Kefalhæmatomer

Kim Kristensen

speciallæge

Fakta

  • Et cephalhæmatom er en blodansamling beliggende over kranieknoglerne og under benhinden (periost)
  • Er traumatisk betinget og opstår under fødslen
  • Forløsning med sugekop eller tang er risikofaktorer
  • Forsvinder næsten altid af sig selv

Hvad er kefalhæmatom?

Et kefalhæmatom er en traumatisk betinget blødning, som er beliggende mellem kranieknoglerne og benhinden (periost), der opstår under fødslen.

Hvad er symptomerne på kefalhæmatom?

Et kefalhæmatom præsenterer sig som en hævelse oftest beliggende bagtil på siden af kraniet (parietalregionen).

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Kefalhæmatomet i sig selv er uskyldigt
  • Hvis barnet virker sløvt, ikke vil spise, gylper mere end vanlig eller får hurtig vejrtrækning, bør det ses af læge, da der kan være mistanke om infektion. Barnet bør desuden ses, hvis kefalhæmatomet bliver rødt eller varmt, og det virker som om barnet har smerter
  • Er kefalhæmatomet ikke begyndt at blive mindre efter 1 måned bør du kontakte lægen, da der i sjældne tilfælde kan opstå forbening i det. Sker dette, kan der være behov for kirurgi

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan i langt de fleste tilfælde stille diagnosen ved blot at se og føle på hævelsen. Det er karakteristisk, at kefalhæmatomet ikke overskrider suturerne dvs. de steder hvor de forskellige kranieknogler grænser op til hinanden. Undersøgelser er sjældent relevante.

Hvorfor får dit barn kefalhæmatom?

Kefalhæmatomer er traumatisk betingede, og opstår under fødslen. Instrumentel forløsning dvs. fødsel med sugekop eller tang er en risikofaktor.

Smitter kefalhæmatomer?

Nej.

Er kefalhæmatom arveligt?

Nej.

Hvordan behandler man kefalhæmatom?

Kefalhæmatomer forsvinder af sig selv, så behandling er ikke indiceret.

Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?

Har du mistanke om, at barnet har smerter, kan du kontakte din egen læge med hensyn til rådgivning.

Hvordan undgår jeg at mit barn får kefalhæmatom?

Du kan ikke gøre noget for at undgå, at dit barn får kefalhæmatom.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

  • Hvis barnet virker sløvt, ikke vil spise, gylper mere end vanlig eller får hurtig vejrtrækning, bør det ses af læge, da der kan være mistanke om infektion. Barnet bør desuden ses, hvis kefalhæmatomet bliver rødt eller varmt, og det virker som om barnet har smerter
  • Hvis kefalhæmatomet ikke er aftaget i størrelse efter 1 måned, bør barnet også ses af læge, da der så kan være mistanke om begyndende forbening

Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?

Da kefalhæmatomer forsvinder af sig selv, er der ikke grund til at gøre noget.

Hvornår behandler man kefalhæmatomer?

Behandling er kun indiceret, hvis kefalhæmatomet inficeres eller forbener.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Kefalhæmatomer forsvinder af sig selv medmindre de forbener, hvilket er sjældent.

Er kefalhæmatomer farligt?

Nej - kefalhæmatomer er som regel ufarlige, men i sjældne tilfælde kan der opstå en infektion, som kan være livstruende.

Hvor udbredt/hyppig er kefalhæmatomer?

Kefalhæmatom ses hos op til 2,5 % af nyfødte.

Kan mit barn få kefalhæmatomer mere end én gang?

Nej.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen