Anfald, kortvarige, hos børn

Hvad er kortvarige anfald hos små børn?

• Nogle børn har kortvarige, gentagne anfald med bevidsthedsforstyrrelse af forskellig karakter
• Anfaldene kan nogle gange være dramatiske og skræmmende for forældre og andre, som observerer hændelsen
• I de allerfleste tilfælde drejer det sig om ufarlige og uskyldige hændelser, men det er vigtigt at udelukke epilepsi

Forekomst

• Hyppige hos børn

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

• Affektkramper
• Muskelrykninger under søvn
  • Almindelige hos småbørn og kan vare op til skolealder
  • Afgrænsede eller mere udbredte ryk kan fortsætte fra barnet sover og hen over natten
  • Er en ufarlig og forbigående tilstand
• Besvimelse
  • Kan forekomme hos op til 20 % af børn (0-20 år)
• Tics
  • Forbigående tics forekommer hos 15-25 % af børn, oftest først fra førskolealder
  • Stor hyppighed ved Tourettes syndrom, som forekommer hos 0,05-3 % af børn, hyppigst hos drenge
  • Ingen bevidsthedsforstyrrelser
• Migræne
  • Kan debutere allerede i småbarnealder
  • Større børn kan fortælle om forvarsler (aura) med syns-, føle- og taleforstyrrelser 
  • Hovedpine og opkastninger

Mindre hyppige og sjældne årsager

• Søvnrædsel
  • Søvnforstyrrelse som optræder cirka 90 minutter ind i søvnen
  • Barnet rejser sig brat op og skriger, er utrøstelig i op til 30 minutter, før det slapper af og falder i søvn igen
• Gastroøsofageal refluks sygdom 
  • Syre fra mavesækken, som strømmer op i spiserøret, kan give smerter, som barnet ikke kan beskrive
  • Er mere almindelig blandt børn med cerebral parese eller anden hjerneskade
  • Barnet kan indtage påfaldende stillinger i forsøg på at strække spiserøret
  • Fuld bevidsthed, men øjenrulning, vejrtrækningsstop, af og til opkastninger, kan minde om epilepsi
• Narkolepsi
  • Er usædvanlig hos børn, men forekommer undertiden hos unge
  • Udtalt søvnighed om dagen, hvilket går ud over skolepræstationer
  • Barnet kan være meget vanskeligt at vække om morgenen, og det kan virke forvirret, kan optræde aggressivt eller være grov i munden
• Pseudoepileptiske (simulerede) anfald
  • Psykisk betingede, hyppigst blandt piger
  • Anfaldene består af bestemte bevægelser; fx gestikulerende, sparkende, gribende, cyklende, fægtende, knibende
  • Eller barnet ligger helt stille, tilsyneladende reaktionsløst
  • Anfaldene forekommer aldrig, når barnet er alene, og barnet plejer aldrig at slå sig

Hvad gør lægen?

• Lægen vil i de fleste tilfælde kunne fastslå diagnosen ud fra sygehistorien
• Ved mistanke om epilepsi henvises til børnelæge eller børneafdeling

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvornår startede det?
• Hvor hyppigt?
• Hvordan er barnets helbredstilstand ud over anfald?
  • Problemer under svangerskab og fødsel?
  • Problemer eller symptomer efter fødslen?
• Hvordan arter anfaldet sig?
  • Beskriv anfaldet
  • Er barnet bevidstløst under anfaldet?
  • Kramper?
  • Varighed?
• Træthed efter anfaldet?
• Udløsende faktorer?
  • Vrede, smerte, frygt?
• Hvornår kommer anfaldene?
  • Uprovokeret?
  • Når som helst?
  • Kun om dagen?
  • Kun om aftenen/natten?
  • Kun når der er andre til stede?
• Søvnforstyrrelser?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil som regel foretage en almindelig, generel undersøgelse
• Lægen vil se efter tegn på skader af nervesystemet, om der er ufrivillige bevægelser (tics) eller tegn på forsinket udvikling

Andre undersøgelser

• Er normalt ikke påkrævet ved undersøgelse hos almenlægen

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved mistanke om epilepsi
• Ved usikkerhed om diagnosen

Vil du vide mere?

• Kortvarige anfald hos småbørn - for sundhedsfaglige