Daginkontinens er ufrivillig lækage af urin hos et barn ved dagstid, som tidligere har været renligt og dermed har haft kontrol over vandladningen. Barnet begynder således igen at tisse i bukserne.
Symptomerne på daginkontinens er, at et barn begynder at lække små mængder urin flere gange om dagen, efter det har haft kontrol over vandladningen i længere tid.
Ved daginkontinens er det typisk at:
Ofte undertrykker barnet vandladning, det vil sige, at barnet holder sig og kniber igen, hvis det skal tisse.
Daginkontinens begynder som regel omkring 3-årsalderen, ofte efter en tør periode, men kan også opstå senere. Det er langt sjældnere end sengevædning, og rammer først og fremmest hos piger.
Du skal være særligt opmærksom, hvis barnet har ondt, når det tisser. Da bør urinen undersøges for infektion.
Symptomerne ved daginkontinens er typiske og lette at genkende. Lægen undersøger urinen for at tjekke, om barnet kan have en infektion.
Nogle gange er det relevant at få lavet en ultralydundersøgelse af nyrer og urinveje for at udelukke, at barnet har en misdannelse i urinvejene.
Blæremusklen, som medvirker til tømning af blæren, og lukkemusklen arbejder sammen. Hos nogle børn fungerer dette samspil mellem musklerne ikke.
Årsagen kan være, at barnet tidligere har holdt sig i stedet for at gå på toilettet og på den måde forstyrret samspillet mellem musklerne.
Børn kan finde på at holde sig, fordi de ikke har tid til at gå på toilettet, når de leger. De kan også holde sig, hvis det gør ondt at tisse, fordi de har en urinvejsinfektion.
Hvis barnet er forstoppet, kan det være en medvirkende årsag til, at inkontinens opstår, hvorfor forstoppelse skal behandles.
Inkontinens i dagstid har mange forskellige årsager, som ikke beskrives som arveligt, hvorimod natinkontinens er stærkt arveligt.
Det er vigtigt at tage hensyn til, hvordan urinblæren fungerer og forsøge at lære barnet gode toiletvaner.
Det kan du fx. gøre ved daginkontinens:
Man behandler ikke med medicin ved denne her type inkontinens. De allerfleste børn bliver raske, når gode vaner for toiletbesøg indføres.
Faste toilettider, flere gange om dagen, fx. efter måltider, lær barnet at sidde længe på toilettet og få tisset af, og gør det til en hyggestund med en bog eller en Ipad m.m.
Lad være med at skælde ud, hvis der er uheld.
Se kort video om sengevædning hos børn:
Gode vaner, hvor barnet går regelmæssigt på toilettet, forhindrer eller forbedrer inkontinens.
Når barnet er motiveret for behandling, eller hvis der er mistanke om, at der ligger en fysisk årsag bag, fx. mistanke om blærebetændelse med videre.
Langtidsudsigterne er gode på både kort og lang sigt.
Daginkontinens er ikke farligt.
Ved skolestart er der cirka 10 % af børnene, der har problemer med at tisse i bukserne i løbet af dagen.
Ja, der kan ganske ofte være tilbagefald, hvis barnet falder ind i samme uheldige mønster igen, eller hvis barnet er udsat for belastning eller stress.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
