Narkolepsi er en søvnforstyrrelse kendetegnet ved afbrudt nattesøvn og tendens til at falde i søvn om dagen. Ofte optræder der hallucinationer i forbindelse med indsovning og ved opvågning.
Herudover ses katapleksi, hvilket er anfald med pludselig tab af muskelkraften førende til fald. Anfaldene kan udløses af emotionelle påvirkninger som stress, glæde, vrede og lignende.
Afhængig af om personen har anfald med katapleksi, opdeles narkolepsi i to typer nemlig type 1 og type 2. Ved type 1 er der tilfælde med katapleksi, mens dette ikke er tilfældet ved type 2.
De klassiske symptomer ved narkolepsi er:
Børn har ikke nødvendigvis alle symptomer. De mest almindelige problemer hos børner træthed, søvnighed og søvnanfald og deraf følgende skoleproblemer.
60-70 % af personer med narkolepsi udvikler katapleksi. Det er et symptom, som er specielt for type 1 narkolepsi. I gennemsnit går der 6 år, fra personen begynder at få søvnanfald, til der udvikles katapleksi. Dette mønster ser ud til at gælde for alle med sygdommen uanset alder. Hos nogle få (5-8 %) er katapleksi det første symptom på narkolepsi.
Katapleksi kan udløses af følelsesmæssige påvirkninger, særligt latter og forskrækkelse. Anfaldene kan blot føles som kortvarig muskelsvaghed, men kan også føre til fald. Personen kan ikke tale under et anfald, men bevidstheden er ikke påvirket. Hyppigst rammes muskulatur ved knæleddet samt nakke og kæbemuskulatur. Typisk falder barnet under leg, hvor det græder, eller det falder sammen over bordet. Mange børn skjuler eller benægter ofte anfaldene.
Hypnagoge hallucinationer er drømmelignende, ofte skræmmende oplevelser, i stadiet mellem vågenhed og søvn, eller i vågen tilstand. Symptomet kan fejltolkes som udtryk for skizofreni.
Søvnlammelse opstår under indsovning eller opvågning, hvor vedkommende er lammet i vågen tilstand, uden evne til at tale, give tegn eller bevæge sig. Tilstanden kan vare op til 10 minutter.
Narkolepsi er først og fremmest en diagnose som baseres på sygehistorien. Ved udtalt træthed og kataplektiske anfald er diagnosen rimelig sikker. Fund af nedsat orexin A i spinalvæske ses ved type 1 narkolepsi og kan derfor støtte diagnosen, men undersøgelsen er normal ved type 2 narkolepsi.
Da trætheden kan optræde uden andre symptomer, skal diagnosen overvejes, når andre årsager til træthed hos et barn er udelukket.
Er der mistanke om epilepsi, foretages EEG, det vil sige en undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet. Herudover foretages ofte undersøgelse i søvnlaboratorium.
Der findes to typer narkolepsi:
Narkolepsi anses ikke for at være egentlig arveligt, men narkolepsi type 1 kobler sig til vævstypen HLA-DQB1*06:02.
Målet med behandlingen er at mindske trætheden og antallet af anfald af katapleksi. Desuden at sørge for at skolegangen kan passes, og at barnet kan have et nogenlunde normalt socialt liv.
Både ved type 1 narkolepsi, dvs. narkolepsi med kataplexi og type 2 narkolepsi, dvs. narkolepsi uden karaplexi, anbefales natriumoxybat. Pitolisant kan også gives både ved type 1 og type 2 narkolepsi.
Andre stoffer, der kan forsøges, er modafinil og methylphenidat, idet der ved manglende effekt eventuelt kan forsøges kombinationsterapi med flere stoffer.
Det kan du gøre for at mindske trætheden:
Man kan intet gøre for at undgå at få narkolepsi. Hvis barnet får stillet diagnosen tidligt og kommer i behandling, kan man forebygge vanskeligheder med indlæring og fremme den sociale og emotionelle udvikling.
Hvis barnet udvikler unaturlig træthed og falder i søvn på uhensigtsmæssige tidspunkter, bør det ses af læge. Pludselige tab af muskelspænding bør også føre til lægekontakt.
Narkolepsi er en kronisk livslang sygdom. Den sociale prognose er varierende afhængig af sygdommens sværhedsgrad og responset på behandling.
En del børn forsøger at skjule symptomerne på narkolepsi gennem længere tid. De fortæller ikke om angstfyldte oplevelser med hypnagoge hallucinationer og søvnlammelse, og de prøver at skjule kataplektiske anfald og undertrykke søvnigheden med motorisk aktivitet.
I skolen opleves barnet som træt og dovent, samtidig med at det bliver tiltagende uroligt og uopmærksomt. Hukommelsen påvirkes af sygdommen med risiko for nedsat indlæringsevne og reducerede faglige præstationer. Narkolepsi er forbundet med dårligere skolekarakterer, konflikter med kammerater og lærere og i voksenalder med problemer på arbejde og i forhold til partner.
Børn (og voksne) har tendens til social isolation. Flovhed over sygdommen, nødvendigheden af at hvile og undgåelse af følelsesmæssige stimuli, som kan udløse katapleksianfald, kan også være grund til isolation.
Børn med narkolepsi har også en tendens til at vælge sport fra, både fordi det kan udløse kataplektiske anfald og på grund af den næsten konstante træthed. Der er øget også risiko for at udvikle overvægt.
Sygdommen er ikke livstruende, men kan have betydelige psykosociale følger.
20-60 per 100.000 voksne har narkolepsi. Hos en del begynder sygdommen i barndommen, men hyppigheden blandt børn er ukendt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
