anvisning

Hvornår bør du søge læge?

  • Hvis barnet udover udslættet har symptomer på sygdom, bør lægen se på det
  • Hvis du har mistanke om, at udslættet kan skyldes en infektion, bør du kontakte lægen  

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen