Fakta
- Du kan være med til at hjælpe et skolebarn, som stammer, se rådene i artiklen
- Det vigtigste er, at have en tilgang så stammen ikke udvikler sig negativt
Barnets nærmeste, fx forældre, lærere og andre, kan med deres holdning og adfærd være med til at forhindre, at stammen udvikler sig negativt, og man bør ikke forskelsbehandle børn, der stammer. Nøglen til problemet er at gribe ind tidligt, så man kan vende en uheldig udvikling af stammen.
Tab af lytteren: Enhver form for reaktion fra modtageren, som antyder usikkerhed, ubehag eller kritik. Det kan for eksempel være, at lytteren ser væk eller "stivner"
Afbrydelser eller "konkurrence om ordet": Børn, som stammer, har ofte problemer med at komme i gang igen, hvis de bliver afbrudt. Det er også almindeligt, at et barn stammer mere, når han/hun prøver at "bryde" ind i en samtale eller deltager i en samtale, hvor man skal kæmpe lidt om opmærksomheden
Tidspres: Børn, som stammer, er ofte sensitive overfor følelsen af hastværk, stress eller utålmodighed fra deres omgivelser
Krævende sprogmodeller: Børn kan have problemer med at leve op til talesproglige forbilleder, som bruger et avanceret sprog med hensyn til grammatik, længden af sætninger, begreber og talehastighed
Gode råd for førskolebørn gælder også for skolebørn
Hav gode regler for kommunikation: Tal efter tur og ikke i munden på hinanden. Ved at lære at vente på sin tur og lytte til hinanden kan man forhindre, at dialogen går i stykker
Prøv at undgå at stille for mange åbne spørgsmål. I stedet for at sige "Hvad har du lavet i weekenden", kan du sige "Vil du fortælle om en ting, som er sket i weekenden?" På den måde hjælper du barnet til struktur
Tal med børn om højtlæsning, om hvordan det føles at læse højt, og om hvad der kan gøres, for at det skal føles bedre
Tilstræb en åben dialog, så I kan lave aftaler efter behov
Opstår der drillerier eller mobning, skal disse problemer håndteres med det samme og tages op med de børn, der driller og mobber. Et nært samarbejde med forældre og den behandlende talepædagog er vigtig.
Det vigtigste mål for barnets nærmeste er at bidrage til, at stammen ikke udvikler sig negativt og at forebygge negative reaktioner. I bør opmuntre barnet til at bruge sproget for at bevare og stimulere taleglæden.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen