Når børn ikke tager nok på i vægt (vægthæmning)

Jesper Andersen

speciallæge

Fakta

  • Vægthæmning eller dårlig trivsel vil sige, at barnet ikke tager nok på i vægt eller taber sig i vægt
  • Det skyldes, at barnet ikke får nok næring til at udvikle sig optimalt
  • Der er mange faktorer, der kan påvirke, hvor mange næringsstoffer barnet indtager, og hvordan kroppen optager og forbruger dem
  • Hvis barnet ikke tager på og vokser, som det skal, kan det på lang sigt påvirke udvikling, indlæring og adfærd

Behandling

  • Hvis vægthæmning skyldes en sygdom, behandler man den
  • Ellers er behandlingen at sørge for, at barnet får næringsrig kost med flere kalorier

Hvad er vægthæmning?

Børns vægt er en parameter for, hvorledes børnene trives fysisk. Børn skal øge deres vægt i forhold til alderen i forhold til standard vækstkurver, hvis ikke vægten øges tilstrækkeligt, er der tale om vægthæmning.

Vægthæmning er et problem, som man først og fremmest støder på hos børn under 2 år, da vægten relativt stiger mest de første par år.

Hvad er symptomerne på vægthæmning?

Det primære symptom er en afvigelse på vækstkurven - det vil sige vægt for alder.

Derudover er symptomerne:

  • Barnets fysiske udseende (det er afpillet, tyndt, og blegt med overskydende løse hudfolder, afhængig af alder)
  • Spiseproblemer
  • Kræsenhed
  • Evt. afføringsproblemer
  • Udtalt træthed
  • Vægten begynder at afvige før højden

Hvordan stilles diagnosen?

Sundhedsplejersken og den praktiserende læge vejer og måler barnet regelmæssigt. Disse målinger afkrydses i et vækstskema - se vækstkurve for piger eller vækstkurve for drenge.

Ved at afkrydse i skemaet løbende, fås en kurve (percentil) for barnets vækst. Hvis kurven begynder at knække, eller hvis barnet begynder at følge en lavere kurve end tidligere, er barnets vækst aftaget. Det vil sige, at barnet tager mindre på i vægt end tidligere.

Hvis det sker, vil lægen eller sundhedsplejersken kontrollere barnet oftere for at finde ud af, om forandringen betyder noget.

Måling af barn .

Hvad skyldes vægthæmning?

Et barn kommer bagud i vægt, når det ikke får tilstrækkelig ernæring. Det kan der være mange mulige forklaringer på som fx dårlig appetit, forkert kost eller en sygdom.

Små børn har behov for mange kalorier for at vokse. Men et barn kan også tage for lidt på, selvom barnet ser ud til at spise nok.

Er vægthæmning arveligt?

Nej, men væksten er afhængig af det genetiske potentiale.

Hvordan behandler man vægthæmning?

Vægthæmning

Vægthæmning behandles på 2 måder:

  1. For det første skal man behandle årsagen, fx spiseproblemer hos et spædbarn der ammes, og hvor moderen stresser i spisesituationen
  2. For det andet, skal antallet af kalorier i kosten for det meste øges.

Ved sidstnævnte gælder:

  • Babyer, som bliver ammet, kan i sjældne tilfælde have behov for ekstra tilskud af næring
  • Babyer, der får flaske, kan have behov for større mælkemængder, eller man skal tilberede tilskuddet på en speciel måde for at øge mængden af kalorier
  • Større børn, som spiser almindelig mad, skal måske spise mere næringsrig mad
  • Nogle gange kan det være en god ide, at barnet får ekstra vitamintilskud

Tal med sundhedsplejersken og evt. lægen om, hvilken mad der er rigtig for dit barn.

Hvis barnet får nok kalorier, men alligevel ikke går op i vægt, kan det være nødvendigt at foretage undersøgelser for at afklare, om det kan skyldes en sygdom.

Hvad kan jeg selv gøre?

Følge de regelmæssige kontroller, samt anvende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost. Tilsæt fløde eller smør til diverse retter.

Hvordan undgår børn at få eller forværre vægthæmning?

Det er vigtigt, at du går til de forebyggende undersøgelser hos sundhedsplejersken og den praktiserende læge. På den måde bliver der holdt øje med, om dit barn vokser, som det skal.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Ved bekymringer eller tvivl om dit barn tager nok på.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis barnet ikke tager nok på i vægt, kan det påvirke barnets udvikling, indlæring og adfærd. De fleste børn retter sig igen og har en god prognose.

Er vægthæmning farligt?

Hvis ikke der gribes ind i tide, kan det skride yderligere og i værste fald have betydning for barnets udvikling.

Hvor udbredt er vægthæmning?

Op mod 10% af alle kontakter for børn hos den praktiserende læge drejer sig om trivselsproblematikker med evt. manglende vægtstigning.

Kan mit barn få vægthæmning mere end én gang?

Der kan indimellem opstå tilbagefald, men de fleste får ikke dette.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen