Kramper hos børn

Hvad er kramper?

• Kramper er ufrivillige sammentrækninger af muskler
• Kramper kan inddeles i
  • Fokale: Disse omfatter kun én muskelgruppe eller legemsdel
  • Generaliserede: Disse omfatter al muskulatur og er ledsaget af bevidsthedstab
• Forskellige typer kramper
  • Toniske: Vedvarende kraftige muskelsammentrækninger
  • Kloniske: Rytmiske muskelsammentrækninger

Forekomst (hyppighed)

• Ufarlige tilstande som affektkramper og feberkramper er almindelige blandt børn
• 3 % af børn får et eller flere feberkrampetilfælde

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

• Feberkramper
  • Er den hyppigste årsag til kramper i alderen 6 mdr. til 5 år
  • Optræder i forbindelse med hurtigt stigende temperatur
  • Er generaliserede og derfor ledsaget af bevidstløshed
  • Varer som oftest maximalt 10 minutter, men kan være langvarige
• Affektkramper
  • Starter som regel i første eller andet leveår
  • Gentager sig mere eller mindre hyppigt i nogle måneder eller år frem mod 2-4-årsalderen
  • Anfald udløses oftest af smerte, angst eller vrede
  • Man skelner mellem
    • Blå (cyanotiske) anfald
      • Barnet holder vejret til det bliver blåt i ansigtet, falder om og mister bevidstheden. Nogle børn får kortvarige kloniske kramper. Anfaldene optræder oftest i 6-18-månedersalderen
    • Blege anfald
      • Barnet forsøger at skrige, bliver blegt, får forbigående stop i vejrtrækningen, falder om og mister bevidstheden. Disse anfald kan også være ledsaget af kortvarige kloniske kramper
• Epilepsi
  • Er den hyppigste årsag efter 5-årsalderen
  • Er anfaldsvis optrædende bevægelsesmæssige (motoriske), følemæssige (sensoriske) eller psykiske fænomener forårsaget af en forbigående funktionsforstyrrelse af dele eller hele hjernen
  • Anfaldene er forskellige fra person til person, men er som oftest af samme type fra gang til gang hos en given patient

Sjældnere årsager

• Meningitis (hjernehindebetændelse)
  • Forholdsvis sjælden tilstand
  • Karakteriseret ved feber, nakke- og rygstivhed og påvirket bevidsthed
  • Kan give krampeanfald
• Hjernesvulst
  • Sjælden årsag
  • Svulster i hjernen hos børn vokser ofte langsomt
  • Symptomerne vil længe være vage, men kramper kan være et tidligt tegn
• Simulerede kramper

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Lægen vil spørge, om barnet havde feber, da krampeanfaldet startede. Desuden om der har været tidligere tilfælde, og om det aktuelle tilfælde lignede de tidligere. 

På sygehuset

• Hvis barnet fortsat har kramper ved ankomst til sygehuset, behandler lægen kramperne med medicin og giver evt. ilt 
• Hvis barnet har feber, forsøger lægen at finde årsagen til feberen med sin undersøgelse
• Er der mistanke om meningitis vil lægen, når kramperne er forsvundet og patienten er ved bevidsthed, foretage lumbalpunktur og udtage prøve af rygmarvsvæske
• Er der tale om langvarige febrile kramper, kan det være nødvendigt i første omgang at undlade lumbalpunktur og blot starte behandling for meningitis
• I dette tilfælde foretages typisk lumbalpunktur dagen efter, da det er vigtigt at afklare, om barnet har eller ikke har meningitis
• Langt den hyppigste årsag til febrile kramper hos børn er simple feberkramper. Disse er ufarlige og er ikke associerede med følger hos barnet

Undersøgelser på sygehus eller hos speciallæge i børnesygdomme

• Feberkramper skal normalt ikke medføre yderligere undersøgelser. Heller ikke selv om der er tale om flere tilfælde
• Førstegangs afebrile kramper hos raske børn vil normalt hverken føre til undersøgelser eller behandling, da alle i princippet kan få et krampeanfald 
• Ved yderligere krampetilfælde vil der blive foretaget EEG med henblik på at vurdere, om barnet har epilepsi
• Ved fokale kramper eller mistanke om andre anfaldsvis optrædende fænomener, bør barnet vurderes af børnelæge

Vil du vide mere?

• Dansk Epilepsiforening