Hypertension er forhøjet blodtryk, som hos børn og unge vurderes ved hjælp af standardtabeller i forhold til vægt, højde og køn.
Mange børn og unge får ikke symptomer på lettere forhøjet blodtryk, og ofte opdages det ved en tilfældighed. Et symptomgivende forhøjet blodtryk viser sig oftest ved hovedpine, opkastninger, bevidsthedssløring, synsforstyrrelser (symptomer fra hjerne eller øjne), eller også på symptomer som tørst og vandladningsproblemer, eller brystsmerter, vejrtrækningsbesvær m.m (nyrer, stofskifte eller hjerte).
Overvægt er en af de væsentligste disponerende faktorer til, at man kan udvikle forhøjet blodtryk. Derfor er egen læge opmærksom på at forebygge overvægt.
Symptomer fra centralnervesystemet skal man være særligt opmærksom på, herunder vedvarende hovedpine, ansigtslammelse, krampeanfald, synsforstyrrelser og bevidsthedssløring.
Diagnosen stilles ved blodtryksmåling, som typisk foretages hos egen læge.
I mange tilfælde findes der ikke en årsag til det forhøjede blodtryk. Jo yngre barnet er, desto større er sandsynligheden for, at man kan finde en årsag, som evt. kan behandles. Blodtrykket reguleres via hjerne, hjerte, nyrer og stofskifte, og hvis der findes en årsag, vil det typisk være et af de pågældende organer, der har en defekt funktion. Fx kan man have en medfødt misdannelse i sine nyrer, som gør, at man udvikler forhøjet blodtryk. Ligeså vil overvægtige børn/unge også have en dysregulering af deres stofskifte, som gør, at de lettere kan udvikle forhøjet blodtryk. Det er bl.a affødt af, at de har større risiko for at udvikle sukkersyge.
Forhøjet blodtryk er ikke direkte arveligt, men hvis der er en ophobning af dette eller af hjertesygdom i familien, vil der være en øget risiko for, at ens barn også udvikler forhøjet blodtryk i barndommen eller på sigt.
Forhøjet blodtryk af lettere grad behandles og forebygges med motion og diæt, herunder reduktion af saltindtag, lakrids og alkohol, som skal danne grobund for en vægtreduktion.
Ved svært forhøjet blodtryk er det nødvendigt at behandle med medicin. Der anvendes overvejende blodtryksnedsættende medicin og vanddrivende medicin som til voksne. Behandlingen gives for at holde blodtrykket normalt, og for at undgå at organerne tager skade.
I sjældne tilfælde kan man operere og fx fjerne en syg nyre, som kan være årsagen til det svært forhøjede blodtryk, hvorefter blodtrykket i bedste fald normaliseres uden behandling.
Daglig motion, sund kost, ingen alkohol eller rygning samt vægttab hos overvægtige er de primære forebyggende tiltag.
Hvis der er behov for behandling:
Følg de forebyggende anbefalinger og lægens råd. Sikre sig, at barnet/den unge får medicin.
Ved mistanke om, at dit barn har symptomer på forhøjet blodtryk, skal du søge hjælp akut.
Lægen kan måle blodtryk og vurdere. Hvis diagnosen bekræftes, vil dit barn blive henvist til specialist på hospital.
Når diagnosen stilles, vil der blive iværksat tiltag.
Sygdommen er langt oftest kronisk, men som oftest kan man holde blodtrykket under kontrol, og så vil man kunne leve et normalt aktivt liv. Afhængig af årsagen og hvis organer har taget skade, kan sygdommen være fremadskridende, hvor blodtrykket kan være sværere at holde i kontrol. Et vedvarende forhøjet blodtryk vil kunne påføre organerne yderligere skade.
Kortvarigt lettere forhøjet blodtryk er ikke farligt, men vedvarende forhøjet blodtryk kan udvikle sig til at være farligt på sigt. Stærkt forhøjet blodtryk vil give akutte symptomer og er akut behandlingskrævende. På sigt vil et forhøjet blodtryk være en væsentlig risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom, herunder åreforkalkning, så det er helt centralt at forebygge dette.
Forhøjet blodtryk hos børn og unge er formentlig underdiagnosticeret. Det ses hos mellem 2-4 % af børn og unge.
Oftest er det en kronisk sygdom, man ikke slipper af med. Hvis man trapper ud af behandling, vil der altid være risiko for tilbagefald.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
