Vejrtrækningsbesvær hos nyfødte kan være, at barnet:
Ofte ser man indtrækninger mellem ribbenene, i maven og over kravebenet, fordi barnet kæmper for at få vejret.
Tidspunktet for, hvornår barnet er født i forhold til terminen, kan give vigtig information om, hvad barnet fejler. Hvis der er opstået problemer under fødslen, kan årsagen til dem også være med til at give et hint om, hvorfor barnet har vejrtrækningsproblemer.
Ofte opstår symptomerne lige ved eller kort efter fødslen.
Lægen undersøger barnet, men det kan også blive nødvendigt med andre undersøgelser som røntgen af lungerne, puls, iltmåling og blodprøver.
Der kan være flere årsager til vejrtrækningsbesvær hos et nyfødt barn.
Der findes også en række sjældne årsager til vejrtrækningsbesvær hos nyfødte. Men i de fleste tilfælde drejer det sig om noget ufarligt, der går over igen.
Forbigående hurtig vejrtrækning er godartet og skyldes, at barnet har lidt tilbageværende fostervand i lungevævet efter fødslen.
Børn af mødre med diabetes, store børn og børn født ved kejsersnit har øget risiko for at få det. Det er den mest almindelige årsag til vejrtrækningsbesvær hos nyfødte og udgør mere end 40 % af tilfældene.
Tilstanden viser sig ved, at den nyfødte har besvær med at trække vejret umiddelbart efter fødslen eller inden for 2 timer. Symptomerne kan vare ved fra nogle timer til et par dage.
Et røntgenbillede af lungerne kan vise våde lunger.
Respiratorisk distress syndrom skyldes umodenhed i lungerne og mangel på stoffet surfaktant, som fremmer lungemodningen. Det er den mest almindelige årsag til vejrtrækningsbesvær hos for tidligt fødte børn.
Det rammer 6 gange så mange spædbørn født af mødre med diabetes på grund af forsinket lungemodning, selvom barnet er stort.
Årsagen kendes ikke, men generelt er børn født af mødre med diabetes i øget risiko for komplikationer i efterforløbet.
Respiratorisk distress syndrom:
Man får mistanke om respiratorisk distress syndrom, når der er knirken eller indtrækninger hos for tidligt fødte børn lige efter fødslen. Tilstanden giver forandringer i lungerne, som man kan se på røntgenbillede af lunger.
Mekonium er "forurenet" fostervand, det vil sige fostervand, som indeholder affald fra fostret. Selvom mekonium er sterilt, irriterer det de yderste luftvejes slimhinder og laver blandt andet propper, som hindrer luft i at komme ned i lungerne, og som er godt for bakterier at vokse i.
Hvis der er udskilt mekonium i fostervandet, kan det være udtryk for iltmangel eller stress hos barnet inde i livmoderen.
Mekoniumfarvet fostervand ses ved cirka 15 % af fødslerne, og blandt disse børn opstår der vejrtrækningsbesvær hos 10-15 %. Oftest blandt børn som er født til termin eller efter termin.
Symptomerne er betydeligt åndedrætsbesvær umiddelbart efter fødslen og misfarvet fostervand.
Røntgen af lungerne kan vise forandringer.
Se kort animation om mekoniumaspirationssyndrom
Årsagen til lungebetændelse er bakterier i lungerne. Der er øget risiko for lungebetændelse hos det nyfødte barn:
Lungebetændelse kan forløbe på forskellige måder, men de mest fremtrædende symptomer er vejrtrækningsbesvær og eventuelt feber.
Sygdommen udvikler sig over tid, så vejrtrækningsbesværet først bliver opdaget timer til dage efter fødslen.
Røntgen af lungerne kan vise typiske forandringer, og lægen kan ved hjælp af blodprøver påvise eventuelle bakterier i blodet.
En jævnlig årsag til vejtrækningsbesvær hos nyfødte kan være lavt blodsukker, oftest et par timer efter fødslen. Ved mistanke om dette måler lægen barnets blodsukker, og giver det modermælkserstatning på kop eller sonde.
Ligeledes kan afkøling efter fødslen også give anledning til vejrtrækningsbesvær.
Punkteret lunge, også kaldet pneumothorax, kan opstå uden nogen grund eller som et resultat af anden komplikation. 1-2 % blandt børn født til termin får punkteret lunge, og omkring 6 % af børn født for tidligt får punkteret lunge.
Derudover kan nogle medfødte misdannelser, fx medfødt hjertesygdom, skader på nervesystemet eller medfødte stofskiftesygdomme, også give anledning til vejrtrækningsbesvær.
Man behandler vejrtrækningsbesvær hos nyfødte med:
Hvis barnet har respiratorisk distress syndrom, giver man det særlig medicin i form af surfaktant og hjælper det med vejrtrækningen. Til det bruger man oftest CPAP, hvor barnet får en lille grisetryne i næsen - op i det yderste af hvert næsebor, som giver et konstant lufttryk, så barnet selv trækker vejret med et konstant tryk, som understøtter vejrtrækningen.
CPAP er yderst hyppigt anvendt i Danmark og meget effektivt, og det er sjældent, at der er behov for respirator.
Ved mekoniumaspirations-syndrom fokuserer man på at få luft i barnet og skaffe frie luftveje ved at suge synligt forurenet fostervand, eventuelt ved, at en ekspert foretager en dyb sugning i luftvejene med en sugeslange via et skop, hvis det vurderes nødvendigt.
Sugning er ikke altid nødvendigt. Ved forbigående vejrtrækningsbesvær er det kun nødvendigt med ilttilskud eller hjælp til vejrtrækningen, fordi det går over af sig selv.
Sædvanligvis opdages det på hospitalet, hvor hjælpen er lige ved hånden, men med et stigende antal ambulante fødsler er der en vis risiko for, at det kan ske, efter man er kommet hjem.
Hvis barnet udviser tegn til anstrengt vejrtrækning, ikke kan amme eller spise, eller det virker sløvt, skal man tage straks kontakt til lægen.
Hvordan udsigterne er for børn med vejrtrækningsbesvær ved fødslen afhænger af barnets modenhed ved fødslen og sværhedsgraden af den enkelte sygdom.
I langt de fleste tilfælde er det ikke farligt og forbigående, især hvis det opdages i tide og behandles korrekt, men igen afhængig af barnets modenhed og eventuel grundsygdom.
Vejrtrækningsbesvær ses hos cirka 1 ud af 15 nyfødte.
Sædvanligvis opstår det i forbindelse med fødslen, hvorefter det får behandling.
I hele nyfødthedsperioden, som strækker sig den første levemåned, vil der altid være risiko for, at der kan opstå vejrtrækningsbesvær af andre årsager, afhængig af barnets modenhed og eventuel smitte fra typisk større søskende.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
